I dag har Civilstyrelsen modtaget en stævning af statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren for at have overtrådt grundloven, fordi de står i spidsen for den baseaftale og den lov, der giver USA’s militær ret til at oprette baser i Danmark, og for at bevæbnede soldater kan anvende magt eller tilbageholde danske civile statsborgere.
Arbejderen er i besiddelse af den 169 sider lange stævning mod de tre ministre, som medlem af Folketinget, løsgængeren Theresa Scavenius har fået en advokat til at udarbejde.
– Folketinget må ikke vedtage love og aftaler, der er i strid med grundloven. Grundloven skal beskytte borgerne imod, at fremmede myndigheder får magtbeføjelser over danske statsborgere. Men med baseaftalen får bevæbnede amerikanske soldater, private sikkerhedsstyrker og efterretningsagenter og amerikanske militære myndigheder en lang række magtbeføjelser over danske statsborgere, siger Theresa Scavenius til Arbejderen.
Baseaftale skal afprøves ved domstolene
Theresa Scavenius mener, at baseaftalen rører ved noget helt essentielt ved vores samfund, nemlig grundloven og vores retssikkerhed.
Ifølge grundloven må vidtgående magtbeføjelser – til eksempelvis at bruge magt mod danske statsborgere på dansk grund eller tilbageholde danskere – ikke overlades til udenlandske stater som eksempelvis USA.
Læs også
Det er det såkaldt uskrevne grundlovsforbud, der slår fast, at kun danske myndigheder har beføjelser over for danske borgere, påpeger Scavenius.
– Hele vores retssamfund er baseret på, at det kun er danske myndigheder, der har beføjelser til at udøve og håndhæve magt i Danmark. Baseaftalen og baseloven er altså inde og røre ved, hvad en stat er, og hvem der har myndigheden i vores land. Hvis vi rokker ved det, så har vi ikke længere et retssamfund, advarer Theresa Scavenius og tilføjer:
– Hvis USA opretter militære baser i Danmark, og amerikanske soldater får ubegrænset jurisdiktion i Danmark, kan den danske befolkning møde soldater på gaden, som vi skal parere ordrer efter. Det kan eksempelvis få alvorlige konsekvenser, hvis bevæbnede amerikanske soldater vil opretholde ro og orden og anvender væbnet magt med eksempelvis en demonstration foran en af baserne.
Folketinget må ikke vedtage love og aftaler, der er i strid med grundloven. Grundloven skal beskytte borgerne imod, at fremmede myndigheder får magtbeføjelser over danske statsborgere.
Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget
Hun uddyber:
– Heldigvis har vi domstolene til at tage stilling til, om Folketinget vedtager love i strid med grundloven. Derfor har jeg stævnet de tre ministre. For jeg håber, at jeg med en retssag kan få baseaftalen og den medfølgende lovgivning kendt ugyldig. Det vil betyde, at aftalen skal genforhandles, så den sikrer, at USA eksempelvis kun har beføjelser på baserne – og ikke uden for baserne – og USA kun har magtbeføjelser over for amerikanske soldater – og ikke danske civile.
Vidtgående beføjelser
Især baseaftalens artikel seks giver meget vidtgående og upræcise beføjelser til, at amerikansk militær kan udøve myndighed i Danmark.
Den særlige artikel giver USA’s militær i Danmark ret til at “… udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder” – herunder “… at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.
Den kommende retssag og spørgsmålet om amerikanske soldaters magtbeføjelser i Danmark er især aktuel på grund af de seneste eksempler på, hvordan ICE-agenter i samarbejde med grænsestyrker udøver vold mod civile i USA.
– I USA ser vi netop nu, hvordan maskerede, bevæbnede ICE-agenter sammen med grænsestyrker og nationalgarden udøver vold mod civile. Og volden bliver bakket op af USA’s regering, der ikke tøver med at udøve vold over for civile og samtidig holder hånden over de styrker, der foreløbig har slået to civile ihjel, konstaterer Theresa Scavenius.
Civilstyrelsen skal i første omgang tage stilling til, om Scavenius kan få fri proces – det vil sige, at staten betaler sagens omkostninger, fordi den er så principiel.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
