Folkering om Christiansborg
Den 1. juni skal danskerne stemme, om forsvarsforbeholdet skal bevares eller afskaffes.
Regeringen er nemlig vendt på en tallerken. Efter at krigen brød ud i Ukraine, er regeringen nu pludselig klar til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Men før krigen i Ukraine afviste regeringen at afskaffe forsvarsforbeholdet med argumenter om, at det kan blive en glidebane mod afgivelse af mere magt til EU, og advarsler om, at Danmark vil blive underlagt krav om at deltage i EU’s militære missioner.
Så sent som i oktober sidste år mente statsminister Mette Frederiksen, at forsvarsforbeholdet slet ikke var en begrænsning for Danmark.
“Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl“, fortalte statsministeren til Altinget.dk den 21. oktober 2021.
Danmark vil blive presset til at sende soldater
Den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Trine Bramsen, har mindst otte gange udtalt, at der i EU er et krav om, at lande der er med i EU’s militære samarbejde også stiller med soldater.
“Der er jo også krav om, at hvis man er med helt inde i kernen af det europæiske forsvarssamarbejde, så skal man jo stille med soldater til også de europæiske missioner“, lød det fra Trine Bramsen den 16. januar 2020 i DR-programmet Makulator.
En måned efter – den 20. februar 2020 – var den daværende forsvarsminister i samråd i Folketinget, hvor det lød:
“Det er helt korrekt, at jeg har udtalt, at der vil være et krav om at Danmark skal deltage i operationer såfremt vi bliver en del af inderkernen af EU’s forsvarspolitik. Det vil jeg holde fast i“.
Hun fortsatte:
“Jeg vil holde fast ved, at der vil være et politisk krav, og det vil jeg, fordi jeg jo har siddet med til møderne i kredsen“.
Der er jo også krav om, at hvis man er med helt inde i kernen af det europæiske forsvarssamarbejde, så skal man jo stille med soldater til også de europæiske missioner.
Trine Bramsen, tidligere forsvarsminister
Og på Radio4 lød det den 5. februar 2020:
“Der er da en klar forventning, og derfor kan man sige, at der er et politisk krav fra de øvrige lande om, at man er med og ikke sidder og lurepasser på siden, men at man deltager i de missioner, der er“.
Faktisk har den daværende forsvarsminister igen og igen advaret om EU’s militære samarbejde:
“Det der jo er bekymringen, det er ikke de operationer, der er i EU nu. Det er, hvad er det kan udvikle sig til på den lange bane. Og der må jeg bare sige, at vi set på mange områder i EU, at vi er tiltrådt noget – og lige pludselig har vi ikke stået selv og været herre over de beslutninger, som træffes i Danmark. Og det er jo en reel bekymring. Jeg synes, der er gentagne eksempler på, at det er sket“, lød det fra Trine Bramsen i en debat på DK4 i december 2020.
Den daværende forsvarsminister afviste også argumentet om, at Danmark “ikke sidder med ved bordet” på grund af forsvarsforbeholdet:
“Det er ikke et billedet jeg kan genkende, at vi bliver sendt uden for døren. Vi sidder jo med til alle møder”, understregede Bramsen den 29. april 2021 i Folketinget.
Hun gør det også klart, at Danmark – på trods af forsvarsforbeholdet – godt kan deltage i dele af EU’s militære samarbejde.
“I debatter får man ofte det indtryk, at Danmark slet ikke kan deltage i EU-samarbejde om forsvarspolitik. Det er ikke tilfældet“, forklarede hun den 22. november 2019 i Børsen.
Samme budskab lød fra Trine Bramsen til DR i november 2019:
“Jeg kan ikke pege på et eksempel, hvor jeg tænker: ‘Her har det virkelig helt afgørende betydning, at Danmark ikke kan bidrage. Eller: ‘Her kan den her opgave kun løses i regi af EU“.
Forsvarsforbehold forhindrer ikke Danmark i at varetage vores egen sikkerhed
Udenrigsminister Jeppe Kofod har også ved flere lejligheder forsvaret forsvarsforbeholdet.
“Det her med at male et billede op af, at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at varetage vores egen sikkerhed og udenrigspolitiske interesser, det er ikke korrekt“, forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod til Politiken den 14. august 2020.
Så sent som i februar i år slog udenrigsministeren i Altinget fast, at:
“Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil [..] Tværtimod“.
Og under en konference om forsvarsforbeholdet den 2. november 2020 slog udenrigsministeren fast:
“Danmark har et stort manøvrerum, og det udnytter vi fuldt ud. Derfor skal ingen tro, at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at varetage vores egen sikkerhed vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Det gør det ikke. Vi kan gøre rigtig meget inden for rammerne af det danske forsvarsforbehold. Det gør vi i dag, og det skal vi også fortsætte med i morgen“.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
