Vinterpause i overenskomstkonflikt
Den 30. maj skal Folketinget andenbehandle et lovforslag om ændring af reglerne for magtanvendelse på bosteder og ældrecentre.
Lovforslaget bliver mødt med massiv kritik fra en lang række organisationer som blandt andre Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, #enmillionstemmer og en lang række handicaporganisationer.
De er utilfredse med, at lovforslaget vil give de ansatte på handicapområdet og i ældreplejen udvidede beføjelser til at bruge magt. Det skal blandt andet være muligt at fastholde og tilbageholde borgere med fysisk magt i flere situationer end i dag.
Bliver forslaget til lov, vil de ansatte fremover kunne bruge magt, hvis de oplever, at en borger opfører sig “grænseoverskridende” eller “konfliktoptrappende”. I dag kan det kun ske for at forhindre personskade.
– Den slags upræcise og rummelige begrundelser for brug af fysisk magt er et voldsomt skred. Det risikerer at ende med en mere hårdhændet kultur i botilbud med langt flere fastholdelser – og trusler om det. Det vil øge forråelsen, siger Anni Sørensen, formand for Lev – livet med udviklingshandicap i en artikel på Lev.dk.
– Oven på TV2’s Operation X “Et nødråb i natten” og de mange andre skandalesager er det helt ubegribeligt, at regeringen – og nu også tre partier – vil gå den vej. Frem for investering i stærk faglighed som kan forebygge magtanvendelse, tilføjer hun.
De tre partier, der har bundet sig til at støtte regeringens lovforslag om ændring af reglerne for magtanvendelse, er Radikale, Konservative og Liberal Alliance.
Regeringen lavede den 2. maj en rammeaftale for handicapområdet med de tre partier. Aftalen indeholder 25 konkrete tiltag og har som overordnet præmis, at udgifterne på handicapområdet skal reduceres.
Det blev fra regeringens side stillet som en betingelse for at være med i aftalen, at partierne støttede det lovforslag om magtanvendelse, som blev fremsat den 30. april efter en høring.
De mest ekstreme forslag er droppet
For at få de tre partier med i aftalen gik regeringen med til at pille de mest kritiserede dele ud af lovforslaget. Blandt andet blev forslaget om, at beboere skulle kunne låses inde i op til ti timer i deres egen bolig, droppet. Det samme blev forslaget om tidsubegrænsede forhåndstilladelser til brug af magt.
– Det er kun de mest ekstreme dele af lovforslaget, der er taget ud. Tilbage står fortsat en række ændringer, som vil medføre mere magtanvendelse over for flere – og flere tvangsflytninger, siger Anni Sørensen.
Lovforslaget vil også give nye muligheder for at låse forskellige døre på bosteder og plejehjem. Det gælder for eksempel døre til servicearealer og fælleskøkkener.
“Beboerne vil altså kunne opleve, at deres hjem vil ændre sig og rykke sig mere i retning af fængselslignende forhold. Det foreslås også, at man skal kunne overvåge borgere i deres eget hjem med videokameraer, for at se om de for eksempel er faldet og har brug for hjælp. Hidtil har disse borgere fået besøg af hjemmeplejen. Fremover vil de i stedet kunne opleve, at der sidder et kamera i deres hjem, der kan blive tændt uden varsel og overvåge dem i op til 15 minutter ad gangen, uden borgere ved, hvem der kigger med”, skriver Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, og Thorkild Olesen, forperson for Danske Handicaporganisationer, i et fælles debatindlæg.
Lovforslaget betyder, at det fremover bliver muligt at godkende en magtanvendelse over for en person i halvandet år frem, uden at det bliver noteret nogen steder.
Monica Lylloff, talsperson #enmillionstemmer
Kritikerne peger på, at der i stedet for øget brug af magt er behov for massive investeringer i ældrepleje og handicapsektor, hvor brugerne oplever konstante forringelser, de ansatte er voldsomt pressede, og der er mangel på faglært personale.
– I stedet for at sikre tilstrækkeligt med personale med den rette pædagogiske tilgang vil politikerne nu sikre yderligere beføjelser til at anvende magt i botilbud og på plejehjem. Der skal ikke længere registreres så meget, når personalet anvender magt, og samtidig vil man neddrosle Socialtilsynet. Jeg er bekymret for, at det her betyder, at grænserne for, hvornår man opfatter noget som et overgreb, vil flytte sig, siger Monica Lylloff, talsperson for bevægelsen #enmillionstemmer.
– Lovforslaget betyder, at det fremover bliver muligt at godkende en magtanvendelse over for en person i halvandet år frem, uden at det bliver noteret nogen steder. Regeringen vil lette administrationsbyrden for de ansatte. Den tilgang er skudt helt forbi. Det er hele det menneskesyn, der ligger nedenunder, som jeg reagerer imod.
Monica Lylloff har selv 16-årige tvillingepiger med handicap, på grund af at de er født 11 uger for tidligt. Den ene af dem er Emma, der har en omfattende hjerneskade efter en hjerneblødning. Mentalt er Emma som en tre- til fireårig, hun sidder i kørestol, bruger ble og skal have hjælp til alt. Emma bor hjemme og går i specialskole. Familien ser ind i, at hun om ikke så længe skal ud i et botilbud.
– Emma er normalt en meget glad pige, men hvis hun ikke bliver mødt på den rigtige måde, bliver hun udadreagerende. Det er den eneste måde, hun kan reagere på og sige fra, når hun er ked af det. Fremover vil hun kunne blive holdt fast, hver gang hun skal have skiftet ble, uden at det bliver noteret nogen steder. Det er ikke til at holde ud, forklarer Monica Lylloff.
Kritik fra partier i Folketinget
Kritikken af lovforslaget var også skarp, da det blev førstebehandlet i Folketinget den 8. maj.
Socialdemokratiets ordfører Sara Emil Baaring mener, at kritikerne spreder fejlinformation og mistænkeliggør de ansatte i ældreplejen og på handicapområdet.
– Det her lovforslag handler om at give vores omsorgspersonale de rette muligheder til at udføre deres arbejde. Derfor er det ærgerligt, at debatten i mange tilfælde spreder fejlinformation og en kæmpe mistænkeliggørelse af vores personale. Ved at mindske den byrde, som overdreven registrering udgør, kan vi frigøre tid til det, som virkelig betyder noget, nemlig omsorgen, beskyttelsen og værdigheden for vores borgere, sagde hun i sin ordførertale.
Enhedslisten, SF, Alternativet, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne var af en anden opfattelse. Alle fem partier er imod forslaget om udvidede magtbeføjelser.
– Jeg begriber ikke, at man i første omgang kan tænke, at det kan være en god idé at indespærre udsatte borgere i ti timer, men det er naturligvis alt andet lige positivt, at man har fjernet det fra lovforslaget. Ikke desto mindre er der stadig tale om en udvidelse af magtanvendelsesreglerne, blandt andet når det gælder fysisk fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførsel og videoovervågning, sagde Charlotte Broman Mølbæk fra SF.
Der er tale om et paradigmeskifte, konstaterede Rosa Lund fra Enhedslisten.
– Det er ikke mere end seks måneder siden, at alle Folketingets partier indgik en aftale om psykiatrien, hvori nedbringelsen af brug af tvang var et af de fire pejlemærker. Det er for mig og os i Enhedslisten vitterlig en gåde, hvordan de samme partier nu kan blåstemple sådan et paradigmeskifte i forhold til magtanvendelse over for nogle af de allermest sårbare grupper i vores samfund, sagde hun.
Lovforslaget bliver andenbehandlet i Folketinget den 30. maj og forventes endeligt vedtaget den 4. juni.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
