Ghettoloven fortsætter
Selvom EU-domstolen har slået fast, at den danske ghettolovgivning kan være direkte diskriminerende, så gælder lovgivningen stadig.
Det betyder, at nye boligområder kan blive ghettostemplet. Og de 17 boligområder på regeringens såkaldte omdannelsesliste (der tidligere blev kaldt “den hårde ghettoliste”) skal stadig skære deres almene familieboliger ned med 60 procent.
Det fastholdte boligminister Sophie Hæstorp Andersen på et samråd i Folketingets boligudvalg 22. januar.
Store interesser på spil
Selvom EU-domstolen i december slog fast, at den danske ghettolovgivning kan være “direkte diskriminerende” – og dermed ulovlig – kan beboerne i de nedrivnings- og salgstruede almene boligområder godt skyde en hvid pil efter at få sat ghettolovgivningen på pause, indtil retssystemet i Danmark har taget stilling til, om ghettolovgivningen skal rulles tilbage, lød budskabet fra ministeren.
Der er nemlig store interesser på spil – ikke mindst private kapitalinteresser.
– Beslutningen om at fortsætte med den nuværende lovgivning bygger på forskellige hensyn. I de her områder er der mange midler på spil: Der er investeringer på vej […] Der er private virksomheders interesser. Hvordan sikrer man, at de mange investeringer i de udsatte boligområder ikke falder til jorden. Derfor er det vigtigt at fortsætte lovgivningen uændret, forklarede Sophie Hæstorp Andersen.
Almen Modstand: Nedrivninger og salg må stilles i bero
Konsekvensen af ghettolovgivningen har foreløbig været, at mere end 1000 boliger er blevet revet ned, og hundredvis af familier er blevet tvunget til at flytte fra deres hjem.
EU-domstolens dom har fået Almen Modstand til at kræve ghettolovgivningen annulleret, samt at der bliver sat en stopper for tvangsflytninger, salg og nedrivninger af almene boliger.
Derfor havde Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen indkaldt til samrådet for at afkræve boligministerens svar på, om hun vil sætte ghettolovgivningen på pause efter EU-domstolens dom – så flere beboere ikke bliver smidt ud af deres hjem på grund af en lov, som kan være ulovlig.
– Ghettolovgivningen har betydet, at beboeres hjem er blevet nedrevet eller solgt – eller planlægges nedrevet og solgt – og beboere er blevet tvangsflyttet, lød det fra Søren Egge Rasmussen.
Han uddybede:
– Regeringen efterlader kommunerne og boligforeninger et svært sted. Eksempelvis har byrådet i Sønderborg drøftet den bebyggelse, de har under nedrivning. Hvad risikerer kommunen ved at køre videre med bulldozerne sammenlignet med at tage en pause? Rundt om i landet står kommuner og boligforeninger i et dilemma: Skal man stille nedrivninger og salg i bero? Skal man bare fortsætte med lovgivningen, eller vil lovgivningen blive ændret om lidt?
- I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.
- Hvis et område opfylder to af nedenstående kriterier 1 til 4, betegnes det som et “udsat boligområde”.
- Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et “ghettoområde”.
- Hvis et ghettoområde har stået på listen fire år i træk, bliver det stemplet som et “hårdt ghettoområde”, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.
- De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt “udviklingsplan”, der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.
Ghettokriterier:
- Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.
- Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite
Ifølge ghettolovgivningen skal et alment boligområder stemples som et “parallelsamfund”, hvis over halvdelen af beboerne har “ikke-vestlig oprindelse” og samtidig opfylder to ud af fire kriterier (i forhold til arbejdsløshed, uddannelsesniveau, kriminalitet og indtægt).
Hvis et boligområde har været kategoriseret som et “parallelsamfund” fem år i træk, skal boligforeningen skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.
Minister: Vi suspenderer ikke lov
Boligministeren afviser at sætte ghettolovgivningen – og dermed tvangsudsmidninger, salg og nedrivninger – på pause, indtil de danske domstole har taget stilling til, om lovgivningen overhovedet er lovlig.
– De nationale retssager er endnu ikke afgjort ved de danske domstole. Derfor vil jeg ikke gå nærmere ind i selve EU-dommen. Den vil jeg overlade til de danske domstole at forholde sig til. Når domstolene har fældet dom, vil vi i regeringen tage stilling til, om lovgivningen kan fortsætte, lød det fra boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
Hun fortsatte:
– EU-domstolens dom betyder ikke, at danske myndigheder på nuværende tidspunkt har pligt til at suspendere hele eller dele af parallelsamfundsindsatsen. Derfor fortsætter indsatserne. Målet er, at der slet ikke er nogen parallelsamfund i 2030. Derfor forventer jeg selvfølgelig, at kommuner og boligselskaber agerer efter det faktum, at loven stadig gælder.
Det er Østre Landsret, der – efter krav fra beboerne i det almene boligområde Mjølnerparken i København – har bedt EU-domstolen vurdere, om ghettolovgivningen forskelsbehandler ikke-vestlige beboere og dermed er i strid med EU’s ligebehandlingsdirektiv, som Danmark skal overholde.
Beboerne og deres advokat mener, at ghettolovgivningen og den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken – der sætter 260 boliger til salg og tvangsopsiger beboere – krænker beboernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet, og at det er diskriminerende at opgøre beboersammensætninger ud fra, hvor mange vestlige indvandrere der bor i et område.
Afviser at tage stilling til erstatninger
Flere kommuner har allerede forberedt sig på, hvad de kan gøre efter EU-domstolens kendelse, påpegede Søren Egge Rasmussen. Og det er klogt, mener han.
– For det åbner for en ladeport af efterfølgende retssager, hvis Østre Landsret kommer frem til, at beboerne har ret. Hvad har de mennesker – hvis hjem er blevet solgt eller nedrevet, og som nu bor et andet sted – krav på? Hvad er de økonomiske konsekvenser af, at et flertal i Folketinget har vedtaget lovgivning, der er diskriminerende, og som har drænet beboernes opsparing i Landsbyggefonden for penge til renoveringer, spurgte Søren Egge Rasmussen og fortsatte:
– Hvor ender regningen, hvis regeringen ender med at få underkendt sin lovgivning? Der er boligforeninger, der har mistet boliger. Beboere har mistet deres hjem.
Men boligminister Sophie Hæstorp Andersen afviser at tage stilling til, om udsmidte beboere kan have ret til erstatning – og hvem der i givet fald skal betale disse erstatninger.
– Hvis de danske domstole finder, at parallelsamfundslovgivningen er i strid med EU’s direktiv om etnisk ligebehandling, så må vi tage stilling til eventuelle erstatningskrav til den tid. Men så længe det ikke er fastslået, at lovgivningen er uforenelig med EU-retten, giver det ikke mening at tale om erstatningsansvar for staten, lød det korte svar fra ministeren.
Nu fortsætter retssagerne
Retssagerne om Mjølnerparken og det almene boligområder Schackenborgvænge i Slagelse fortsætter nu ved Østre Landsret.
Det samme gælder en række andre sager ved danske domstole, der har været sat i bero, mens man afventede EU-domstolens dom.
FN’s rapportører om racisme, racediskrimination og fremmedhad og Institut for Menneskerettigheder er trådt ind i sagen om Mjølnerparken til støtte for beboerne. Ifølge både FN-rapportørerne og Institut for Menneskerettigheder er udviklingsplanen for Mjølnerparken, der har sat 260 boliger til salg og tvangsflyttet beboerne, en krænkelse af lejernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
