Et år senere
EU skal kunne træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med flertalsafgørelser.
Herudover skal EU bruge “dets fælles væbnede styrker” til at “forebygge enhver form for aggressiv militær aktion” og sende sine styrker “uden for de europæiske grænser”.
Sådan lyder et par af de mere end 300 forslag, som er udarbejdet af medlemmer af EU-parlamentet, EU-rådet, EU-kommissionen og nationale parlamenter, borgere og repræsentanter for EU-agenturer, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
Vi har brug for at gå videre. For eksempel er vi nødt til at komme væk fra enstemmighed på bestemte områder, hvis vi vil bevæge os fremad.
Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen
Især forslaget om at træffe beslutninger med kvalificeret flertal – i stedet for med enstemmighed på udenrigs- og sikkerhedspolitikken – vækker debat op til folkeafstemningen den 1. juni, hvor danskerne skal tage stilling til, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller bevares.
Forslaget lyder, at: “EU forbedrer sin kapacitet til at træffe hurtige og effektive beslutninger, navnlig inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)”.
Konkret skal EU:
“Ændre praksis, således at alle spørgsmål, der træffes afgørelse om ved enstemmighed, særligt inden for FUSP (EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, red.) som standard bliver afgjort ved kvalificeret flertal.”
Kvalificeret flertal betyder, at regeringerne i 55 procent af EU’s 28 lande skal være for et forslag. Herudover skal dette flertal af lande repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning. Det er altså langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal.
Samtidig kan en eventuel afskaffelse af vetoretten til fordel for beslutninger truffet med kvalificeret flertal betyde, at Danmark kan blive stemt ned, eksempelvis på spørgsmål om, hvilke militære operationer EU skal iværksætte i fremtiden.
Store lande og centrale magthavere bakker op
Forslagene om flere overstatslige beslutninger i EU bliver bakket op af en række store lande og af centrale magthavere i EU-kommissionen og i EU-parlamentet.
Ifølge EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, “giver enstemmighed inden for særlige områder simpelthen ikke mening, hvis vi ønsker at komme hurtigt videre”.
“Vi har brug for at gå videre. For eksempel er vi nødt til at komme væk fra enstemmighed på bestemte områder, hvis vi vil bevæge os fremad”, skrev formanden for EU-kommissionen på Twitter, da de mange forslag til fremtidens EU blev fremlagt.
Hun nævner konkret, at EU bør spille en større rolle indenfor både sundhed og forsvar.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil nu forsøge at få ændret EU’s nuværende Lissabon-traktat og indføre flere flertalsafgørelser i EU.
Når EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde i juni, vil den franske præsident forsøge at få flertal for at nedsætte et såkaldt konvent, der skal komme med konkrete forslag til traktatændringer.
Danske ja-politikere forsøger at lægge låg på
EU’s forslag om flere overstatslige beslutninger kommer, samtidig med at den danske regering og resten af ja-politikerne op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni forsøger at mane enhver advarsel til jorden om, at EU’s militære samarbejde med et pennestrøg fra EU’s regeringschefer kan gøres overstatsligt.
Derfor vakte de nye EU-forslag om at indføre overstatslige, kvalificerede flertalsafgørelser på udenrigs- og sikkerhedspolitikken debat i Folketinget, der tirsdag vedtog lovforslaget om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning.
– I går understregede både EU-kommissionens formand, EU-parlamentets formand, den franske præsident og den italienske premierminister, at man ønsker at udvikle samarbejdet, så det baserer sig på flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed. Man afskaffer vetoretten og indfører et overstatsligt samarbejde, konstaterer Enhedslistens forsvarsordfører Peder Hvelplund.
Han fortsatte:
– Regeringen har meldt ud, at det er man ikke interesseret i. Jeg tror heller ikke, at der kommer et overstatsligt samarbejde i morgen eller om et halvt år. Men man skal være usædvanlig politisk naiv, hvis ikke man lytter til alle de signaler, der bliver sendt. Det er ikke uvæsentlige personer i EU-samarbejdet. Det er præcis de personer, der har været drivende i EU-integrationen.
– Igennem årene har vi set, at skiftende danske regeringer har afskaffet vetoretten både med og uden folkeafstemninger. Og vi har tidligere fået garantier for, at EU ikke ville blande sig i arbejdsmarkedspolitikken – og alligevel vil EU nu indføre en mindsteløn. Der foregår allerede i dag et skred. Der er en perlerække af eksempler på, at Socialdemokratiet og de øvrige ja-partier har fjernet vetoretten uden at udskrive en folkeafstemning. Det skete senest ved vedtagelsen af Lissabon-traktaten, forklarede Peder Hvelplund.
Det er langtfra første gang, at EU ændrer i sine traktater og indfører flere flertalsafgørelser.
Da EU’s nuværende forfatning – Lissabon-traktaten – blev indført, blev vetoretten afskaffet på en lang række områder, og der blev indført kvalificeret flertal på 55 nye områder. Den ændring udløste ingen folkeafstemning i Danmark.
Statsministeren Mette Frederiksen ville dog ikke gå ind i en debat om udmeldingerne fra den magtfulde EU-kommission og de store EU-lande.
– Der skal være plads til forskellige holdninger, lød den korte reaktion fra statsminister Mette Frederiksen.
Også udenrigsminister Jeppe Kofod har travlt med at lægge afstand til de mange forslag om flere overstatslige beslutninger.
“Der er under Konferencen om Europas fremtid fremkommet en lang række idéer. Det er vigtigt at huske på, at konferencen blot er en idékonference. Konferencen har ikke truffet – og kan slet ikke træffe – beslutninger. I lyset af konferencens karakter bør man generelt være varsom med at fortolke ordlyden af de enkelte forslag”, skriver udenrigsministeren i et svar til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
Overstatslige beslutninger på en række nye områder
EU’s institutioner og de store lande lægger op til at indføre overstatslige beslutninger på en række områder i fremtidens EU.
Flere af forslagene handler om at afskaffe vetoretten – der sikrer, at enkeltlande ikke kan blive stemt ned, og andre lande kan indføre beslutninger, direktiver og forordninger mod deres vilje.
På sundhedsområdet vil EU indføre en “hurtigere beslutningstagning om centrale emner og forbedre effektiviteten af den europæiske styring hen imod udviklingen af den europæiske sundhedsunion”, hedder et af forslagene fra EU.
EU vil eksempelvis også træffe beslutninger med kvalificeret flertal på undervisningsområdet, når der er tale om undervisning i emner af “europæisk interesse”.
Hvis vetoretten bliver afskaffet, og beslutninger bliver taget med kvalificeret flertal, betyder det, at enkeltlande – eksempelvis Danmark – kan blive stemt ned, og andre EU-lande kan vedtage beslutninger, direktiver og forordninger, som Danmark er imod.
EU vil også harmonisere (ensrette, red.) medlemslandenes skattepolitikker og træffe beslutninger med kvalificeret flertal på skatteområdet.
Vil ikke udelukke noget
Folkebevægelsen mod EU mener, at de danske forbehold er et første skridt i at stå vagt mod EU’s ambitioner om at sætte fart på opbygningen af endnu større EU, der tiltager sig magt på bekostning af politikker, der i dag er nationale anliggender.
– Det er en farlig glidebane, som jeg kraftigt vil advare imod. Hvis vi skal beholde kontrollen over vores skattesystem, velfærd og forsvar, så er første skridt at stå vagt om vores forbehold. De er vores eneste sikre garanti imod magteliten i EU, som ønsker magt over vores vitale dele af vores land, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite.
Danmark har sammen med 12 andre EU-lande vedtaget en udtalelse om de mange forslag.
Heri lægger landene luft til forslagene om at ændre i traktaten – men understreger samtidig, at man ikke vil udelukke noget.
“Selvom vi ikke udelukker nogen muligheder på nuværende tidspunkt, så støtter vi ikke uovervejede og overilede forsøg på at iværksætte en proces, der vil føre til traktatændringer”, hedder det i den fælles udtalelse, som den danske regering har været med til at sende til EU.
Danskerne risikerer ikke at blive spurgt igen
Regeringen har – hårdt presset af Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten og Dansk Folkeparti – lovet, at hvis EU’s militære samarbejder bliver overstatsligt, og Danmark kan blive stemt ned af et kvalificeret flertal af de øvrige lande, så vil danskerne blive spurgt igen ved en folkeafstemning.
Men regeringen vil ikke skrive garantien ind i selve lovteksten om folkeafstemningen.
Derfor er der blot tale om et politisk løfte fra den nuværende regering. Et løfte som fremtidige regeringer og ja-politikere ikke er bundet af, kritiserer de kræfter, der vil bevare forsvarsforbeholdet.
Læs også
Indland
Løfte holder ikke i retten
Regeringens garanti mod overstatsligt EU-militær er ikke bindende
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
