Største prisstigning på tog- og busbilletter nogensinde
Til januar stiger prisen for at køre med tog og bus med 10 procent. Den rekordstore prisstigning kommer midt i en klimakrisetid, hvor der er brug for at få flere mennesker til at tage toget og bussen. Den kollektive transport er nemlig rygraden i den grønne omstilling, påpeger forsker.
I gennemsnit bliver det 10,3 procent dyrere at tage toget i Jylland, på Fyn og på Sjælland, fordi DSB, Arriva og landets regionale trafikselskaber hæver priserne.
Aldrig tidligere er prisen for at køre med tog steget så meget på én gang.
Et to-zoners 30-dages pendlerkort stiger med 13,3 procent – fra 450 kroner til 510 kroner.
Rejsende med pensionistkort skal betale ti procent mere for at køre med tog og bus. Eksempelvis stiger prisen for et tre-zoners pensionistkort med tre måneders gyldighed med 70 kroner.
Øger uligheden i samfundet
En af dem, der har fulgt med i de seneste års prisstigninger på kollektiv transport, er forsker i kollektiv trafik på Aalborg Universitet Laura Bang Lindegaard.
– Det hænger slet ikke sammen, at priserne for at rejse med kollektiv transport stiger i en tid, hvor der er brug for, at flere tager toget og bussen i stedet for bil og fly. Hvis vi får flere mennesker til at tage toget, så kan vi nedsætte CO2-udslippet markant, siger Laura Bang Lindegaard til Arbejderen.
Prisstigningen rammer ikke kun klimaet – den rammer også dem hårdest, der har mindst.
– Der er tale om en særdeles stor prisstigning. De, der bliver hårdest ramt af de her prisstigninger, er dem, der ikke har råd til at købe en bil og derfor ikke har andet alternativ end at tage toget og bussen. Rigtig mange mennesker – især pensionister, studerende, arbejdsløse og folk med lavindkomstjob – har kun mulighed for at tage tog og bus, når de skal transportere sig til arbejde, uddannelse eller sociale aktiviteter. De er nødt til bare at betale og skære ned andre steder, når billetpriserne stiger, siger Laura Bang Lindegaard.
Det hænger slet ikke sammen, at priserne for at rejse med kollektiv transport stiger i en tid, hvor der er brug for, at flere tager toget og bussen i stedet for bil og fly. Hvis vi får flere mennesker til at tage toget, så kan vi nedsætte CO2-udslippet markant.
Laura Bang Lindegaard, forsker i kollektiv trafik
Hun uddyber:
– Mange mennesker vil godt kunne mærke den her voldsomme prisstigning. Deres indkomst stiger ikke ti procent. De må tage pengene til at betale prisstigningen fra deres øvrige udgifter til mad, ferie, fritidsaktiviteter, tøj og så videre. Det er en nødvendig del af at kunne varetage et job og tage en uddannelse, at vi kan transportere os rundt. Og det er en forventning fra jobcentrene til de arbejdsløse, at de kan rejse langt for at tage et arbejde.
Hun forudser, at nogle grupper vil skære ned på deres rejser – og dermed deres sociale aktiviteter.
– Jeg kan godt forestille mig, at lavindkomstgrupper som eksempelvis pensionister vil være nødt til at droppe deres ugentlige fritidsaktivitet, fordi den måske i forvejen er dyr – og når rejsen med rejsekortet stiger med ti procent, dropper de at tage afsted.
Det er Trafikstyrelsen, der hvert år beslutter, hvor meget priserne på offentlig transport maksimalt må stige.
Det sker på baggrund af, hvordan DSB, Arriva og trafikselskabernes omkostninger udvikler sig. Og det seneste år har været præget af høj inflation og høje energipriser. Samtidig er de regionale budgetter pressede. Derfor har selskaberne fået lov til at hæve billetpriserne.
Tog er godt for klimaet
Tog er den transportform, der udleder suverænt mindst CO2 sammenlignet med fly og diesel- og benzinbiler.
Fremtidens eltog udleder endda næsten halvt så meget CO2 som elbiler.
På trods af at fly og biler sviner miljøet langt mere end tog, så er det i øjeblikket billigere at flyve end at tage toget.
Eksempelvis koster en enkeltbillet med tog fra København til Aalborg 480 kroner. Mens et fly fra København til Aalborg koster 375 kroner.
Det skyldes først og fremmest, at der i øjeblikket ikke er afgifter på flyrejser – mens der er afgifter på den diesel, som mange tog stadigvæk kører på.
Det er et problem, mener transportforskeren.
– Al forskning viser, at kollektiv transport er helt uomgængelig, hvis vi ønsker en bæredygtig transport i fremtiden. Kollektiv transport udgør rygraden i den grønne omstilling og i fremtidens bæredygtige transport, siger Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet.
Efterlyser politisk handling
De store prisstigninger får nu oppositionen til at kræve, at politikerne griber ind.
SF har kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd. SF kræver, at ministeren sætter penge af på finansloven til at holde priserne i ro.
– Politikerne kan vælge at gøre noget andet. Politikerne kan vælge, at de stigende billetpriser og den stigende forurening fra biler og fly er et samfundsproblem, der skal gøre noget ved. Politikerne kan øge støtten til den kollektive transport for at undgå stigende priser og nedsætte CO2-udledningen. Det vil gøre noget godt for både ligheden i samfundet og for klimaet, forklarer Laura Bang Lindegaard.
Hun fortsætter:
– I dag er kollektiv transport en forretning, der bliver drevet efter forretningsmæssige principper. Der mangler politisk styring af den kollektive transport. Politikerne må tage ansvar for at sikre den kollektive transport, fordi den er så vigtig i forhold til vores samfund, for ligheden og for den grønne omstilling. Derfor bør politikerne se den kollektive transport som en investering i vores velfærdssamfund og i bekæmpelsen af klimaforandringerne.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få et interview med transportordførerne for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne for at få deres kommentar til forslaget om, at politikerne bør gribe ind over for de høje prisstigninger.
Det er langt fra første gang, at priserne på at tage tog og bus stiger.
Priserne på kollektiv transport er steget år for år. Ifølge Trafikstyrelsens egne tal er billetpriserne steget med hele 42,3 procentpoint siden 2008.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
You will own nothing and be happy påstås det i World Economic Forum! Vi lever i et dysfunktionelt og voldligt forhold til vores stat, hvor de borgere der burde repræsenteres i stedet overvåges, fattiggøres, latterliggøres, censureres og kontrolleres. Hvorfor er det at de værdier, som befolkningen genererer, omfordeles til milliardær-slænget i form af orkestrerede chokdoktriner som pandemi og krig; sindssyge ejendomsvurderinger og tårnhøj inflation? Velfærden forsvinder mens omkostninger til mad, husleje, varme, strøm og transport kontinuerligt øges.
Borgerne lever som fangerne i Platons hule, hvor det medie/politiker/milliardær-skabte narrativ projiceres på væggen og genererer en falsk virkelighed til fordel for DEM og ikke OS. Hvornår har vi modet til at frigøre os selv og træde ud af hulen til et bedre samfund? Et samfund der ikke er baseret på udbytning og kontrol af borgerne, men hvor det er borgerne der, gennem fuld transparens af magtcentre har kontrolen over eget liv?
Jeg er godt klar over, at denne kommentar tager en noget overordnet betragtning i forhold til indlægget om forøgede transportomkostninger, men hvor ligger “the tipping point” for den gængse borger? Skal hver enkelt borger rammes af stor ulykke i form af smadret økonomi, censureret tale og skriv og “vaccine”-skade før at vi fatter at det nationale demokrati forlængst er blevet replaceret af et globalt totalitært regime bestående af korporationer som Vanguard og Black Rock der sætter den globale dagsorden, og hvor politikere samt købte medier og “eksperter” er reduceret magtelitens håndlangere?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.