Genudgivelse
Aalborg Universitetshospital skal igen lukke sengepladser
Der er planer om at nedlægge 25 sengepladser på Aalborg Universitetshospital. Det fremgår af en spareplan, der i onsdags blev behandlet i det øverste samarbejdsudvalg på hospitalet.
Hospitalet mangler stadig at finde omkring 75 millioner kroner fra den store spareplan, der blev sat i værk i december 2023. Her blev alle afdelinger pålagt at skære fire procent af budgettet, og omkring 230 stillinger forsvandt.
Samtidig betyder budget 2025 yderligere nedskæringer på 53 millioner kroner.
Værst går det ud over Intermediært Afsnit med seks sengepladser, der står til helt at lukke den 28. februar i år. Afdelingen blev oprettet for fire år siden til en gruppe af meget syge patienter, der kræver mere overvågning, pleje og behandling, end en almindelig sengeafdeling kan sikre. Formålet var at aflaste afdelingerne Intensiv og Lungemedicinsk.
Patienterne fra Intermediært Afsnit flyttes nu til dels Lungemedicinsk, dels Intensiv og enkelte til andre specialafdelinger.
De øvrige senge fjernes på en lang række afdelinger, blandt andre Lungemedicinsk.
Hospitalsledelsen vurderer, at fyringer kan undgås ved at flytte ansatte til andre afdelinger og ved mindre brug af vikarer.
– Selv om det ikke i første omgang betyder fyringer, vil der blive skåret i antallet af sygeplejersker og andet personale. Patienterne bliver stadig indlagt, så jeg frygter, at det går ud over kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes, siger sygeplejerskernes nordjyske forkvinde, Christina Windau Hay Lund.
Hun er bekymret for de patienter, der nu skal flyttes fra Intermediært Afsnit. Det samme er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Aalborg Universitetshospital Rikke Vingaard Jørgensen.
– Det kræver meget personale med specialviden at pleje og behandle de patienter, der i dag indlægges på Intermediært Afsnit. Jeg er bange for, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer der, hvor patienterne nu flyttes hen, siger fællestillidsrepræsentanten.
I forvejen er Region Nordjylland den region, der har færrest intensivpladser set i forhold til befolkningstallet.
Nedlæggelsen af de mange sengepladser risikerer igen at føre til en situation med overbelægning og patienter på gangene.
– Efter en lang periode med massiv overbelægning er vi de seneste måneder endelig nået til en situation, hvor der er en positiv ændring i forhold til antallet af patienter på gangene i de almindelige sengeafdelinger. Med denne påtænkte lukning af sengepladser frygter jeg, at det igen vil blive et problem med patienter på gangene – og det er bestemt ikke til patienternes fordel, siger Rikke Vingaard Jørgensen.
Christina Windau Hay Lund efterlyser handling fra Region Nordjylland og regeringen.
– Det nordjyske sundhedsvæsen er underfinansieret. Jeg kan kun gentage mig selv: Der er brug for de milliarder, regeringen siger bliver tilført sundhedsvæsenet frem mod 2030, nu og her, erklærer hun.
4000 almene boliger står tomme
Antallet af almene boliger, der står tomme, er i de seneste fem år mere end fordoblet. På nuværende tidspunkt er der på landsplan omkring 4000 familie- og ungdomsboliger, som ikke er lejet ud.
Det viser en analyse lavet af Danmarks Almene Boliger (BL). Det er især mindre boliger og boliger af ældre dato i små- og mellemstore byområder, som står tomme.
Problemet er størst i jyske yderkommuner, som er hårdt ramt af fraflytning.
– Det er især boligorganisationer i en række kommuner i yderområderne, som er ramt af en stadig større affolkning, forklarer senioranalytiker i Danmarks Almene Boliger Vigithan Sivarajah, som er ansvarlig for analysen, til fagbladet Boligen.
Han forudser, at problemet kan forværres i de kommende år.
Også en række af de kommuner, der har befolkningstilvækst, oplever en afmatning i efterspørgslen på lejeboliger. Det gælder blandt andet en række større jyske byer.
– På grund af det lave renteniveau efter finanskrisen har det været relativt billigt at låne til investeringer i opførelsen af private lejeboliger. Det har både boligejendomsselskaber og pensionsselskaber benyttet sig flittigt af i de sidste 10 år, siger Vigithan Sivarajah.
Antallet af boliger ejet af private udlejningsselskaber er vokset fra cirka 180.000 boliger for ti år siden til knap 350.000 boliger i dag. Det er en stigning på næsten 100 procent.
Hvordan påvirker privatisering kvaliteten af sociale tilbud?
Hvordan påvirker udliciteringen af sociale tilbud i Danmark til private aktører kvaliteten?
Det skal forsker Anders Malthe Bach-Mortensen fra Roskilde Universitet undersøge. Han har netop modtaget en bevilling på 6,7 millioner kroner fra Carlsbergfondet til at undersøge og kortlægge privatiseringen af socialområdet i Danmark. Målet er at finde ud, hvordan privatisering påvirker kvaliteten af tilbuddene og tilgængeligheden.
– I de seneste år har Danmark i stigende grad udliciteret komplekse sociale ydelser såsom bosteder til private aktører. Udviklingen rejser vigtige spørgsmål om, hvordan udlicitering påvirker tilbuddene til vores mest udsatte borgere, siger Anders Malthe Bach-Mortensen.
Han har tidligere forsket i lignende problematikker i England, hvor hans resultater fik stor opmærksomhed i de britiske medier.
– England har længere erfaring med privatisering af sociale ydelser. Min forskning i England peger på, at denne udvikling – for eksempel udliciteringen af institutioner for anbragte børn – har ført til lavere kvalitet, højere priser og større ulighed i kvaliteten blandt borgere og kommuner, forklarer RUC-forskeren.
Han skal nu undersøge, om vi ser et lignende billede i Danmark.
Svindel med Wolt-kontoer udnytter illegale arbejdere
Nogle Woltbude har fundet en måde at supplere deres indtjening på. Via Facebook lejer de deres Woltkonto ud til en anden, der så kan levere pizza og burgere i budets navn. Lønnen bliver udbetalt til den, der ejer Woltprofilen.
Fagbladet 3F har kendskab til madbude, der kræver 35 procent eller 58 procent af det beløb, en anden person har tjent på at arbejde på deres Woltkonto.
Formand i 3F København John Ekebjærg-Jakobsen vurderer, at det ofte er illegale arbejdere, der benytter sig af tilbuddet om at leje en Woltkonto.
– Det er typisk nogle, som ikke har lov til at være i Danmark, og som ikke har en arbejdstilladelse, siger han til Fagbladet 3F.
Men man kan ikke være sikker på at få sine penge, når lønnen skal gå igennem madbudet.
– Vi har et par stykker, der har henvendt sig til os, fordi de er blevet snydt for penge, efter de har kørt på en andens konto, forklarer formanden for 3F København.
Københavns Politi er opmærksomme på problemet og laver aktioner blandt budene for at undersøge, om papirerne er i orden.
3F København er positive overfor, at politiet tager problemet alvorligt, men fagforeningen mener, at Wolt selv burde gøre mere for at sikre, at det ikke er muligt at udleje private Woltkontoer.
Diabetesforening kritiserer ny aftale om merudgifter
Mennesker med handicap har ret til at få hjælp til at dække de udgifter, som mennesker uden et handicap i samme alder og livssituation ikke har. Det kaldes for merudgifter.
Regeringen har netop indgået en aftale med SF, Radikale, Liberal Alliance og Konservative om nye regler for udbetaling af merudgifter. Partierne argumenterer med, at de nye regler vil betyde mindre bureaukrati og mere forudsigelighed.
Diabetesforeningen har længe efterlyst en forenkling af systemet, men foreningen kritiserer, at de over 3000 familier, der har børn med diabetes, vil komme økonomisk i klemme som følge af de nye regler.
– Det er dybt kritisabelt, at familier, der i forvejen kæmper med en alvorlig kronisk sygdom, nu også skal rammes økonomisk. Vi kan ikke forsvare, at aftalen sætter minimumsgrænsen så højt, at mange familier med diabetes mister deres kompensation for de helt nødvendige merudgifter, de har til for eksempel medicin, juice og druesukker, siger Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen.
– Der er mange familier, der ligger lige på grænsen, og den nye aftale vil især ramme familier, som i forvejen kæmper med økonomien. Derfor opfordrer vi til, at politikerne genbesøger aftalen og sikrer, at familier med type 1-diabetes, som i dag er berettiget til at få dækket merudgifter, kan fortsætte med det, tilføjer hun.
I dag er de månedlige minimumssatser, der udløser en kompensation, på 476 kroner for børn og 630 kroner for voksne. Fremover vil satsen ligge på 555 kroner for alle. Har du merudgifter på mindst det beløb, vil du få udbetalt et fast beløb på 1105 kroner per måned.
Den enkelte person eller familie skal stadig sandsynliggøre deres udgifter, men ikke længere dokumentere ned i den mindste detalje.
Borgere med særligt store merudgifter på mere end 24.000 kroner om året vil få dækket deres faktiske merudgifter ved dokumentation.
Diabetesforeningen er også bekymret for, at kommunerne vil administrere den nye ordning på 98 forskellige måder.
– Aftalen slår ikke klart fast, om postnummerlotteriet reelt stopper, fordi man stadig skal sandsynliggøre sit udgiftsniveau. Derfor opfordrer vi parterne til i udmøntningen af aftalen at sikre, at det reelt bliver en forenkling, som kommer borgerne til gavn, og ikke en spareøvelse for kommunerne, siger Eva Tingkær.
Aftalen er en del af den rammeaftale for handicapområdet, som regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Radikale blev enige om i maj sidste år. Aftalen har som mål at bremse udgiftsstigningen på socialområdet.
Spor af pesticider i mere end hver anden drikkevandsboring
I 2024 blev der fundet pesticidrester i 55,7 procent af de 2000 aktive drikkevandsboringer i Danmark. Der blev desuden fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i næsten hver syvende boring.
Det viser en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).
Det er femte år i træk, at der er fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.
– Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, er den eneste vej at stoppe med at sprøjte oven på de sårbare grundvandsområder, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening på dn.dk.
DANVA, som er brancheorganisation for landets vandselskaber, er også bekymret over udviklingen.
– Når vi år efter år oplever, at der er stadig flere pesticidrester og kemikalier i vandboringerne, så er der selvfølgelig grund til at være bekymret. Vi risikerer i fremtiden ikke længere at kunne levere rent drikkevand fra undergrunden til forbrugerne uden først at skulle rense det, hvilket er dyrt for samfundet og forbrugerne. Ud over de øgede omkostninger, så er der det alvorlige problem, at der er nogle pesticidrester, som ikke kan fjernes med de rensemetoder, man kender i dag, siger foreningens administrerende direktør Carl-Emil Larsen til dn.dk.
Danmark er det land i EU, hvor den største andel af arealet årligt sprøjtes med pesticider. Cirka halvdelen af Danmarks areal sprøjtes årligt med pesticider, viser tal fra Miljøstyrelsen.
HK sætter fokus på stress i ny kampagne
Hvad der svarer til 55.600 fuldtidsansatte mangler hver dag på de danske arbejdspladser, fordi de er sygemeldt eller på nedsat tid på grund af arbejdsrelateret stress, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er et vildt tal, som understreger, at stress skal højere op på dagsordenen, mener fagforbundet HK. Derfor har HK igangsat en stresskampagne, hvor tre kendte politikere og tre HK-medlemmer står frem og fortæller deres personlige historie om stress.
– Stress er en samfundsudfordring, som fortjener større opmærksomhed. Vi har alle en vigtig opgave i at sikre, at færre bliver syge af stress. Og selv om vi alle kender en, der har været ramt, så er stress for mange stadig svært at tale om. Det vil jeg gerne være med til at lave om på, siger tidligere medlem af Folketinget Jacob Mark, der er en af de tre politikere.
Sidste år blev et politisk flertal enige om en indsats mod arbejdsrelateret stress i perioden 2023-2026, men HK mener, at der skal en mere målrettet indsats til, hvis stress på de danske arbejdspladser ikke skal udvikle sig til en endnu større samfundsudfordring.
HK peger på behovet for en national handlingsplan mod stress, hvor løsninger tænkes på tværs af arbejdspladser, sundhedssystem, kommuner og regioner.
HK har udarbejdet et forslag til indholdet i en sådan handlingsplan. Det indeholder 15 konkrete punkter som for eksempel, at alle virksomheder skal have en stresspolitik, at Arbejdstilsynet skal sikres mulighed for at yde en større indsats mod stress, lige adgang til kvalificeret og hurtig behandling og ret til gradvis tilbagevenden til job.
Dom i Højesteret kan få betydning for 25.000 fleksjobbere
Den ufaglærte hjemmehjælper Jeanette Skog fik for nylig Højesterets ord for, at hun har krav på knap 10.000 kroner i erstatning efter en arbejdsskade.
Det lyder som et lille beløb, men dommen kan få økonomisk betydning for op mod 25.000 mennesker, der ligesom Jeanette Skog er landet i fleksjob efter en arbejdsskade og har fået afslag på erstatning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderer, at de mange mennesker kan have op mod 625 millioner kroner til gode. Men beløbet kan også være langt større.
– Jeg er meget glad. Jeg har holdt ud, fordi jeg håbede, at jeg med min sag kunne hjælpe alle andre, der var havnet i samme situation som mig, siger den 59-årige Jeanette Skog, til Fagbladet FOA.
Hun ødelagde sin ryg, da hun i april 2008 skulle løfte en blind borger op fra en stol.
Højesterets dom slår fast, at AES og Ankestyrelsen i årevis har tolket lov om arbejdsskadesikring forkert. De to myndigheder har holdt sig til, at man ikke kan få erstatning, men må nøjes med sin fleksløn, hvis man har fået vurderet sit erhvervsevnetab til at være mindre end 15 procent.
FOA valgte at gå rettens vej og udfordre myndighedernes praksis ved at henvise til de intentioner, der lå bag, da loven om arbejdsskadesikring oprindeligt blev vedtaget i 1978.
Her fortæller de såkaldte forarbejder, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne – også selv om det er mindre end 15 procent.
Det er den udlægning, Højesteret nu har udtrykt fuld opbakning i både den aktuelle sag og en tidligere sag, som FOA har ført.
– Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at få ændret praksis. Når vi taler om dem, der er kommet i fleksjob, taler vi jo om en sårbar gruppe. Det er ikke deres skyld, de er kommet i den situation. De har jo bare passet deres arbejde og er så kommet til skade. Selvfølgelig skal de have en retfærdig kompensation, siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA til Fagbladet FOA.
Jeanette Skogs helbred er forværret efter ulykken. Den første diskusprolaps er blevet efterfulgt af yderligere fire. Det betyder blandt andet, at hendes bækken er skævt, og hun kan ikke mærke tæerne på venstre fod. Fleksjobbet på et plejecenter er nu skruet ned fra 9,2 timer om ugen til 5,8 timer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
