Tager muligheden
SVM-regeringen har opskrevet forventningerne til overskuddet i 2024 på de offentlige finanser og overskuddet på Danmarks samhandel med omverden opgjort på betalingsbalancen.
I forlængelse af de store overskud i dansk økonomi fastholder regeringen, at den fører en stram økonomisk politik, fordi beskæftigelsen i Danmark også sætter rekord.
Regeringen frygter, at øget økonomisk aktivitet i for eksempel den offentlige sektor øger efterspørgsel efter arbejdskraft, som vil udløse en såkaldt løn-prisspiral, hvor stigende lønninger får fabrikkerne til at sætte prisen op over for forbrugerne, hvilket vil øge inflationen.
Det fremgår af regeringens Økonomiske Redegørelse fra december 2024, som den offentliggjorde i starten af december.
84 milliarder kroner i overskud i den offentlige sektor
SVM-regeringen forventer et øget overskud i samhandlen med resten af verden, der ifølge den nye økonomiske redegørelse vil lande på 380 milliarder kroner, hvilket udgør knap 13 procent af værdien af den samlede danske produktion, opgjort som BNP.
Det er en stigning i overskuddet på godt 70 milliarder kroner i forhold til, hvad regeringen vurderede i august.
Samtidig forventer regeringen, at overskuddet på de offentlige finanser vil stige med 30 milliarder kroner i forhold til vurderingen i august, så overskuddet i 2024 nu forventes at blive 86 milliarder kroner. Det er vel at mærke inklusiv udgifter til køb af nye våben og støtte til Ukraine.
En væsentlig årsag til, at det offentlige forbrug vil stige i år og i de følgende år, er, at de øgede udgifter til det danske militær samt våbenstøtten til Ukraine er indregnet som en del af det offentlige forbrug.
Det svarer til et overskud på 2,9 procent af Danmarks samlede produktion, BNP.
Dermed forventer regeringen, at overskuddet i 2024 ligger på samme niveau som i de foregående år kun afbrudt af et mindre overskud i 2020, hvor Danmark var ramt af coronarestriktioner, og hvor overskuddet derfor “kun” blev på 7 milliarder kroner.
– De offentlige overskud afspejler således grundlæggende gode og sunde økonomiske strukturer i dansk økonomi i kombination med en langvarig gunstig konjunktursituation, konkluderer regeringen.
Alt for stort overskud på betalingsbalancen
Et overskud i samhandlen med resten af verden på 13 procent af et lands samlede produktion er imidlertid langt over, hvad der ifølge EU’s økonomiske tommelfingerregel kendetegner en økonomi i balance.
EU’s økonomiske målsætninger i forhold til betalingsbalancen taler om, at overskuddet maksimalt må udgøre seks procent af BNP.
Det danske overskud på betalingsbalancen er således mere end dobbelt så stort som EU’s økonomiske grænseværdi.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har i forbindelse med rapporterne fra de såkaldte økonomiske vismænd også påpeget, at det ikke gør noget, at lønningerne og det offentlige forbrug stiger, selv om det medfører mindre overskud på betalingsbalancen.
En af grundene til, at det danske overskud på betalingsbalancen er så stort, er ifølge regeringens redegørelse, at medicinalindustrien fylder mere i Danmarks samlede eksport, og medicinalindustrien bruger færre importvarer i deres produktion.
Dansk indenlandsk efterspørgsel stagnerer
Regeringen forventer, at den samlede efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i Danmark vil falde lidt i år i forhold til sidste år, men det offentlige forbrug vil stige 2-3 procent i år og næste år.
En væsentlig årsag til, at det offentlige forbrug vil stige i år og i de følgende år, er, at de øgede udgifter til det danske militær samt våbenstøtten til Ukraine er indregnet som en del af det offentlige forbrug.
Som regeringen gør opmærksom på, er køb af våben ikke med til at øge presset på det danske arbejdsmarked, da køb af våben indeholder forholdsvis lidt dansk produktion.
De lavestlønnedes forbrugsmulighederne halter bagud
En af årsagerne til, at forbruget i Danmark stagnerer i år, er ifølge redegørelsen, at en stor gruppe som offentligt ansatte og folk på overførselsindkomst stadig økonomisk halter bagefter inflationen på de varer, som de køber.
Selv om den samlede inflation er faldet, så er inflationen på fødevarer stadig højere end lønudviklingen på dele af arbejdsmarkedet set i forhold til tiden før coronakrisen, og netop fødevarer fylder mere i indkøbskurven hos de lavestlønnede end hos de højere lønnede.
Regeringen forventer dog, at de offentlige overenskomster i år sammen med den kommende regulering af overførselsindkomsterne vil rette op på den negative udvikling.
ØMU-gæld og budgetlov
De store overskud på den offentlige saldo gennem flere år betyder, at den offentliges sektors bruttogæld – også kaldet ØMU-gælden – er faldet til godt 33 procent af BNP.
Ifølge EU’s krav må bruttogælden maksimalt være på 60 procent af BNP.
Når den offentliges sektors værdier tages med i ligningen, så har den offentlige sektor ikke en gæld, men derimod en nettoformue som svarer til cirka 23 procent af BNP i 2024, og som forventes at stige til 26 procent i 2026.
Danmark har heller ikke problemer med EU’s krav til den offentlige saldo om maksimale underskud på den strukturelle saldo på 3 procent og budgetlovens krav om maksimalt underskud på 1 procent.
Den strukturelle saldo er den aktuelle offentlige saldo renset for konjunkturerne, hvor regeringen vurderer, at Danmark i øjeblikket er i en højkonjunktur.
Den strukturelle saldo vurderes til at være positiv i redegørelsens prognoseår, der rækker frem til og med 2026, men den er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed, som den store regulering fra august til december i år viser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
