Læserbrev
Inden 41-årige Dennis Frandsen for syv år siden blev syg med en ødelagt ryg, var han overbevist om, at Danmark var et velfungerende velfærdssamfund. Syv år i jobcentersystemet har fået ham væk fra den forestilling.
– Det var en brat opvågning selv at blive syg og have brug for hjælp. Så finder man ud af, at det velfærdssamfund, man betaler skat til, slet ikke fungerer så godt, som man tror. Der er så meget mistro til syge borgere, siger Dennis Frandsen. Han er uddannet murer og arbejdede inden for faget i knap 15 år, før hans ryg blev ødelagt.
I dag syv år efter, at Dennis Frandsen i 2016 blev syg på grund af en diskusprolaps i ryggen, der ikke kan opereres, er han stadig på kontanthjælp. Syv år har ikke været nok for kommunen til at afklare Dennis Frandsens sag.
– Jeg har virkelig mistet tilliden til systemet. Jeg føler, at de bare holder mig hen, konstaterer Dennis Frandsen.
Smerterne er der altid
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan Dennis Frandsen 14. august i år var til møde med rehabiliteringsteamet i Vejle Kommune, hvor han bor. Hans sagsbehandler havde meldt ud, at sagen efter næsten syv år endelig var klar til førtidspension.
Dennis Frandsen har konstante smerter. Der er prøvet en lang række forskellige slags medicin og behandlinger, men intet har hjulpet. Smerterne er der altid, og Dennis er ikke i stand til at lave selv de mest almindelige dagligdags gøremål.
Jeg er nået dertil, at jeg ikke kan se anden mulighed end en førtidspension. Jeg har ikke flere kræfter, så det er mit store håb.
Dennis Frandsen
Han kan putte tøj i vaskemaskinen, men kan ikke klare at tage det ud igen. Indkøb er også en umulighed, ryggen kan ikke klare, at han bærer på noget. Samvær med familie og venner er meget begrænset og styret af dagens tilstand.
– Jeg er nået dertil, at jeg ikke kan se anden mulighed end en førtidspension. Jeg har ikke flere kræfter, så det er mit store håb, forklarer Dennis Frandsen.
Men rehabiliteringsteamet mente ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at Dennis Frandsens arbejdsevne ikke kan udvikles. I den seneste arbejdsprøvning i miljøprojektet på Haraldskærgård var der ikke blevet lavet en vurdering af arbejdsevnen.
En halv times arbejde om ugen
Derfor nåede rehabiliteringsteamet frem til, at Dennis nu skal ud i endnu en arbejdsprøvning. Denne gang på et andet tilbud kaldet Karriereværkstedet. Her skal Dennis Frandsen være en halv time om ugen. Indtil videre har han været der to gange.
– De ansatte på Karriereværkstedet er meget flinke, forstående og åbne. De sætter sig ind i, hvordan man har det. Jeg tror, at det er et godt sted for nogle, men mig påvirker det negativt at være der. Det gør ondt værre. Det stresser mig i dagene inden, jeg skal derhen. Jeg skal bestille transport med flextrafik og er hver gang nervøs for, at de ikke kommer, så jeg bliver noteret for fravær og får en sanktion, hvor kommunen trækker i min kontanthjælp, forklarer Dennis Frandsen.
Han har tidligere oplevet at få en økonomisk sanktion, fordi han på grund af smerter ikke deltog fuldt ud i et forløb, kommunen havde sendt ham ud i.
I dagene efter at have været på Karriereværkstedet skal Dennis bruge ressourcer på at komme sig igen.
I den halve time, hvor han er i arbejdsprøvning, sidder han alene i et hjørne med høretelefoner på. Hans opgave er at sætte datolabels på julekalendere.
Dennis Frandsen og hans partsrepræsentant Karin B. Nissen, der er privat socialrådgiver, var i sidste uge til møde med Karriereværkstedet.
– De fortæller, at Dennis gerne vil samarbejde og være der mere. Men anbefalingen er, at han fortsætter med 30 minutter. Karriereværkstedet er bekymret for, at hvis han tager en hel time, så vil hans behov for at restituere forøges, og det samme vil hans stress ved tanken om, at han skal afsted igen næste onsdag, siger Karin B. Nissen.
Hun finder det helt absurd, at Dennis skal slæbes igennem endnu en arbejdsprøvning, når det er åbenlyst, at hans smerter er så voldsomme, at han ikke er i stand til at arbejde.
Karin B. Nissen fortæller, at hun på mødet i rehabiliteringsteamet den 14. august to gange direkte spurgte, om de mente, at Karriereværkstedet ville kunne udvikle arbejdsevnen hos Dennis.
– Det svarede de nej til, men henviste til, at der var nødt til at være et papir i sagen om arbejdsevnen, siger Karin B. Nissen.
Klager uden resultat
På vegne af Dennis Frandsen har hun klaget til Vejle Jobcenter, borgmesteren og formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg over, at jobcentret har sendt Dennis i arbejdsprøvning et sted, hvor man ikke har været i stand til at udarbejde en skriftlig dokumentation for arbejdsevnen.
Klagen kritiserer også, at rehabiliteringsteamet i sin indstilling efter mødet i august undlader at nævne, at man ikke tror på, at Karriereværkstedet kan udvikle Dennis’ arbejdsevne.
– Jeg formoder, at årsagen til, at det er udeladt, er, at der som følge af en principafgørelse fra Ankestyrelsen altid skal være et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne, før kommunen kan iværksætte er forløb. Og det har mødeleder sagt to gange på mødet i rehabiliteringsteamet, at der ikke er, siger Karin B. Nissen.
Jobcentret oplyser i et svar til Dennis Fransen og Karin B. Nissen, at indstillingen fra rehabiliteringsteamet ikke er et referat af alt det, som skete på mødet, men en vurdering på baggrund af mødet. Problemet med den manglende vurdering af arbejdsevnen tager jobcentret ikke ansvar for i sit svar.
– De snakker udenom, konstaterer Karin B. Nissen.
Borgmester Jens Ejner Christensen og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg har slet ikke svaret på klagen, der er sendt den 21. august.
Karin B. Nissen har også fået folketingsmedlem for SF Karina Lorentzen Dehnhardt til på baggrund af den tidligere artikel i Arbejderen at stille flere spørgsmål om det principielle i Dennis Frandsens sag til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
“Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med gældende ret, når
en kommune sender en borger i arbejdsprøvning i et kommunalt projekt, som efter
endt forløb ikke udarbejder et skriftligt materiale, der beskriver arbejdsevnen”, lyder et af spørgsmålene.
Ministeren gør klart, at hun ikke kan kommentere på konkrete sager, men understreger, at det er jobcentrenes ansvar at sikre, at der i forbindelse med et beskæftigelsesrettet tilbud “tilvejebringes den fornødne dokumentation”.
“Jobcenteret kan aftale med virksomheden eller tilbudsstedet, at de udarbejder et
skriftligt produkt vedrørende borgerens forløb, ligeså vel som jobcenteret selv kan
dokumentere forløbet i sagen”, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.
– Det må jo betyde, at Vejle Jobcenter selv burde have lavet en dokumentation af Dennis’ arbejdsevne, når miljøcentret Haraldskærgård ikke gjorde det. Men det har de ikke gjort. Det er helt uacceptabelt, konstaterer Karin B. Nissen.
Egen læge advarer
Under arbejdsprøvningen på Haraldskærgård blev Dennis Frandsen så presset fysisk, at han øgede sit forbrug af morfin med 30 procent ud over den maksimale dosis, som han normalt tager.
Det fik hans læge til at sende et bekymringsbrev til kommunen.
“Jeg er bekymret for Dennis’ helbredstilstand. Jeg vurderer, at helbredet forværres ved beskæftigelsesfremmende indsatser som for eksempel praktik….. Jeg kan ikke se, at han kan deltage i beskæftigelsesfremmende indsatser, og jeg vil opfordre til, at sagen afsluttes snarest”, skrev praktiserende læge Nathja Lindskov i brevet.
Lægen har ved starten på den nye arbejdsprøvning sendt endnu et brev til jobcentret.
“Jeg vil blot gøre opmærksom på, at Dennis ikke må tage mere smertestillende, end hvad han i forvejen gør, da han allerede er på højeste dosis”, skriver lægen og opfordrer til tæt opfølgning på Dennis’ tilstand under arbejdsprøvningen.
Den 6. oktober skal Dennis Frandsen til et møde med sin sagsbehandler om arbejdsprøvningen på Karriereværkstedet.
Hvad er dine forventninger til det møde?
– Jeg ved ikke, om jeg har nogen forventninger. Det er svært at have, efter alt det der er sket, siger Dennis Frandsen.
Efter planen skal han være yderligere fire uger i arbejdsprøvning i Karriereværkstedet. Hvad der derefter kommer til at ske, står hen i det uvisse. Dennis Frandsen føler sig langt fra overbevist om, at det ender med en førtidspension.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
