Dyrt at sagsøge staten
Det er kun knap tre måneder siden, at daværende transportminister Benny Engelbrecht og Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen havde de store smil fremme, da de tog de første spadestik til den kunstige halvø Lynetteholm.
Siden da er projektet blevet mødt af en storm af protester, og allerede nu er budgettet overskredet.
Efter planen skal Lynetteholm anlægges i Øresund ud for København. Halvøen skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser. Lynetteholm skal forbindes med en havnetunnel samt metro.
- En kunstig halvø på 2,8 kvadratkilometer der skal anlægges i Øresund ud for København.
- Skal stå færdig i år 2070.
- Skal huse en hel bydel med tusindvis af boliger til 35.000 beboere og erhvervsbygninger til 35.000 arbejdspladser.
- Skal forbindes med en havnetunnel og metro.
- Den kunstige halvø blev præsenteret i efteråret 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København Frank Jensen (S) efter hemmeligholdte forhandlinger mellem de to.
- Den 4. juni 2021 blev loven om anlæg af Lynetteholm vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
- Prisen for Lynetteholm – og de mange afledte investeringer – ventes at løbe op i 80 milliarder kroner eller mere.
Fem dage inden det første spadestik blev taget, var selskabet By & Havn, der står for projektet, begyndt at dumpe slam i Køge Bugt. Slammet kommer fra området, hvor Lynetteholm planlægges placeret. Det skal væk for at kunne fylde op med sand og sikre et mere stabilt grundlag for anlæggelse af Lynetteholm samt for at udvide sejlrender.
Planen er samlet set at dumpe omkring 2,3 millioner kubikmeter slam i Køge Bugt, svarende til 60.000 fyldte skibscontainere. En del af slammet er forurenet af blandt andet tungmetaller.
Det har medført voldsomme protester fra den svenske regering og svenske miljøbevægelser, en række danske kommuner langs Køge Bugt, grønne organisationer og bevægelser samt lokalbefolkningen i området. De er bekymrede over konsekvenserne for vandkvaliteten og biodiversiteten i havmiljøet.
Svensk utilfredshed
Allerede inden loven om anlæg af Lynetteholm blev vedtaget, sendte den daværende svenske miljøminister Per Bolund i maj 2021 et brev til sin danske kollega Lea Wermelin. Det har DR afsløret. Per Bolund gjorde det klart i brevet, at Sverige er imod dumpning af slam i Køge Bugt og bad regeringen om at vente med at vedtage planen om Lynetteholm, før projektets miljøpåvirkning af de svenske havområder er undersøgt.
På baggrund af brevet holdt Lea Wermelin sammen med Benny Engelbrecht et møde med den svenske miljøminister den 3. juni 2021. På mødet gentog Per Bolund de svenske synspunkter. Alligevel valgte regeringen dagen efter at få vedtaget loven om anlæg af Lynetteholm uden ændringer og uden at orientere Folketingets partier om svenskernes bekymringer.
Siden da er protesterne fra svensk side fortsat, både fra politikere, men også fra interesseorganisationer og befolkningen, der har gennemført flere protester.
I februar var der høring i Sverige om Lynetteholm efter den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkning. Her afleverede blandt andet den statslige myndighed Skåne Len et stærkt kritisk høringssvar.
Skåne Len udtrykker i høringssvaret bekymring over konsekvenserne for vandgennemstrømningen i Øresund, og for at anlæg af Lynetteholm vil forplumre vandet med sedimenter og medføre forurening, der kan sprede sig til naturbeskyttelsesområder som Saltholm og Falsterbo-halvøen. Len’et kritiserer også, at den kunstige halvø vil betyde tab af et stort maritimt levested for mange arter og vil få konsekvenser også for levesteder andre steder i området. Konsekvenser, som Skåne Len ikke mener, er godt nok beskrevet i miljøkonsekvensrapporten (VVM) for anlæg af Lynetteholm.
Opfyldningen skal ses i forhold både til tidligere opfyldninger i Øresund og til igangværende infrastrukturprojekter som for eksempel planlagte vindmølleparker. Den kumulative effekt af alle opfyldninger har en samlet negativ indvirkning på Øresund.
Carl Lindqvist, vandadministrator i Skåne Len
– Det, som gør os allermest bekymrede, er effekten på strømdynamikkerne. Selv hvis vi tager dem på ordet i VVM’en og antager, at vandgennemstrømningen bliver en kvart procent, som det fremgår, er det en enorm ændring, som vil have en kæmpe indflydelse. Og i VVM’en beskrives det ikke, hvad de større konsekvenser af dette kan blive for Øresund og Østersøen, har Carl Lindqvist, vandadministrator i Skåne Len, udtalt til Ingeniøren.
Den svenske kritik har fået By & Havn til at bestille en supplerende rapport fra den hollandske konsulentvirksomhed Deltares. Rapporten, der blev offentliggjort i slutningen af marts, ser på, om de danske beregninger for vandgennemstrømningen holder.
Dansk Hydralisk Institut har beregnet, at Lynetteholm vil blokere for 0,25 procent af vandgennemstrømningen og 0,3 procent af salttransporten i Øresund.
Reaktionerne på rapporten fra det hollandske firma har været vidt forskellige i henholdsvis Danmark og Sverige.
– Sådan som vi læser den (rapporten, red.), så er hovedkonklusionen, at den måde, vi har beregnet blokeringseffekt i Øresund på, den er rigtig og realistisk, siger Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By & Havn, til TV 2 Lorry.
Modsat fjerner rapporten ikke bekymringen hos Länsstyrelsen i Skåne.
– Rapporten konkluderer, at Lynetteholm formentlig kun vil have en lille effekt på strømmene i Øresund. Men Länsstyrelsen i Skåne mener, at opfyldningen skal ses i forhold både til tidligere opfyldninger i Øresund og til igangværende infrastrukturprojekter som for eksempel planlagte vindmølleparker. Den kumulative effekt af alle opfyldninger har en samlet negativ indvirkning på Øresund. Vi er derfor stadig kritiske over for Lynetteholm, siger Carl Lindqvist fra Skåne Len i en pressemeddelelse.
Vrede borgmestre i Danmark
Også på den danske side af Øresund er der stigende protester mod anlægget af Lynetteholm og ikke mindst dumpning af slam i Køge Bugt.
I januar gennemførte fritidsfiskere og andre bådejere en protestsejlads i Københavns Havn. Omkring 200 både fra Helsingør og ned til Bøgeskov Havn på Stevns deltog i den markante protest.
Jeg kan ikke huske tidligere eksempler på, at en gruppe borgmestre på den måde har organiseret en modstand mod en beslutning fra regeringen. Der er kommet nye stemmer og en større bredde i modstanden mod Lynetteholm.
Lone Johnsen, Stop Lynetteholm
Også på politisk plan er der vrede. Syv borgmestre fra kommuner langs Køge Bugt er gået sammen i alliancen “Fælles Front”, der har taget kampen op for at forhindre dumpning af slam i Køge Bugt. Det drejer sig om borgmestrene fra Køge, Greve, Solrød, Stevns, Vallensbæk, Ishøj og Brøndby. Alliancen tæller fire socialdemokratiske borgmestre, en Venstre-borgmester, en konservativ og en fra Liberal Alliance.
– Det er meget markant. Jeg kan ikke huske tidligere eksempler på, at en gruppe borgmestre på den måde har organiseret en modstand mod en beslutning fra regeringen. Der er kommet nye stemmer og en større bredde i modstanden mod Lynetteholm, siger Lone Johnsen fra bevægelsen Stop Lynetteholm.
Stop Lynetteholms facebookgruppe er vokset i løbet af de seneste måneder og tæller i dag næsten 14.000 medlemmer.
Minister vil se på alternativer
De mange protester har ført til, at transportminister Trine Bramsen nu lover at ville se på alternativer til dumpning af slam i Køge Bugt. Der er lige nu en pause i dumpningerne, der efter planen skal genoptages til oktober. Ti procent af den samlede mængde slam er dumpet i løbet af årets tre første måneder. Så det er en stor mænge, der mangler.
Udmeldingen fra ministeren kommer, efter at der også er kommet kritiske røster fra forligskredsen bag loven om Lynetteholm. Både SF, Radikale og Venstre er utilfredse med, at de ikke blev orienteret om de svenske bekymringer, inden loven blev vedtaget.
– Nu ser vi på alternativer og forventer at have et bud på det til juni, så må vi tage stilling til, hvad der skal ske, sagde Trine Bramsen, da der den 31. marts var samråd i Folketinget om Lynetteholm.
Samrådet var indkaldt af Henning Hyllested fra Enhedslisten og drejede sig om økonomien i hele Lynetteholm-projektet.
Stor budgetstigning
Aftenen inden samrådet havde Trine Bramsen fået et opjusteret budget fra By & Havn. Det viser, at anlægget af den kunstige halvø bliver markant dyrere end hidtil forventet. Nu er prisen sat til 3,4 milliarder kroner mod tidligere 2,5 milliarder, altså en stigning på 900 millioner kroner.
Årsagen til forhøjelsen af budgettet er blandt andet prisstigninger og øgede udgifter til ærkæologiske undersøgelser og ekspropriation af veje og anlæg.
– Vi er tilfredse med at kunne fremlægge et nyt og optimeret anlægsbudget for Lynetteholm, som både vil gøre det økonomisk mere solidt og samtidig baserer sig på, at projektet skal finansiere sig selv. Vi er vant til at regne konservativt i By & Havn, og derfor vurderer vi, at denne fordyrelse kan indeholdes i projektet på en 30-40 års bane. Prisen for jorddeponi er også stigende, og vi forventer fortsat, at projektet kan bære sig selv, siger administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, i en pressemeddelelse.
En del af finansieringen af anlæg af Lynetteholm kommer fra betaling for overtagelse af overskudsjord fra forskellige byggeprojekter. Her forventer By & Havn at kunne hente flere penge på grund af stigende priser.
Trine Bramsen understregede flere gange på samrådet den 31. marts, at By & Havn vurderer, at anlæg af Lynetteholm stadig hviler i sig selv. Ellers undlod hun at orientere mere om budgetoverskridelsen. I stedet blev partierne inviteret til at komme til en teknisk gennemgang af budgettet sammen med By & Havn.
Ministeren var omhyggelig med ikke selv at udstede løfter om, at projektet hviler i sig selv.
Efterfølgende er Trine Bramsen blevet kritiseret for ikke at oplyse om den store budgetoverskridelse på samrådet.
– Lynetteholm er et højrisikoprojekt både i forhold til økonomi og miljø, konstaterer Lone Johnsen fra Stop Lynetteholm.
Hun undrer sig i øvrigt over, at By & Havn i denne uge har planer om at igangsætte udbuddet af den anden etape af anlægget af Lynetteholm, inden der er klarhed over alternativer til dumpning af slam.
– Vi mener, at regeringen skal stoppe udbuddet af anden etape, før vi ved, hvad der skal ske med slammet. Der er også brug for en afklaring af, hvad der skal ske med rensningsanlægget Lynetten i området. Det besluttes først i juni, om det skal flyttes eller ej. Men allerede i maj skal der laves en overordnet strategisk miljøvurdering af projektet som helhed. Det hænger ikke sammen, at den skal laves før, der er taget beslutning om rensningsanlægget, konstaterer Lone Johnsen.
Konference og protest sammen med svenskerne
Stop Lynetteholm har sammen med andre modstandere af Lynetteholm gang i en række initiativer, der skal informere om konsekvenserne af projektet og synliggøre modstanden.
Lørdag den 30. april arrangerer Danmarks Naturfredningsforening med støtte fra Stop Lynetteholm, Dansk Sejlunion, NOAH, Rådet for Bæredygtig Trafik og Dansk Ornitologisk Forening en konference om fremtidens Øresund. Her sætter faglige eksperter, grønne organisationer, repræsentanter fra Sverige og andre fokus på Lynetteholms konsekvenser for Øresund.
Godt en måned senere søndag den 5. juni på Naturens Dag er Stop Lynetteholm med, når der arrangeres en stor manifestation “Sammen om Øresund” med deltagelse af borgere, organisationer og politikere fra både den svenske og danske side af Øresund.
Der er også en retssag om Lynetteholm på vej. Klimabevægelsen har fået fri proces til at føre retssag mod staten. Bevægelsen mener, at loven om anlæg er Lynetteholm er ulovlig, fordi der ikke er foretaget en samlet vurdering af Lynetteholms effekt på klimaet og miljøet.
Hele projektet omfatter anlæg af en kunstig halvø, byggeri af boliger til 35.000 mennesker og arbejdspladser til lige så mange samt anlæg af en havnetunnel og en metro.
Men regeringen har valgt at dele det op, så den første lov kun omfatter selve anlægget af halvøen. Det betyder, at miljøkonsekvensrapporten også kun ser på den del af projektet. Den fremgangsmåde er blevet kritiseret af flere eksperter i miljøret.
Modstanderne af Lynetteholm har ikke mulighed for at klage over projektet. Regeringen har afskaffet den normale klageadgang i forhold til anlæggelse af Lynetteholm for ikke at risikere en forsinkelse af projektet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
