Boganmeldelse
Hjemløsedelen af den boligaftale, et flertal i Folketinget blev enige om den 26. november, er et nybrud i dansk socialpolitik, mener Rådet for Socialt Udsatte og de hjemløses landsorganisation SAND.
– For første gang sammentænkes social- og boligpolitik, og dermed fjernes nogle af de barrierer, som har fastholdt problemet med hjemløshed. Aftalen er et nybrud i socialpolitikken i Danmark, hvor et flertal af Folketingets partier viser, at de har lyttet til organisationer, fagfolk og borgeres opråb om, hvad der virker, og hvad der ikke virker på socialområdet, siger rådets formand Vibe Klarup.
– Den vurdering er SAND helt enig i. Vi har i årevis sagt, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre en bolig, der skal også en social indsats til. Modsat kan den sociale indsats heller ikke stå alene. Det er oplagt at samtænke de to områder. Aftalen er en god start i forhold til at tage fat på de store problemer på hjemløseområdet, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND.
Aftalen har fokus på at udbrede metoden Housing First til hele landet i erkendelse af, at det er noget af det, der virker bedst, når det handler om at få mennesker ud af hjemløshed.
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor den hjemløse tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager den nødvendige støtte til at kunne klare sig i egen bolig.
I udlandet er der gode erfaringer med Housing First. Men i Danmark er det i dag kun otte procent af de hjemløse, som i dag bliver tilbudt en Housing First-indsats.
Det vil regeringen nu ændre på med aftalen, der er indgået sammen med Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og KristenDemokraterne.
4050 billige boliger til hjemløse
I mange år har Rådet for Socialt Udsatte og hjemløseorganisationer kritiseret, at der mangler billige boliger, som hjemløse kan betale.
Aftalen betyder, at der over de kommende år skal sikres 4050 billige boliger på landsplan til hjemløse. Huslejen skal være på højst 3500 kroner om måneden.
1800 boliger skal findes i eksisterende alment byggeri, hvor staten giver et tilskud til en midlertidig nedsættelse af huslejen i perioden 2022-2023. Aftalen afsætter 150 millioner kroner til det formål.
Andre 2250 billige boliger skal etableres i perioden 2022-2027 i nyt alment byggeri. Partierne bag aftalen sætter 900 millioner kroner af frem til 2027 til at give et engangstilskud, der permanent nedsætter huslejen i boligerne til højst 3500 kroner om måneden.
Det vil være angstfremkaldende for mange hjemløse at få at vide, at de skal være ude af herberget efter 120 eller 90 dage.
Ask Svejstrup, SAND
Rådet for Socialt Udsatte noterer med tilfredshed, at aftalen vil øge antallet af billige boliger med 4050, hvilket er 1150 flere boliger, end der var lagt op til i regeringens oprindelige hjemløseudspil.
Men det er stadig et godt stykke fra de 10.000 billige boliger målrettet mennesker i social udsathed, som efter tænketanken Krakas vurdering mangler frem mod 2030, konstaterer Vibe Klarup.
Ud over de 4050 boliger vil regeringen forsøge at lave en aftale med Kommunernes Landsforening om i højere grad at udnytte retten til at anvise eksisterende billige almene boliger til hjemløse.
Ask Svejstrup er bekymret over, at tiltagene i aftalen er tidsbegrænsede.
– Tilskuddet til nedsættelse af huslejen i 1800 boliger gælder kun i to år og udløber i 2023. Hvad så med de mennesker, der stadig ikke har råd til huslejen. Der skal findes en løsning, som for eksempel kan være en forhøjelse af deres boligtilskud, siger sekretariatschefen.
– Der mangler også en plan for kontinuerligt at sikre byggeri af nye billige boliger. Aftalen har ikke en plan for, hvad der skal ske efter 2027, tilføjer han.
Bostøtte bliver obligatorisk
Hjemløse, der kommer ud i egen bolig efter Housing First-princippet, er sikret bostøtte til at klare sig i deres nye hjem. Som noget nyt får kommunerne statsrefusion til halvdelen af udgifterne til bostøtte i op til to år efter etablering i egen bolig.
Der er tre forskellige former for bostøtte i Housing First-modellen.
ACT er beregnet til hjemløse med mange og komplekse problemer, der har behov for en intensiv, langvarig støtte. Her yder et team af forskellige fagpersoner som pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og andre støtte i eget hjem.
ICM er til mellemgruppen med langvarigt støttebehov, der er i stand til at benytte sig af eksisterende sociale og sundhedsmæssige tilbud. Her får den tidligere hjemløse en støttekontaktperson, der koordinerer i forhold til de forskellige indsatser.
Endeligt er der CTI, der er beregnet til de hjemløse, der ikke har store problemer, men alene har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. Her er hjælpen tidsbegrænset til ni måneder.
– Det, vi kan se i dag i de kommuner, der bruger Housing First, er, at de stort set kun giver bostøtte i ni måneder. De bruger ACT-modellen alt for lidt. Det samme, er vi bekymrede for, vil være tilfældet, når modellen nu bredes ud til hele landet. Det vil vi være opmærksomme på, siger Ask Svejstrup.
Tidsbegrænsning på ophold på herberg
For at presse kommunerne til at få hjemløse ud i eget hjem med bostøtte indeholder aftalen en ændring af den statslige refusion. Det ene er, at der fra næste år bliver givet 50 procents statsrefusion på udgifterne til bostøtte. Det andet er, at kommunerne fremover kun vil få de nuværende 50 procents statsrefusion til ophold på herberg i de første 120 dage. Fra 2026 er det kun de første 90 dages ophold på herberg, der er statsrefusion til.
– Det vil være angstfremkaldende for mange hjemløse at få at vide, at de skal være ude af herberget efter 120 eller 90 dage. Og sådan vil det blive tolket af kommunerne, hvor det er økonomien og ikke fagligheden, der styrer, påpeger Ask Svejstrup.
SAND frygter, at der er kommuner, som vil sende hjemløse ud i boliger, som slet ikke lever op til deres ønsker eller behov. Den hjemløse har ingen mulighed for at klage over den bolig, han eller hun bliver henvist til.
Ligeledes er SAND bekymret for, at kommunerne med aftalen får mulighed for at udskrive beboere fra et herberg, hvis der er lavet en handleplan for borgeren, en henvisning til egen bolig eller botilbud og visitation til bostøtte.
– Det har i årevis været en torn i øjet på kommunerne, at de ikke har mulighed for at udskrive folk fra herberger. Det får de nu. Det er vi bange for vil blive misbrugt, siger sekretariatslederen.
Til gengæld bliver det såkaldte selvmøderprincip fastholdt i aftalen. Det betyder, at det enkelte herberg altid kan tage imod alle med behov, uden at kommunen skal godkende det.
Gadehjemløse er ikke med
SAND påpeger også behovet for at sikre en varig boligløsning til de hjemløse, der har for store problemer til at kunne klare sig i egen bolig, uanset hvor meget støtte de får. Her er der behov for alternative plejehjem, der kan rumme de tidligere hjemløse, eller andre slags længerevarende boformer.
Det er ikke indeholdt i aftalen, men der er lagt op til en analyse af hele herbergsområdet, som skal ende med anbefalinger om blandt andet, hvilke botilbud der fremover er brug for til længerevarende ophold.
Ved den seneste hjemløsetælling i 2019 blev der registreret knap 6500 hjemløse i Danmark. Det var et lille fald på omkring 200 siden målingen i 2017. Bortset fra det har antallet af hjemløse været støt stigende siden 2009, hvor det lå på omkring 5000. Omkring 1000 af de hjemløse er såkaldte gadehjemløse, der sover på gader eller natherberg og har minimal kontakt med det sociale system.
– De gadehjemløse, der typisk har store psykiske problemer og ofte også misbrug, er ikke en del af aftalen. Næste skridt bør være at tage fat på en forbedret indsats i forhold til den gruppe, mener Ask Svejstrup.
Et flertal af Folketingets partier har afsat 141 millioner kroner fra den såkaldte reserve, afløseren for den nedlagte satspulje, til at understøtte Housing First-indsatsen på hjemløseområdet i perioden 2022-2025.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
