Statsminister Mette Frederiksen er åben over for atomvåben på dansk territorium.
Dagen efter at Frankrigs præsident Emmanuel Macron i marts tilbød at sprede sine atomvåben til allierede i Europa, meddelte statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke vil afvise atomvåben på dansk jord.
– Alting bliver nødt til at være inde på bordet nu. Og jeg håber, at alvoren har sænket sig hos alle nu. Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland, og jeg kommer ikke til at afvise ideer, lød det fra statsministeren, da hun den 6. marts af TV2 blev spurgt, om hun vil afvise atomvåben på dansk grund Danmark.
Statsministerens udmelding kom, efter at den franske præsident Macron dagen før i en tale til den franske nation om øgede udgifter til atomvåben bekendtgjorde, at han havde “besluttet at åbne den strategiske debat om beskyttelse af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores afskrækkelse”.
Det handler om at forsvare Europa og afskrække Rusland, og jeg kommer ikke til at afvise ideer.
Mette Frederiksen, statsminister
Både franske og amerikanske atomvåben kan affyres af de 27 nye F-35-kampfly, som Danmark har købt af USA.
F-35-kampflyet blev i februar certificeret til at medbringe atomvåben.
Den danske statsministers åbenhed over for de franske atomvåben er i strid med Danmarks internationale juridiske forpligtelser.
Danmark har nemlig tilsluttet sig FN’s traktat om ikke-spredning af atomvåben, der skal forhindre, at atomvåben bliver spredt rundt på kloden.
Traktaten slår blandt andet fast, at “en spredning af kernevåben alvorligt ville øge faren for en kernevåbenkrig”.
Atomvåben på USA-baser på dansk jord?
Den danske regerings åbenhed over for atomvåben på dansk territorium får også næring af beslutningen om at oprette USA-baser på dansk grund.
I bemærkningerne til det første udkast til lovforslaget om de amerikanske baser stod der, at:
“Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik, som indebærer, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, det vil sige i fredstid”.
Men i bemærkningerne til det endelige lovforslag – som et flertal af Folketinget vedtog den 11. juni – står der blot:
“Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik”.
Sætningen om, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark i fredstid, er blevet slettet.
I januar udtalte hun, at man kan “ikke længere sige, at det er fredstid”.
Hvis den danske regering betragter den nuværende situation som “ikke en fredstid”, åbner det op for atomvåben på dansk jord.
Samtidig gør baseaftalen det stort set umuligt at finde ud af, om USA opbevarer atomvåben på de tre flyvestationer Karup, Skrydstrup og Aalborg, hvor USA har fået grønt lys til at oprette baser.
Baseaftalen giver nemlig USA’s militær frie hænder til at operere på – og til og fra – sine baser på de tre danske flyvestationer.
Med baseaftalen afskriver Danmark sig retten til at føre nogen som helst kontrol med, hvad der foregår, og hvad der opbevares inde på baserne.
Aftalen sikrer “de amerikanske styrkers eksklusive adgang og brug” til baserne og giver “de amerikanske styrker tilladelse til at foretage adgangskontrol ved indgangen til de aftalte anlæg og områder eller dele af disse, som er stillet til rådighed for de amerikanske styrker til deres eksklusive brug”.
USA’s militær får ret til at transportere militært materiel til basen til lands, til vands og i luften – uden at danske myndigheder kan kontrollere, hvad der bliver fragtet.
Baseaftalens artikel 11 slår nemlig fast: “Der kan ikke ske ombordstigning eller inspektion af sådanne luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”.
USA kan altså reelt transportere fanger og opbevare alle slags våben – også atomvåben – uden at danske myndigheder reelt er i stand til at kontrollere det.
Historien skræmmer
Skiftende danske regeringer har i årtier forsikret den danske – og den grønlandske – befolkning om, at der ikke må opbevares atomvåben på dansk eller grønlandsk territorium i fredstid.
Men i 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly ned ved den amerikanske Thulebase i Grønland. Ombord var fire atombomber – på trods af at både Danmark og Grønland officielt var atomvåbenfrit område.
Historien viser altså, at USA ikke respekterer det danske forbud mod atomvåben på dansk territorium i fredstid.
Atomaffald under isen
Der findes mere end 30 nedlagte amerikanske militærbaser i Grønland.
Alene under Anden Verdenskrig anlagde USA 14 baser langs Grønlands øst- og vestkyst med landingsbaner og radio- og vejrstationer.
Efter krigen blev alt efterladt – militære køretøjer, bygninger og tusindvis af tønder med flybrændstof.
Selv om det er længe siden, at militærbaserne blev forladt, så truer forureningen fra baserne Grønland i dag.
I 2003 foretog Miljøstyrelsen en kortlægning af USA’s tidligere militærbaser i Grønland, hvor der er sandsynlighed for, at efterladt affald, olie og andre stoffer vil forurene naturen. På listen er opført 27 tidligere amerikanske baser.
Den mest forurenede tidligere militærbase er Camp Century, der blev etableret i 1958 under indlandsisen i det nordvestlige Grønland.
Camp Century-basen blev anlagt 200 kilometer øst for Thulebasen, otte meter under indlandsisens overflade med en udstrækning på 55 hektar. USA’s mål med basen var at teste, om man kunne opstille 600 ballistiske missiler og et tilhørende jernbanenet i iskappen.
På basen opholdt sig 200 soldater, der fik el fra en atomreaktor. I forbindelse med brugen af denne atomreaktor blev der lukket 178.000 liter radioaktivt spildevand ud i indlandsisen.
Det hemmelige koldkrigsprojekt fik navnet “Project Iceworm”. Projektet blev opgivet, og i 1967 blev militærbasen under indlandsisen lukket. USA tog atomreaktoren med hjem, men al infrastruktur og radioaktivt affald blev efterladt.
Danmark har ikke siden 1964 ført tilsyn med radioaktiviteten i området omkring den tidligere militærbase, oplyste daværende udenrigsminister Martin Lidegaard i 2014 til Folketinget.
I 2016 kortlagde et hold klimaforskere affaldet i isen.
Forskerne advarer i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters om, at der risikerer at sive forurening ud fra affaldet, fordi isen smelter på grund af klimaforandringerne: “Isens afløbssystem neden for Camp Century mistede 14 milliarder ton is årligt mellem 2007 og 2011”, advarer forskerne i deres rapport.
Forskerne vurderer, at op mod 24 millioner liter radioaktivt spildevand fra atomreaktoren risikerer at sive ud i den grønlandske natur.
Hertil kommer 9000 ton byggeaffald, gamle jernbanespor og så videre, 200.000 liter dieselolie samt det stærkt giftige stof PCB.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
