Ikke med i FN-forbud
På trods af høj inflation og stigende renter har der de seneste år været fremgang i den internationale økonomi med betydeligt pres på produktionskapaciteten og høj beskæftigelse i mange lande. Men det er ved at ændre sig, vurderer formandskabet i De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd.
“Nu er der, ikke mindst i Europa, tegn på, at dette pres er ved at aftage, og konjunkturerne er ved at vende. Det skønnes, at der er udsigt til en mere generel vækstafmatning de kommende år”, lyder vurderingen i rapporten Dansk Økonomi efterår 2023, som vismændene offentliggjorde den 10. oktober.
Vismændene vurderer, at den begyndende stagnation er en overraskende sen konsekvens af inflationen og de høje renter, som centralbankerne har gennemført for at tvinge inflationen ned omkring deres mål på to procent om året.
Vismændene forventer, at afmatningen vil indebære en periode med lavere vækst i nogle lande og nedgang i økonomien i andre lande. For som vismændene konstaterer, er der betydelige forskelle mellem landene, blandt andet fordi deres økonomier ikke er lige følsomme over for rentestigningerne. Den branchemæssige sammensætning betyder også noget i forhold til konsekvenserne af både inflationen og rentestigningerne.
Danmark er et af de lande, der samlet set klarer sig bedst i Europa, men det skyldes primært stor vækst i den danske medicinalindustri, der ikke er så følsom over for ændringer i købekraften som andre industrier. Til gengæld er der allerede begyndende tilbagegang i de øvrige dele af dansk økonomi.
De danske eksportmarkeder
De tre største markeder for dansk eksport er Tyskland, USA og Sverige, som er meget forskellige økonomisk set, og de klarer sig også meget forskelligt i den nuværende situation.
Udviklingen af USA’s økonomi er gået langt bedre end i Tyskland og på det seneste også Sverige. Både Tyskland og Sverige har allerede haft kvartaler med økonomisk nedgang. Tysklands økonomi er kommet tilbage efter corona, men den ligger stadig kun lige på niveau med starten af 2019. Svensk økonomi kom sig hurtigt efter corona, men har haft problemer med svingende produktion i de sidste 18 måneder.
Mere serviceindustri i USA
Vismændene fremhæver som en af årsagerne til denne udvikling, at USA’s økonomi er langt mindre afhængig af produktionsvirksomheder og dermed eksport end Tysklands og Sveriges økonomi er.
I USA udgør serviceindustrien omkring 78 procent af landets samlede produktion, BNP, mens serviceindustrien i Tyskland og Sverige kun udgør henholdsvis 63 og 64 procent af BNP.
Service dækker i denne sammenhæng over handel, hoteller, transport, kommunikation, uddannelse, sundhed, ejendomsmæglere, finansiel service samt offentlig service.
Til gengæld er den tyske økonomi mere afhængig af fremstillingsvirksomheder, som i dag producerer knap 19 procent af landets BNP, mens fremstillingsvirksomheder i USA, Sverige og Danmark kun producerer 11-12 procent af BNP.
Fremstillingsindustrien er mere sårbar
Ifølge vismændene er produktion af de såkaldte varige forbrugsgoder i fremstillingsindustrien langt mere følsomme over for ændringer i folks købekraft og stigende renter end serviceindustrien. Når folk skal vælge mellem de daglige ydelser, som service industrien yder, og varige forbrugsgoder, vælger de fleste de daglige ydelser.
Inflationen har alt andet lige skåret i folks forbrugsmuligheder, og da de varige forbrugsgoder oftere bliver finansieret over længere perioder, gør de højere renter det ekstra dyrt at købe større forbrugsgoder som biler, hvilket specielt rammer Tyskland.
Samtidig viser erfaringerne, at fremstillingsvirksomhederne også er mere tilbageholdende med at investere, når renterne stiger, hvilket også er med til at svække den øvrige økonomiske aktivitet i landet.
Sverige har flere sårbare lån
Til gengæld er de svenske forbrugeres købekraft mere følsomme over for stigende renter, end det er tilfældet i USA og Tyskland, på grund af at en langt større andel af boligerne er finansieret gennem variabelt forrentede lån.
Så når renten stiger, bliver udgifterne til husleje også større, og dermed formindskes deres muligheder for at efterspørge andre varer.
Siden 2010 er cirka 70 procent af de nye lån, der er optaget i Sverige, variabelt forrentede lån, mens det for Tysklands vedkommende kun er cirka 15 procent. For Danmarks vedkommende er det knap 40 procent.
USA’s økonomi er måske på vej ned
Vismændene gør dog opmærksom på, at selv om USA hidtil har klaret sig godt, er der blandt markedsdeltagere og dem, der laver prognoser, en vurdering af, at der er 50 procents risiko for, at USA også får flere kvartaler med økonomisk tilbagegang i den nærmeste fremtid.
Nye tal, der er offentliggjort i erhvervsmediet Blomberg, viser, at salget i USA har været faldende de sidste to måneder.
Under corona pumpede USA mange penge ud til befolkningen, men blandt andet på grund af de manglende muligheder for at bruge dem steg opsparingen i husholdninger.
Det vurderes, at det er denne ekstra opsparing, der nu er ved at være brugt op, og som påvirker efterspørgslen negativt.
Skift i globaliseringen
Nedgangen og ændringerne i økonomierne verden over er ikke bare et midlertidigt problem som følge af inflation og stigende renter, men det afspejler også en omlægning af verdenshandlen.
Virksomhedsplatformen Tradeshift offentliggør tal for udviklingen af handlen på deres platform, og det rapporterer om et handelsomfang, der lå seks procent under forventet på verdensplan og hele ni procent i euroområdet mod blot tre procent i USA.
Selskabets direktør, James Stick, skriver i en kommentar, at udviklingen på verdensplan ikke kun er drevet af højere inflation og højere renter med efterfølgende leveomkostningskrise og ændringer i varelager.
“Det skyldes også langsigtede ændringer, herunder stigende geopolitiske spændinger og mere protektionistiske industripolitikker i Vesten. Mens verden skifter fra varer til tjenester, bærer traditionelle produktionsgiganter hovedparten af overgangen. (…) Eksportdrevne økonomier, især Tyskland, befinder sig i stormens øje.”
Til de langsigtede ændringer hører omlægning af forsyningslinjerne til mere nærliggende områder som for eksempel Mexico i forhold til USA. Herudover er bestræbelserne på også at have andre mulige leverandører end Kina med til at ændre placeringen af produktionen. Det har specielt lande som Vietnam, Indien, Malaysia og Mexico nydt godt af ifølge Tradeshift.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
