Læserbrev
Borgere og miljøorganisationer skal ikke have ret til at klage over den 20 kilometer lange, firesporede motorvej, som kommer til at gå over Limfjorden via øen Egholm.
Det mener transportminister Benny Engelbrecht, der netop har sendt den anlægslov i høring, der bemyndiger ministeren til at anlægge motorvejen – og samtidig lukker ned for borgeres og miljøbevægelsers mulighed for at klage over motorvejen.
Det vækker vrede hos Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, der i flere år har kæmpet mod motorvejen.
- Egholmlinjen er en cirka 20 km lang 4-sporet motorvej med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.
- Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro.
- Ifølge Landstrafikmodellen vil Egholmtunnelen blive benyttet af 32.500 køretøjer i et gennemsnitligt hverdagsdøgn i 2030. Denne trafik består af bilister, som uden Egholmlinjen enten ville benytte Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen eller have undladt at foretage turen over Limfjorden.
- Prisen for at anlægge motorvejen løber op i 7,6 milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til vedligeholdelse samt kommunalt betalte opdateringer af tilfaldsveje.
- Beslutningen om at etablere en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen er en del af den politiske aftale Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2025 og forventes at vare cirka otte år. Inden da skal Folketinget vedtage en anlægslov for vejprojektet.
- Modstandere af motorvejsprojektet fremfører blandt andet, at motorvejen vil gå lige hen over levesteder for fredede og truede dyrearter, blandt andet den lysbugede knortegås og strandtudsen. Og rekreative og fredelige områder på linjeføringen vil blive delvist eller fuldstændig spolerede af en motorvej. Det gælder blandt andet Drastrup Skov, Vestre Fjordpark, Lindholm Strandpark med punktet Verdens Ende og Lindholms kolonihaveforeninger Aablink og Voerbjerglund. Dertil kommer konsekvenserne for øen Egholm, som ligger midt i Limfjorden.
– Det er vigtigt at have adgang til at klage over store infrastrukturprojekter. Borgeres og miljøorganisationers ret til at klage handler jo om retssikkerhed. Hvis én mand – transportministeren – får enevælde over den slags store anlægsprojekter, er der for stor fare for, at det ikke længere er saglighed, men politiske hensyn, der afgør, om et projekt skal føres ud i livet, siger Louise Faber til Arbejderen.
Hun er talsperson for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen. Desuden er hun uddannet jurist og arbejder til daglig med de såkaldte VVM-redegørelser, der kortlægger anlægprojekters konsekvenser for natur og mennesker. Hun rådgiver blandt andet borgere i at komme til orde, når politikere og myndigheder vil vedtage store anlægsprojekter.
Egholm-motorvejen skal anlægges midt i et grønt naturområde, der huser sjældne og truede dyrearter på øen Egholm.
Ifølge Vejdirektoratet vil der hver eneste dag i gennemsnit køre 32.500 biler på motorvejen. Prisen for at anlægge motorvejen løber op i 7,6 milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til vedligeholdelse.
Fremdrift på bekostning af retssikkerhed
I lovforslaget slår transportministeren fast, at: “Med lovforslaget afskæres klageadgange for borgerne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 6, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen”.
Vi har ikke brug for fremdrift. Vi har brug for ordentlighed, åbenhed, demokrati og fornuft.
Louise Faber, Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen
Transportministeren mener, at det er nødvendigt at lukke ned for klager af hensyn til projektets “fremdrift”.
“En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn”, hedder det i lovforslaget.
Men hensynet til “fremdrift” er ikke et legitimt argument for at afskaffe klageadgangen, mener Borgerbevægelsen.
– Vi har ikke brug for fremdrift. Vi har brug for ordentlighed, åbenhed, demokrati og fornuft. Hensynet til “fremdrift” er ikke et legitimt argument for at afskaffe en demokratisk grundrettighed som retten til at klage over vidtgående myndighedsafgørelser, siger Louise Faber.
Hun fortsætter:
– Umiddelbart ser det ud til, at ministeren endda er klar til at sætte dele af affaldsloven ud af kraft. Det kan få store konsekvenser, når slam fra fjordbunden og det asbestaffald, der er deponeret i linjeføringen, skal flyttes, når motorvejen skal anlægges. Der er hældt en masse farligt asbestaffald og -støv i fjorden.
Hvis ministeren både sætter dele af affaldslovgivningen og klageadgangene ud af kraft, bliver det alene op til de motorvejsivrige politikere og myndigheder at bestemme, hvordan håndteringen af det farlige asbestaffald skal foregå, advarer Borgerbevægelsens talsperson:
Læs også
– Hvis der bliver lukket ned for borgeres og miljøbevægelsers klageadgang, risikerer vi, at der ikke bliver stillet spørgsmål og ikke bliver hevet i nødbremsen, hvis affaldet bliver håndteret uansvarligt. Og konsekvenserne risikerer ikke at blive ordentligt belyst. Det er ikke en retsstat værdigt.
– Problemet med asbest er, at vi ikke kan se her og nu, om vi bliver syge. Det er først om 30-40 år, at det vil vise sig, om vi bliver dødeligt syge af kræft, fordi asbesten ikke er blevet ordentligt håndteret. Vi skal ikke tillade, at politikerne endnu en gang skalter og valter med borgernes og arbejdernes sundhed i Aalborg, siger Louise Faber.
Konsekvenser er ikke belyst
I årtier er der hældt asbestaffald i fjorden ved Egholm fra eternitfabrikken i Aalborg. Hvis asbesten, der i dag ligger på fjordbunden, hvirvles op og kommer op til overfladen, risikerer den at blive skyllet ind på land, hvor den kan tørre op og blive hvirvlet rundt i luften.
Louise Faber mener, at processen forud for udarbejdelsen af anlægsloven har været dybt problematisk. Aalborg Kommune har nemlig tilsyneladende tilbageholdt vigtige oplysninger over for Vejdirektoratet om omfanget af asbestdeponier og asbestforurening i det område, hvor motorvejen skal anlægges.
Hvis ikke motorvejens konsekvenser for miljø og sundhed er fuldt belyst, kan Folketinget ikke tage stilling til motorvejen på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, understreger Louise Faber.
– Det betyder, at Folketinget ikke lovligt kan beslutte, om motorvejen skal anlægges eller ej. Lovforslaget må trækkes tilbage og først fremsættes igen, når miljøkonsekvensrapporten indeholder de nødvendige oplysninger om asbestforureningens omfang, og hvordan forureningen skal håndteres. Hvis Folketinget træffer en så vidtgående beslutning på et så uoplyst grundlag, er vi klar til at gå hele vejen i retssystemet for at få loven erklæret ugyldig.
Skyder asbestproblematik til hjørne
Ifølge transportministeren vil der først i forbindelse med anlægget af motorvejen blive foretaget de miljøtekniske jordundersøgelser, der skal “belyse, hvorvidt der findes jordforurening og asbest. Samtidig udarbejdes en detaljeret plan for jordhåndtering og for sikkerhed og sundhed, hvor det blandt andet fastlægges, hvilke miljøhensyn og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre en spredning af eventuelle asbestfibre ved afgravning og bortskaffelse af forurenet jord”, skriver ministeren i bemærkningerne til sit lovforslag.
Det er ikke godt nok, mener Louise Faber:
– Det nytter ikke, at Folketinget ikke har det fulde overblik og alle oplysninger, inden de vedtager anlægsloven. Folketinget kan ikke tage stilling til Egholm-motorvejen på et så uoplyst grundlag. Lovforslaget må tages af bordet, og der må laves en ordentlig VVM-undersøgelse, der fuldt ud belyser konsekvenserne for natur og sundhed.
– Alle borgere i Aalborg har ar eller åbne sår efter asbestskandalen fra den gamle eternitfabrik. Alle borgere i Aalborg kender et offer for asbestrelateret kræft i bughinde, lungehinde eller testikelhinde. Det er de tre sygdomme, der kun kan udløses af asbestpåvirkning, enten gennem luftvejen eller ved at synke det. Vi skylder borgerne i Aalborg, at det her bliver ordentligt belyst. Vi er klar til at gå hele vejen i domstolssystemet for at sikre, at projektet ikke udsætter borgerne i Aalborg for unødvendig asbesteksponering, understreger Louise Faber.
Hendes egen mor døde i 2017 af bughindekræft.
Kort høring midt i juleferien
Lovforslaget om Egholm-motorvejen er netop sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder.
Bevægelser og borgere har fået en kort frist henover juleferien til at sætte sig ind i det komplicerede lovforslag på 114 sider: De har indtil 2. januar til at aflevere deres høringssvar.
Det vækker vrede hos Borgerbevægelsen.
– Den korte høringsfrist henover julen viser, at politikerne har tænkt sig at tromle henover borgerne. Politikerne ønsker tilsyneladende mindst mulig opmærksomhed og færrest mulige svar fra miljøorganisationer og borgere. Den korte høringsfrist er blot endnu et eksempel på den lukkethed og magtarrogance, der har været kendetegnende ved hele processen om motorvejen, lyder det fra Louise Faber.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
