Læserbrev
Der er tale om en markant investering og det største økonomiske løft af sundhedsvæsenet i 14 år, erklærede finansminister Nicolai Wammen, da regeringen den 1. juni præsenterede aftalen om regionernes økonomi for 2025.
Aftalen betyder, at regionerne har 2,1 milliarder kroner ekstra til driftsudgifter næste år. De penge vil gå til sygehusene, der er regionernes altdominerende opgave.
– Med årets økonomiaftale løfter vi regionernes økonomi markant og skaber stærke rammer for, at regionerne kan styrke og udvikle sundhedsvæsenet, siger Nicolai Wammen.
Der er tilfredshed hos Danske Regioner, som regeringen har forhandlet aftalen på plads med.
– Det er en den bedste aftale, jeg kan huske. Den betyder, at vi fortsat kan investere i og udvikle vores sundhedsvæsen til gavn for patienterne og deres pårørende. Der er tale om et meget markant – men også et helt nødvendigt – løft af sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Også Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA har ros til den nye aftale, der kommer efter lang tids alvorlige opråb og advarsler fra de ansatte, der lider under nedskæringer, højt arbejdspres og mangel på uddannede kollegaer.
Nye effektiviseringer
Aftalen indeholder også krav til regionerne om at spare, effektivisere og påtage sig nye opgaver.
Regionerne skal spare 104 millioner kroner på administration i 2025. Det betyder, at det reelle løft af regionernes økonomi er på 1,96 milliarder kroner.
Derudover slår aftalen fast, at regionerne i 2025 skal effektivisere for et beløb, der svarer til 371 millioner. Det er det såkaldte teknologibidrag, hvor regerionerne skal frigøre penge ved for eksempel at indføre ny teknologi eller nye behandlingsmetoder.
Vi har brug for de sundhedsadministrative koordinatorer og andre administrative kræfter, for at vi som klinikere kan løfte vores lægefaglige arbejde.
Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger
Teknologibidraget er en effektiviseringsmekanisme, som blev indført i 2019. Det skete, efter at den daværende regering efter langt tids protester blev presset til at opgive et mangeårigt krav om årlige effektiviseringer på to procent på sygehusene.
Ud over teknologibidraget skal regerioner finde yderligere et beløb svarende til 308 millioner kroner ved at forbedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen i de nybyggede sygehuse.
Enhedslisten stemmer nej
Krav til nye effektiviseringer og nedskæring på administrationen er medvirkende til, at Enhedslisten har besluttet sig til at stemme nej til regionsaftalen. Det er problematisk, at sygehusene hele tiden skal efterkomme nye effektiviseringskrav, mener enhedslistepolitiker Tormod Olsen, der er medlem af bestyrelsen i Danske Regioner.
Han påpeger også, at regionerne med aftalen forpligter sig til at holde aktiviteten på sygehusene oppe, selv om akutpakken på to milliarder kroner fra 2022-2024 udløber, og regionerne dermed mister de penge.
Ligeledes betyder aftalen, at regionerne nu skal betale for yderligere opgaver på fertilitetsområdet. Barnløse skal fremover have ret til flere forsøg med såkaldt reagensglasbehandling og vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn.
Disse elementer er med til at udhule den ekstra bevilling til regionerne, konstaterer Tormod Olsen.
– Regeringen har forspildt en historisk mulighed for at genoprette sundhedsvæsenet. Tænk, hvis vi virkelig kunne have vendt udviklingen og fået sundhedspersonalet tilbage til sundhedsvæsenet. Vi kommer til at mangle rigtig meget personale om få år, og det havde været ansvarligt investere nu. Selv om aftalen er bedre end sidste år, så vil den ikke kunne trække folk tilbage, siger han.
Igen nedskæring på administration
De 104 millioner kroner, regionerne skal spare på administration, kommer oven i de 300 millioner, der skal spares i år.
Regeringen kræver, at kommuner og regioner samlet set sparer tre milliarder kroner på administration frem mod 2030. De nedskæringer skal være med til at betale for det lønløft, nogle grupper af offentligt ansatte fik med den trepartsaftale, der blev indgået i december sidste år.
HK Kommunal advarer om, at de konstante nedskæringer på administrationen har konsekvenser for sygehusene.
– Sagen er jo, at mange administrative opgaver i dag løses af faggrupper, der har deres kompetencer på helt andre områder. Det er helt hul i hovedet, når man tænker på den mangel, der er på blandt andet læger og sygeplejersker, siger Lene Roed, formand for HK Kommunal.
– Lader man lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale løse de nødvendige koordinerende opgaver, sikrer man også, at de administrative opgaver bliver løst mere effektivt og med en høj kvalitet, tilføjer hun.
Samme opfattelse har foreningen Yngre Læger.
– Vi har brug for de sundhedsadministrative koordinatorer og andre administrative kræfter, for at vi som klinikere kan løfte vores lægefaglige arbejde. I dag er der mange steder alt for mange læger, der bruger for meget tid på administrative opgaver, som andre faggrupper ville kunne gøre mere effektivt, siger Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger.
Eksplosive medicinudgifter
En væsentlig årsag til de tilbagevendende sparerunder på landets sygehuse er udgifterne til medicin, der er eksploderet de seneste år.
Sidste år havde regionerne udgifter på i alt 18 milliarder kroner til medicin. Det var en stigning på 1,7 milliarder sammenlignet med 2022. Den store stigning skyldes især en voldsom vækst i udgifterne til tilskudsmedicin mod diabetes og ADHD samt blodfortyndende medicin. Det gælder for eksempel den dyre diabetismedicin Ozempic, der produceres af Novo Nordisk.
De høje udgifter til blandt andet Ozempic betød voldsomme nedskæringer på sygehusene sidste år, mens det var med til at sikre Novo Nordisk et overskud før skat på 103 milliarder kroner i 2023.
Regeringen erkender, at medicinudgifterne er et problem for regionerne. Økonomiaftalen indeholder en beslutning om, at regionerne ekstraordinært får 600 millioner kroner i år til at dække de voksende medicinudgifter.
Det glæder Mona Striib, formand for FOA.
– Det er positivt, at regionerne kompenseres for de stigende medicinpriser allerede i år. Men jeg er alvorligt bekymret for, at de 600 millioner kroner ikke løser problemet med medicinprisernes himmelflugt på længere sigt. Alene sidste år steg regionernes medicinudgifter med 1,7 milliarder kroner, og der er ikke aftalt en medicingaranti, som kunne afhjælpe de stigende udgifter, siger Mona Striib.
En medicingaranti betyder, at staten påtager sig en del af den økonomiske risiko i forbindelse med udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin.
Ud over de 600 millioner kroner indeholder økonomiaftalen også nogle tiltag, der har til hensigt at begrænse stigningen i medicinudgifter fremover. Blandt andet får regionernes indkøbsorganisation Amgros mulighed for at forhandle om en rabat på udvalgte behandlingsområder inden for tilskudsmedicin.
Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Dansk Sygeplejeråd og Yngre Læger.
– Sygeplejerskerne og deres kolleger på sygehusene bør ikke rammes af, at priserne på apotekerne eksploderer. Det er rigtig godt, at vi får stoppet blødningen i budgetterne for 2024. Men det ville klæde politikerne at finde en mere permanent løsning, så der ikke skal lukkes senge, hver gang der bliver opfundet et nyt, dyrt præparat, siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.
Yngre Læger hilser de fremadrettede tiltag for at styre medicinudgifterne velkommen, men havde gerne set, at man i budgetterne ville skille medicinudgifterne ud, så en stigning i medicinpriserne ikke fremadrettet rammer driften og dermed de ansatte.
DR har tilbage i februar beskrevet, at Ozempic er langt dyrere i Danmark end i for eksempel Norge. En Ozempic-pen med fire doser passende til en måneds forbrug kostede på det tidspunkt 975 kroner i Danmark, men kun hvad der svarer til 549 danske kroner i Norge.
I Danmark er det virksomheden selv, der fastsætter prisen. Modsat har Norge et såkaldt referenceprissystem, hvor de norske myndigheder fastsætter den maksimale pris ved at kigge på gennemsnittet af de tre laveste priser i ni vesteuropæiske lande.
Sunhedsreform på vej
Økonomiaftalen bliver indgået på et tidspunkt, hvor der er udsigt til grundlæggende ændringer af sundhedsvæsenet. I slutningen af juni kommer Sundhedsstrukturkommissionen med sine anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
Kommissionens rapport vil blive sendt i offentlig høring hen over sommerferien. Derefter vil regeringen fremlægge sit forslag til en sundhedsreform.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
