Udtalelse
Skal børn og unge straffes, når de ikke trives i skolen? Og skal man straffe familien økonomisk, når fraværet bliver for højt? Det er det mareridt, der fortsat skal ramme udsatte familier, hvis det står til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
SVM-regeringen ønsker nemlig at gøre loven om “styrket forældreansvar” permanent.
Loven om “styrket forældreansvar” blev indført som en del af ghettoloven (1.) Da det centrale element er muligheden for at straffe barnet og den unge ved mere end 15 procent ulovligt fravær i skolen, er betegnelsen “fraværsloven” mere præcis. Kernen er ganske enkel den, at i forvejen pressede børn og unge bliver gjort ansvarlig for, at der trækkes i familiens børne- og ungeydelse.
Da vi ved, at de fleste, som rammes af fraværsloven, er familier med etnisk baggrund i MENAPT, så står vel kun den fortælling tilbage, som næres af fremmedhad, smålighed og politisk kynisme.
Da loven blev indført i 2019, udløste det omfattende kritik og harme fra samtlige organisationer og institutioner, som arbejder med børn og unge. Normalt indgår økonomiske straffeaktioner ikke som den del af pensummet på landets professionshøjskoler, når temaet er skolevægring, men koblingen til ghettoloven vidner om en usmagelig cocktail af racisme og populisme, hvilket tydeliggøres, når vi kikker dybere ned i loven.
Evaluering af loven om “styrket forældreansvar”
Loven fra 2019 var en midlertidig lovgivning, men SVM-regeringen har her i starten af 2024 bebudet, at loven skal gøres permanent, og loven er sendt til høring.
VIVE – Det nationale forsknings- og udviklingscenter for velfærd (2) – udarbejdede i 2023 en evaluering af loven. Evalueringen er en lang sønderlemmende kritik af loven og dens virkning. Ikke at problemet med skolefravær ikke er alvorligt, over 100.000 elever har et fravær på over 10 procent, men evalueringen slår fast, at lovens intentioner er forfejlede, og at loven i værste fald forringer det pædagogiske og sociale arbejde med de udsatte børn og unge og deres familier.
“Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever”, er VIVE’s egen overskrift på deres evaluering. Højt fravær er et særligt problem blandt elever i udsatte positioner, konstaterer forsknings- og udviklingscenteret: “Der er tale om elever, der i højere grad har forældre, der står uden uddannelse og job, har lave indkomster, har hyppige familieskift samt forældre der har psykiske vanskeligheder, misbrug samt sigtelser. Vi ser desuden, at elever, der har højt fravær, også ofte selv har psykiske vanskeligheder. Endelig ser vi en højere forekomst af fravær blandt elever med baggrund i et MENAPT-land”.
Elever med baggrund i et MENAPT-land har etnisk herkomst i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Om brugen af såkaldte negative sanktioner skriver VIVE: “Det eksisterende vidensgrundlag for brug af såkaldte negative sanktioner for at øge elevers fremmøde i skolen peger således i retning af, denne type sanktioner dels næppe virker på fremmøde i skolen eller deltagelse i undervisningen, dels på at det kan have alvorlige afledte konsekvenser af sanktionerne”.
Gentager lige: Kan have alvorlige afledte konsekvenser af sanktionerne!
Så vi repeterer: Økonomisk straf ved at fratage familien børneydelsen ved for højt skolefravær hjælper ikke, tværtimod! Og det rammer de mest udsatte børn og unge, særligt med etnisk baggrund i MENAPT.
Men det slutter ikke her.
Uigennemtænkt og umulig at administrere
Lovgiverne i 2018 vurderede, at standsningen af børne- og ungeydelserne ville indebære, at 4.100 forældre ville miste ydelsen svarende til en besparelse på ni millioner kroner årligt. Samtidig forudsatte man, at forslaget havde en “positiv adfærdsvirkning”, så de ulovlige skolefravær ville blive reduceret med 10 procent årligt.
Dette er ikke sket. VIVE konkluderer, at der i hele den 3-årige evalueringsperiode fra 2019 til 2022 er foretaget et stop i ydelserne i cirka 900 tilfælde. Nyeste tal følger op: I 2023 registrerede man 15.000 elever med et højere fravær end de 15 procent, og i 624 tilfælde fik forældrene frataget børnechecken.
Der er retfærdigvis sket et mindre fald i fraværet, men VIVE vil ikke primært give loven skylden, men peger i stedet på den betydelig større opmærksomhed på problemet.
VIVE kommer ikke selv i deres evaluering ind på grunden til den store forskel på de forventede 4.100 og de cirka 900, som i perioden 2019 til 2022 fik frataget ydelsen, men går dog i dybden med de store kommunale forskelle i behandlingen af loven. Særligt afsnittet i lovgivningen om de “undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær” har givet forvaltninger store problemer, hvor Ankestyrelsen i flere tilfælde har været indover.
Fra mine egne kilder i undervisningsverdenen tales der om et større mørketal af ikke-registreret fravær, altså en decideret civil ulydighed over for denne lovgivning. Det hører med, at kilderne i det her tilfælde er yderst forsigtige og ikke ønsker at træde frem, da det øjeblikkeligt vil koste deres arbejde.
Endelig påtaler VIVE den betydelige dokumentation og det bureaukrati, som loven rammer lærere, ledere og administrationen i landets kommuner med!
En social katastrofe skabt af fraværsloven
For de familier, som loven rammer, er det lig med yderligere fattigdom. Det er familier i voldsomt udsatte positioner, hvor fratagelsen af ydelserne har katastrofale konsekvenser. På et spørgsmål om, hvordan loven fungerer for de familier, som den rammer, svarer flere forvaltningsaktører til VIVE:
“Det fungerer rigtig, rigtig skidt. Der hvor vi har en kæmpe indsats i gang og hjælper sammen med forældrene og godt kan se deres frustrationer, så hjælper det selvfølgelig ikke at sige, “og i øvrigt så får I ikke børnepenge næste kvartal, så vi kan godt se, at I får svært ved at betale mad”.
Det, der står tilbage, er ikke kønt.
Loven virker ikke efter hensigten, nærmere tværtimod. Den er nærmest umulig at håndhæve, den forvaltes meget forskelligt – men den skal alligevel fastholdes!
Undervisningsminister Mattias Tesfaye udtalte så sent som i maj 2023 i et samråd, at han tvivlede på, at loven virkede efter hensigten, så hvad står tilbage?
Da vi ved, at de fleste, som rammes af fraværsloven, er familier med etnisk baggrund i MENAPT, så står vel kun den fortælling tilbage, som næres af fremmedhad, smålighed og politisk kynisme.
Noter:
- Ghettoloven: Ghettolov: Arbejderens temaside om ghettolov og ghettolister
- VIVE’s evaluering: Evaluering af lov om styrket forældreansvar (vive.dk)
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
