Interview
Særligt én farve dominerede de mange demonstrationer på Christiansborg Slotsplads i anledning af Folketingets åbning i dag.
Den grønne farve har gjort sit indtog i form af balloner, skilte og bannere med budskaber som “Stop manipulation af klimatal” og “Overhold klimaloven”.
En række klimaorganisationer, heriblandt Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen i Danmark og Fossilfri Fremtid har indkaldt til demonstration med et simpelt budskab: Klimahandling nu!
Omkring 400 demonstranter, en stor del af dem unge, står klar til at møde politikerne. Ballonerne, de har med, er grønne hjerter med en revne igennem midten.
– Det viser, hvordan vores grønne hjerter bliver knust, når politikerne ikke tager den her krise alvorligt, lyder det fra en af de fremmødte demonstranter.
Demonstranterne har stillet sig lige foran Christiansborg, så politikerne er tvunget til at gå forbi dem, når de skal til Christiansborg Slotskirke til den traditionelle gudstjeneste før folketingets åbning.
En efter en går politikerne ind i kirken. Men der er intet syn af statsminister Mette Frederiksen… Meget tyder på, at hun ikke skal nyde noget af, at blive konfronteret af de mange, vrede klimaaktivister – og få taget billeder og optaget video med buh’ende klimaaktivister i baggrunden?
I hvertfald tager hun i år – stik imod traditionen – bagvejen fra Statsministeriet og ind i kirken.
Statsministeren har sikkert haft sine grunde til at snige sig uden om klimaaktivisterne…
En af dem, der kan være årsag til at statsministeren har valgt at snige sig udenom klimademonstrationen, er Caroline Bessermann, der er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Mens folketingspolitikerne er i kirke, griber hun mikrofonen, og gør status over regeringens klimahandling i sine første ti måneder.
– Siden regeringen kom til, har den tre gange udskudt forhandlingerne om 2025-målet. Der foregår stadig ingen forhandlinger om 2025-målet. De har udskudt CO2-afgifter for landbruget. De har udskudt udbud af flere vindmøller. De har liberaliseret affaldssektoren – uden nogen dokumenteret klimaeffekt. De satser på biobrændsel – uden nogen dokumenteret klimaeffekt. De har fiflet med tallene i deres eget CO2-regnskab, råber Caroline Bessermann til de fremmødte.
Hun fortsætter:
– Og så har regeringen fandeme åbnet for mere olie- og gasjagt i Nordsøen. Man kan ikke sige at man er grøn – og samtidig gøre noget, der er så åbentlyst hul i hovedet… Det er derfor vi står her i dag. Når Mette Frederiksen kigger os i øjnene og lover os, at ”Vi skal nok nå de klimamål” – så er der ingen troværdighed i den udtalelse.
Klokken 11 kommer politikerne ud af kirken igen.
Der er stadig intet syn af statsministeren. Mette Frederiksen tager – endnu en gang – sammen med vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen bagvejen fra kirken og direkte ind i Folketinget.
Vi oplever gentagne gange, at der er et kæmpe ansvarssvigt fra politikernes side. Selv når vi kommer med løsninger, så det ikke bare er kritik, så bliver der ikke lyttet til os.
Magnus Gudenlykke, Den Grønne Ungdomsbevægelse
For at understrege deres pointe yderligere, har klimademonstranterne lavet ti store træplader som hver har et bogstav skrevet på. Tilsammen danner de ordet “klimasvigt”, så politikerne ikke kan undgå at forstå dagens budskab.
– Vi oplever gentagne gange, at der er et kæmpe ansvarssvigt fra politikernes side. Selv når vi kommer med løsninger, så det ikke bare er kritik, så bliver der ikke lyttet til os. Derfor står vi her i dag, for endnu engang at understrege, at der skal ske noget på klimaområdet, og det skal gå stærkt, fortæller Magnus Gudenlykke, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, som er med på slotspladsen.
Da politikerne begynder at bevæge sig væk fra kirken, ændrer stemningen til demonstrationen sig. Alle blikke bliver rettet mod Christiansborg, hvor politikerne går langs med facaden.
Kampråbene fra demonstranterne går hurtigt i gang, og er så højlydte, at nogle politikere ser helt forskrækkede ud.
“Hvad vil vi have? Klimahandling! Hvornår vil vi have det? Nu!”, og “Vi vil have en
grøn retfærdig fremtid!” er blot nogle af de kampråb, som politikerne bliver mødt af.
Nogle af dem, for eksempel Victoria Velásquez fra Enhedslisten og Sofie Lippert fra SF, tager sig tid til at tale med demonstranterne.
Andre, som Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og finansminister Nicolai Wammen, har travlt med at komme videre, og giver ikke meget for de fremmødte unge. Efter de forskellige magthavere er gået forbi, afholder demonstranterne et minuts stilhed for klimaet.
Kommunalt opråb
Klimaaktivisterne er langt fra de eneste, der demonstrerer i dag.
Siden morgenstunden har folk samlet sig foran Folketinget. Allerede klokken halv ni startede den første demonstration.
Skyerne har dækket himmelen og har med sig bragt regn og efterårsvejr. Alligevel står der i rigsdagsgården ved Christiansborg omkring 200 fagligt aktive, offenligt ansatte og kommunalpolitikere.
De står her, fordi de vil råbe politikerne op og slå fast, at velfærdssystemet er i krise.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er velfærden siden 2015 blevet underfinansieret med 23 milliarder kroner. Siden 2001 er der også blevet lavet en række økonomiaftaler, der konsekvent har underfinansieret velfærden, fortæller næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger og en af initiativtagerne til dagens demonstration, Jan Hoby:
– For første gang i Danmarkshistorien har mere end 50 kommuner genåbnet deres budgetter, fordi de er nødt til at spare, hvis økonomien skal hænge sammen. Det kan vi ikke acceptere, så derfor står vi her i dag, for at råbe politikerne op og fortælle, at nok er nok, vi kan ikke spare mere uden at det betyder dårligere velfærd, siger Jan Hoby til Arbejderen.
For første gang i Danmarkshistorien har mere end 50 kommuner genåbnet deres budgetter, fordi de er nødt til at spare, hvis økonomien skal hænge sammen.
Jan Hoby, Landsforeningen for Socialpædagoger
Han står flankeret af mange røde faner, som viser hvor mange faggrupper, der er påvirket af nedskæringer i velfærden. Også et banner er at spotte med teksten “Velfærdsalarm”.
I anledning af demonstrationen har medarbejderrepræsentanter fra 75 kommuner også lavet et åbent brev til regeringen og Folketinget.
“Vi – medarbejderne – ER velfærden, men hvis vi bukker under for arbejdspresset og de manglende ressourcer, er det slut med det, der har gjort Danmark til noget, vi kan være stolte af: Et ægte velfærdssamfund”, skriver de blandt andet i brevet.
Foto: Søren D. Andersen
Også kommunalpolitikere er til stede, blandt andet Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod.
Hun påpeger, at Københavns Kommune var én af de kommuner, som i foråret var nødt til at genåbne deres budget, hvilket havde store konsekvenser for velfærden.
– Man var nødt til at skære ned på det sociale område og børneområdet. Det betyder helt konkret, at der nu er folk i vores kommune, der har brug for hjælp, som ikke kan få den i tide, siger Line Barfod til Arbejderen og tilføjer:
– Vi bliver nødt til at stoppe regeringens slagtning af velfærdssamfundet. Kun hvis vi står sammen, er det muligt.
Også Jan Hoby mener, at der er brug for en samlet og massiv handling, hvis velfærden skal reddes. Han peger på, at man i 2015 fik afskaffet det såkaldte omprioriteringsbidrag gennem et massivt pres, hvor man stod sammen som kommunalt ansatte.
– Der er brug for et kommunalt oprør igen, ligesom vi så i 2015. Vi skal have genåbnet økonomiaftalerne, så vi kan sikre en ordentlig finansiering af velfærden igen. Jeg er glad for, at så mange er dukket op her i dag, og jeg håber, at vi kan fortsætte med at lægge det her pres på politikerne og regeringen, indtil der kommer en reel løsning, siger Jan Hoby.
Pensionister bliver trukket i deres sparsomme ydelse
Nogle af dem, der i årevis har mærket nedskæringerne på de sociale budgetter er eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt af reglerne om gensidig forsørgerpligt og folkepensionister, førtidspensionister, mennesker på tidlig pension, der bliver ramt af reglerne om pensionsregulering.
I september 2019 organiserede de sig i netværket Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt (TAAGF).
Siden Facebook-gruppen blev dannet i 2019 har den fået 62.000 medlemmer.
Bevægelsen kæmper for, at mennesker på overførselsindkomst ikke skal trækkes i deres sociale ydelser, fordi de har en ægtefælle eller samlever, der er i arbejde.
De kræver, at få afskaffet bestemmelsen om, at de skal modregnes i deres sociale ydelser, hvis deres ægtefælle og / eller samlevende har indtægter fra eksempelvis arbejdsskadeerstatninger, solcelle-produktion, udlejning af sommerhus, bonus på arbejdet, medarbejder-aktier, obligatoriske pensionsopsparinger, osv.
– Vi er her for at minde politikerne om, at de har vedtaget en lovgivning, der rammer skævt. Hvis du er på pension, og din ægtefælle har en indtægt fra eksempelvis udlejning af sommerhus eller sælger strøm fra solceller på taget, så bliver det modregnet i din pension, fortæller talskvinde for TAAGF, Hannah Johanne Vasegaard til Arbejderen.
Foto: Morten Larsen
Hun har taget turen fra Viborg til Christiansborg for at demonstrere.
Hun har tidligere arbejdet som sygeplejerske. Men som 40-årig blev hun slået ned. I dag kan hun ikke arbejde længere. Hun fik en arbejdsskadeerstatning. Men erstatningen bliver modregnet i hendes førtidspension.
– Det er ikke fordi vi ønsker flere penge. Vi vil egentligt bare gerne have de penge, som vi er blevet tildelt. Samtidig kan vi spare det offentlige for en masse penge, som det koster at administrere de her regler. Det koster samfundet timevis af ressourcer, når sagsbehandlere hver måned skal sidde og tjekke indtægter og modregne i vores sociale ydelser og når SKAT skal genåbne vores årsopgørelser og rette dem til, når vores ydelser skal reguleres.
Fredsbevægelsen: Nej til USA-baser i Danmark
Ikke langt fra de demonstrerende klimaaktivister har aktive i fredsbevægelsen opstillet en stor, sort bombe med billeder fra Hiroshima. Med sig har de også et stort banner med teksten: ”Nej til USA-baser”.
– Vi er her for at gøre opmærksom på de skjulte forhandlinger, som regeringen i øjeblikket fører med USA for at snige amerikanske baser ind ad bagdøren, siger Irene Sørensen, der er aktiv i Tid til Fred – Aldrig Mere Krig og aktiv i FredsVagten til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Vi ønsker ikke et amerikansk militær, der står hævet over dansk lovgivning og uden kontrol med om de eksempelvis har atomvåben i vores land. Udviklingen er allerede i gang: USA har flere gange benyttet danske havne i Aarhus og Esbjerg til at sejle militært udstyr til Europa, så de kan opruste mod Rusland.
Også Tove Jensen fra Fredsinitiativet er taget ind til Folketinget. Med sig har hun en plakat, hvor man kan læse mere om hvad der kan blive konsekvenserne af, at lade USA oprette baser i Danmark.
– Amerikanske soldater kan ikke blive retsforfulgt ved danske domstole. De vil få ret til at bære våben i resten af det civile rum. Og de kan medbringe kontroversielle våben – eksempelvis atomvåben – som danske myndigheder ikke har mulighed for at kontrollere, fortæller Tove Jensen til Arbejderen.
Kampagnen mod USA-baser i Danmark forsøger i øjeblikket at komme rundt i landet for at debattere planerne om USA-baser herhjemme. Kampagnen har været rundt i København og omegn – og kommer i løbet af denne måned også til Helsingør og Roskilde.
Foto: Morten Larsen
Herudover bliver der den kommende tid afholdt 5-10 debatmøder om regeringens planer om at oprette amerikanske baser på dansk territorium.
– Vi vil oplyse og skabe debat om de hemmelige baseforhandlinger. Og så vil gerne samle de lokale fredsbevægelser og skabe aktiviteter og få fredsbevægelsen til at vokse, forklarer Irene Sørensen.
Ved siden af hende står Jessie Seehuusen, der er aktiv i FredsVagten. Hun kommer lige fra klimademonstrationen.
Som fredsaktivist er det nemlig helt naturligt at kæmpe for den grønne omstilling – og alle klimaaktivister bør også være imod oprustning og krig, mener Jessie Seehuusen.
– Militærets CO2-udledning tæller ikke med i klimaregnskabet. Det betyder, at selvom vi – formelt – når i mål med vores klimalov, så vil vi stadig have en massiv udledning af CO2 fra eksempelvis kampfly og kampvogne. Hertil kommer de omfattende ødelæggelser, som krige forårsager. Når militæret smadrer al infrastruktur skal der bygges nye veje og bygninger. Det kræver en masse asfalt og beton, der udleder massevis af CO2, fortæller Jessie Seehuusen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
