Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Arbejdstilsynet giver påbud til firma efter dødsulykke på biogasanlæg
Det belgiske firma Bio Dynamics har fået et påbud af Arbejdstilsynet, efter at tre arbejdere døde i en voldsom arbejdsulykke den 26. november på Flemløse Biogas nær Glamsbjerg på Fyn.
Det skriver Fagbladet 3F på baggrund af en aktindsigt hos Arbejdstilsynet.
To rumænske mænd på henholdsvis 20 og 25 år samt en 53-årig belgier døde, da taget på en silo i biogasanlægget styrtede sammen, og de faldt 25 meter ned. Seks andre arbejdere kom til skade. Der stod i alt 10 udenlandske arbejdere på taget af siloen, da ulykken skete. Kun én af dem slap uskadt.
Arbejdstilsynet kræver, at det belgiske firma straks retter op på sikkerheden.
“I har fået strakspåbud om at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomhedens beskæftigede mod den sikkerhedsrisiko, som følger af støbeformens midlertidige ustabilitet i forbindelse med støbning af siloens tag”, skriver Arbejdstilsynet i en delafgørelse.
Arbejdstilsynet har endnu ikke afsluttet sine undersøgelser af dødsulykken, der af Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, betegnes som en af de værste i Danmark i nyere tid.
– Jeg håber virkelig, at ulykken nu bliver efterforsket meget grundigt. Familierne og de pårørende til de afdøde ved ikke, hvad der er sket på byggepladsen. Men der er foregået et eller andet, som er helt ved siden af reglerne, siger Palle Bisgaard til 3F Fagbladet.
Direktør og hovedejer af Flemløse Biogas er landmand Kurt Brusgård Poulsen. 3F påpeger, at han har fået flere påbud om farligt arbejdsmiljø i sine andre virksomheder, og at en vietnamesisk landbrugspraktikant har mistet en del af sin finger på hans gård.
Flemløse Biogas har hyret et tysk firma til at bygge den nye silo. Det tyske firma har brugt det belgiske firma som underleverandør.
Ejere af private botilbud scorer kassen
De seneste fem år har ejere af private botilbud for mennesker med for eksempel handicap eller psykisk sygdom fået udbetalt 155 millioner kroner i udbytte til sig selv.
Det viser en gennemgang, som Fagbladet FOA har lavet af 81 private botilbud.
Beløbene svinger fra 50.000 kroner til 33 millioner kroner.
– Der er nogle, der tjener rigtig, rigtig mange penge på at drive private botilbud, siger Thomas Enghausen, næstformand i fagforbundet FOA.
FOA har i årevis kæmpet imod, at det skal være muligt at score profit på nogle af samfundets mest udsatte grupper.
Socialtilsynet har ved flere lejligheder rejst bekymring for, hvordan skattekronerne forvaltes, påpeger FOA.
Det gælder for mindst 24 private bosteder, der over en periode på fem år halede mere end 80 millioner kroner ud til ejerne.
Socialtilsyn Nord fandt det for eksempel problematisk, at et botilbud på to år havde hevet 10,4 millioner kroner ud til ejerne.
Det var ifølge tilsynet “ikke et udtryk for en forsvarlig anvendelse af offentlige midler”, står der i en rapport fra Socialtilsynet.
Politikere kræver redegørelse i asbestsag på Herlev Hospital
En række politikere i Region Hovedstaden føler sig dårligt informeret af regionens administration i forbindelse med, at en række håndværkere er blevet udsat for asbest i et renoveringsprojekt på Herlev Hospital.
Det skriver dagbladet Information.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) betegner det, som “en frustrerende og meget ærgerlig sag”.
Christine Dal, der sidder i regionsrådet for Venstre, finder det “yderst uheldigt”, at håndværkere har arbejdet på et af regionens hospitaler uden at være klar over forekomsten af asbest.
– Og at der ikke er blevet taget de rigtige forholdsregler for de ansatte. Det her bør give anledning til selvransagelse, siger hun til Information.
Information har beskrevet, at den offentlige bygherre, Center for Ejendomme under Region Hovedstaden, var klar over, at en miljøundersøgelse forud for renoveringsprojektet viste asbest. Undersøgelsen blev også delt med byggefirmaerne MT Højgaard samt Kemp & Lauritzen.
Men den viden nåede først sent håndværkerne, som derfor kan have været udsat for det sundhedsfarlige byggemateriale uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Regionsrådspolitikerne blev to gange undervejs orienteret om sagen af Region Hovedstadens administration, som forsikrede, at der ikke var “nogen øget sundhedsrisiko” for hverken håndværkere, ansatte eller patienter på Herlev Hospital. Den forklaring fastholder administrationen med henvisning til, at der er tale om “meget små mængder asbest”.
– Selvom håndværkerne ikke er udsat for høje koncentrationer af asbest, er der jo stadig en risiko for, at de udvikler lungehindekræft om 30-40 år. Den slags forløb har vi desværre set mange af, siger Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til Information.
Flere regionspolitikere kræver nu en ny redegørelse fra administrationen om asbestsagen.
Forslag om skolelukninger i Frederikshavn
Frederikshavnerne er blevet præsenteret for et forslag om at beskære antallet af folkeskoler fra de nuværende ti til kun seks. Det er konsulentfirmaet PWC, der er kommet med forslaget om skolelukninger i en rapport, kommunen har bestilt.
Konkret foreslår PWC, at skolerne Ålbæk, Ravnshøj, Frydenstrand og Hørby-Dybvad nedlægges. Dertil kommer lukning af en række afdelinger i flere byer.
Argumentet for lukningsforslaget er, at Frederikshavn Kommune i perioden 2013-2023 har fået 950 elever færre i skolerne – uden at der er blevet færre skoler. PWC peger på, at kommunen kan spare penge ved at samle eleverne på færre skoler.
Onsdag i denne uge blev kommunens børne- og ungdomsudvalg orienteret om konsulentrapportens anbefalinger. Udvalget tog ifølge referatet fra mødet orienteringen til efterretning.
Bioanalytikerne melder sig ind i Akademikerne
På sin kongres i november besluttede Danske Bioanalytikere (dbio) at træde ud af Fagbevægelsens Hovedorganisation for at melde sig ind i hovedorganisationen Akademikerne.
Beslutningen blev taget på baggrund af et forslag fra hovedbestyrelsen. Begrundelsen for forslaget var, at bioanalytikerfaget er på vej mod en mere specialiseret fremtid, som kræver mere uddannelse samt løbende efter- og videreuddannelse på højt niveau. Hovedbestyrelsen henviste også til, at flere af dbio’s samarbejdspartnere som Lægeforeningen, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Jordemoderforeningen allerede er medlemmer af Akademikerne.
– Jeg tror på, at bioanalytikerne vil stå stærkere i Akademikerne. Vi vil komme i godt selskab med andre faggrupper, der ligner os og har nogle af de samme udfordringer i forhold til blandt andet rekruttering, uddannelse samt løn og arbejdsvilkår, udtalte formand for Danske Bioanalytikere Martina Jürs på fagforbundets hjemmeside op til kongressen.
Formanden forklarede samtidig, at forløbet omkring såvel trepartsforhandlingerne, hvor bioanalytikerne følte sig overset, og afstemningen om OK24, hvor mere end hver tredje bioanalytiker i regionerne stemte nej, har været med til at rykke organisationen frem mod beslutningen om at skifte hovedorganisation.
Beskæftigelsen i den offentlige sektor er faldet siden 2009
Antallet af personer, der er ansat i den offentlige sektor, er steget de seneste år. Men, hvis der ses på antallet af arbejdstimer i den offentlige sektor, er der sket et fald siden 2009, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det skyldes, at en væsentlig del af den offentlige beskæftigelse i dag udgøres af deltidsjob, herunder studentermedhjælpere.
– Det er en sejlivet myte, at den offentlige beskæftigelse er rekordhøj i disse år. Ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor, så slog den rekord i 2009 og har ikke været højere siden, siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De seneste 15 år er befolkningstallet vokset, og der er blandt andet kommet flere ældre borgere med plejebehov. Men timetallet for den offentlige beskæftigelse er ikke fulgt med den udvikling.
Siden 2008 er antallet af arbejdstimer per bruger af velfærden faldet med 4,7 procent. Samtidig viser analysen, at op mod halvdelen af faldet i timebeskæftigelsen per bruger kan forklares af udlicitering af offentlige opgaver.
– Bundlinjen er, at der de seneste 15 år er blevet færre hænder til den enkelte borger i de offentlige velfærdstilbud, ikke flere. Noget af det skyldes, at den private sektor løfter opgaver, der tidligere lå i det offentlige, men størstedelen af faldet skyldes serviceforringelser, siger Gustav Elias Dahl.
Analysen viser også, at den private sektors andel af den samlede beskæftigelse er historisk høj.
Teflonfabrik anklages for at gøre ansatte syge
Teflonfabrikken Accoat i Nordsjælland har været i skudlinjen den seneste tid.
DR har afsløret, at ansatte i op mod 30 år er blevet syge efter at have arbejdet med kemikalier på fabrikken. Dertil kommer problemer med forurening fra fabrikkens skorstene samt ætsende nedfald i området omkring fabrikken.
3F og borgmesteren i Helsingør Kommune, hvor Accoat hører til, kræver nu, at det skal undersøges nærmere, hvor udbredte problemerne med den såkaldte teflonfeber har været blandt de ansatte.
– Arbejdstilsynet må komme på banen her, siger borgmester Benedikte Kiær (K) til DR.
Teflonfeber kan blandt andet forårsage opkast, trykken for brystet og kulderystelser.
DR har talt med 12 personer, der har været ansat på Accoat i forskellige perioder fra 2000 til 2023. Syv af dem har selv haft teflonfeber en eller flere gange. Resten bekræfter, at der jævnligt var kolleger, der blev syge af at indånde teflondampe.
Allerede i 1996 lavede daværende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo Netterstrøm en undersøgelse af teflonarbejdere, hvor det stod klart, at teflonfeber var et kendt fænomen. I dag kalder Bo Netterstrøm det “uacceptabelt”, at der forekommer tilfælde af teflonfeber så mange år efter, at han første gang gjorde opmærksom på problemet.
Selvom teflonfeber som regel går over i løbet af et døgn, kan det ifølge flere eksperter særligt i gentagne tilfælde gå ud over immunsystemet og for eksempel skade lungefunktionen.
Administrerende direktør i Accoat Susie-Ann Spiegelhauer oplyser til DR, at fabrikken ikke har indberettet tilfælde af teflonfeber, hvor den ansatte er vendt tilbage på arbejde dagen efter. Det betyder, at der ikke er overblik over problemets omfang.
Sygeplejestuderende i aktion mod uddannelsesreform
I sidste uge delte sygeplejestuderende honninghjerter med teksten “Nej Tak” ud til politikerne på Christiansborg. Det skete som led i en protest mod regeringens udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
– Det er hovedrystende, at regeringen vil forkorte sygeplejerskeuddannelsen, fjerne vores bachelorprojekt og har afsat nul kroner til at løfte kvaliteten ude på vores praktiksteder i sundhedsvæsenet. Reformen vil gøre vores uddannelse mindre attraktiv. Det er dybt uambitiøst, siger Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning i en pressemeddelelse.
Honninghjerterne blev uddelt sammen med de studerendes nye debatbog “Hånden på hjertet, hvem passer på os”, der handler om sygeplejestuderendes dårlige oplevelser på uddannelsen.
Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, at 41 procent af de sygeplejestuderende, der overvejer at droppe ud, peger på den ringe kvalitet og dårlige oplevelser i praktikforløb som årsag.
Det skyldes blandt andet, at sygeplejestuderende næsten ikke ser deres kliniske vejledere i løbet af de 10 ugers praktikforløb og bliver behandlet mere som vikarer end studerende på afdelingen, forklarer de sygeplejestuderendes organisation.
– Vi har brug for flere dygtige sygeplejersker i fremtiden. Det er danskernes sundhed, der er på spil. Hvis det skal lykkes, skal regeringens udspil tilbage på operationsbordet. Vi mener, at der skal prioriteres flere penge til bedre praktikforløb og tilskud til vores høje transportudgifter i praktik, hvis uddannelsen skal gøres mere attraktiv, siger Nicolaj Laue Juhl.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
