Analyse
De stramninger, som politikerne har gennemført af reglerne for at få permanent opholdstilladelse, betyder, at færre ikke-vestlige indvandrere og flygtninge kommer i arbejde.
Det fortalte Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i Rockwool Fonden, på Ulighedens Topmøde, som tænketanken Cevea afholdt den 18. november i København.
- Ulighedens Topmøde er en årligt tilbagevendende begivenhed, som tænketanken Cevea står bag.
- I 2022 fandt topmødet sted den 1. november i København.
- Dette års topmøde fokuserede på økonomisk ulighed, ulighed i sundhed og uddannelse og ulighed for udsatte grupper. Oplægsholderne var en lang række forskere og eksperter, der efter hvert oplæg diskuterede emnet med folk fra fagbevægelsen.
- Alle oplægsholdere blev bedt om at komme med deres bud på handling for at mindske uligheden. Efterfølgende stemte deltagerne i topmødet om forslagene, og den endelige “køreplan”, der blev skruet sammen, blev til sidst forelagt fire politikere fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale.
I 2007 skærpede et flertal i Folketinget reglerne for at få permanent ophold i Danmark. Der blev indført et krav om, at udlændinge skulle have to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse i løbet af de første syv år i Danmark. Derudover skulle man have en bestået danskprøve på mellemste niveau. Det betød langt større usikkerhed for flygtninge i forhold til, om de kan blive i landet, og meget større risiko for at blive sendt tilbage til hjemlandet.
I dag dokumenterer forskning, at stramningerne i 2007 har haft en negativ effekt på beskæftigelsen.
“Efter syv år i Danmark sænkes beskæftigelsesgraden med ni procentpoint, svarende til en reduktion på 30 procent. Effekten skyldes primært, at personer, der havde klaret sig dårligt på arbejdsmarkedet, inden reformen blev indført, klarer sig endnu dårligere efter reformen”, konstaterer Rockwool Fonden i sit nyhedsbrev fra marts i år.
– Beskæftigelsen falder for de svageste grupper efter indførelse af de nye krav. Det tyder på, at kravene har demotiveret de flygtninge, der har haft svært ved at opfylde dem, sagde Jacob Nielsen Arendt i sit oplæg på topmødet.
Det vil altså sige, at stramningerne har den stik modsatte konsekvens end det erklærede mål om, at flere flygtninge og indvandrere skal blive selvforsørgende.
Efterfølgende er reglerne for permanent ophold strammet yderligere flere gange.
I dag kræver det otte års ophold i Danmark at få permanent ophold. Dertil skal man have haft ordinært fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år.
Effekt af lave ydelser
Andre redskaber, som danske politikere har brugt for at få indvandrere og flygtninge hurtigt i arbejde, er lavere ydelser og intensive praktikforløb på arbejdspladserne.
Helt tilbage i 1999 blev kontanthjælpen erstattet af en lavere introduktionsydelse til nyankomne flygtninge. I 2000 blev introduktionsydelsen fjernet, men i 2002 blev ydelsen sænket igen med den lave starthjælp. Starthjælpen blev fjernet i 2012, men tre år efter i 2015 blev der igen indført en introduktionsydelse.
Forskning viser, at flere nyankomne flygtninge kom hurtigere i arbejde, efter at ydelserne blev sænket i 2002 og 2015.
Hvis vi ser seks år frem efter ankomst, er der samme beskæftigelsesgrad hos dem, der har fået højere ydelser, som dem på lavere ydelser.
Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor Rockwool Fonden
– Lavere kontanthjælpsydelser medfører, at flere finder et job. Det er veldokumenteret, og der er ret markante effekter. Vi ser, at fem til seks procentpoint flere kommer i job i forhold til grupper på højere ydelser. Beskæftigelsen bliver øget markant for flygtninge i det første år efter ankomst. Det gælder især for mændene. Kvinderne reagerer i mindre grad, fortalte Jacob Nielsen Arendt.
– Men effekten er midlertidig. Det er også veldokumenteret. Hvis vi ser seks år frem efter ankomst, er der samme beskæftigelsesgrad hos dem, der har fået højere ydelser, som dem på lavere ydelser. De lavere ydelser fungerer som en trædesten ind på arbejdsmarkedet, men folk kommer ikke videre og risikerer stadig at ryge ud først. Dertil kommer, at de lave ydelser har en række negative konsekvenser. De fleste familier oplever en markant indkomstnedgang, det øger børnefattigdommen, unge får større risiko for at begå kriminalitet, og kvinder går oftere til lægen eller indlægges til helbredsundersøgelser, hvis man sammenligner med andre på højere ydelser, tilføjede han.
Rockwool Fondens forskning viser også, at børnene i familier på de lavere ydelser klarer sig dårligere i skolen.
“Ydelsesreduktionerne har vidtrækkende konsekvenser for de ramte familier på langt sigt”, konkluderer fonden i sit nyhedsbrev fra marts i år.
Danskuddannelse er afgørende
Helt afgørende i den danske integrationspolitik er brugen af intensive praktikforløb i virksomheder. Her er tale om ulønnede forløb, hvor flygtninge og indvandrere skal lære at begå sig på det danske arbejdsmarked.
– Der bliver lagt kraftig vægt på praktikforløb, mens der bliver droslet ned på for eksempel efteruddannelse. En mængde studier dokumenterer, at praktikforløb er en fornuftig trædesten ind på arbejdsmarkedet. Der er positive beskæftigelseseffekter og ses en opkvalificering i forhold til basale kompetencer. Men effekterne er midlertidige, og det er især mænd, der har positive effekter, mens kvinder får mindre ud af praktikforløb. Der er tale om en hurtig trædesten med midlertidig effekt, slog Jacob Nielsen Arendt fast i sit oplæg.
– Samtidig kan vi se, at dem, der kommer tidligt i praktik, ofte ryger ud af danskuddannelsen. Det er særdeles bekymrende, for studier viser, at danskuddannelse er et af de redskaber, der kan dokumentere en langsigtet positiv beskæftigelseseffekt. 18 år efter kan vi stadig måle en positiv effekt af danskuddannelse i forhold til adgang til bedre job og uddannelse, tilføjede han.
“Hvis den tidlige beskæftigelsesindsats til flygtninge skal give varige beskæftigelseseffekter, bør der være fokus på fastholdelse i danskuddannelse og på eventuelt behov for opkvalificering”, skriver Rockwool Fonden.
Norge og Sverige har en højere grad af beskæftigelse blandt ikke-vestlige flygtninge.
– De satser i højere grad end Danmark på en uddannelsesindsats, fortalte Jacob Nielsen Arendt.
Lige nu, hvor beskæftigelsen i Danmark er i top, er tallene for beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere også meget fine.
For mændenes vedkommende ligger beskæftigelsen omkring 15 procent under danskernes beskæftigelse, mens tallet for kvinderne er omkring 25 procent under danskerne. Når det gælder efterkommere, er de meget tæt på danskernes beskæftigelsesgrad.
– Vi har en beskæftigelsesgrad blandt mandlige indvandrere på 70 procent. Det var der ikke mange, som havde troet på for få år siden. Det viser, at integrationen på arbejdsmarkedet fungerer rigtig godt, erklærede forskningsprofessoren.
Samtidig advarer han mod at tro, at alt er i skønneste orden.
– Der er stadig en stor overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på offentlige ydelser. Vi ved, at der er tale om en meget konjunkturfølsom gruppe, som hænger i de yderste rækker på arbejdsmarkedet.
En undersøgelse fra VIVE peger på, at de vigtigste barrierer for beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere er mangel på faglige kompetencer, danskkundskaber og viden om det danske arbejdsmarked.
Hvad er der brug for?
Det var blandt andet de oplysninger, Jacob Nielsen Arendt greb fat i, da han til slut i sit oplæg på opfordring fra arrangørerne kom med tre forslag til, hvad der skal til for at forbedre integrationen af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked.
For det første foreslår han, at flere skal have tilbud om ekstra danskundervisning, og der skal være større fokus på opkvalificering for dem, der har kompetencerne.
Dernæst vil forskeren luge ud i stramningerne omkring permanent ophold. Dem, der opnår permanent ophold og statsborgerskab, føler sig mere tilknyttet og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet.
Endeligt skal indsatsen ikke være så ensidigt fokuseret på virksomhedspraktik. I stedet skal det vurderes mere individuelt, hvad den enkelte har mulighed og behov for.
Deltagerne på Ulighedens Topmøde stemte om de tre forslag. 56 pegede på ekstra dansk og opkvalificering som det vigtigste, 32 procent stemte for at luge ud i stramninger, mens 11 procent så en mere differentieret indsats som mest afgørende.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
