Onsdag modtog personalet på Aalborg Universitetshospital en orientering fra ledelsen, som vækker stor bekymring hos sygeplejersker, radiografer og andre faggrupper.
I et opslag på det interne Personalenet forklarer hospitalsdirektør Jens Ole Skov, at det ikke er lykkedes at bringe balance i budgettet på hospitalet, og at der derfor strammes yderligere op på økonomien.
“Hospitalet står i en svær økonomisk situation med en ubalance i en størrelsesorden, som ikke er set tidligere. Derfor er vi nødsaget til at iværksætte en stramning af flere initiativer”, står der ordret.
Alternativet til brug af vikarer og betaling for ekstraarbejde er aflysninger af behandlinger og operationer med øget risiko for patientsikkerheden.
Rikke Vingaard Jørgensen, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital
Hospitalsledelsen siger videre, at de initiativer, der nu bliver iværksat, ikke er lette løsninger, “men set i lyset af den økonomiske situation, er det nødvendige initiativer … Fokus er fortsat på reduktion i udgifterne til eksterne vikarer og de timer, der er særligt dyre.”
Hvordan initiativerne udmønter sig, er lagt i hænderne på de respektive afdelingsledelser, der har fået klar besked fra den øverste ledelse om, at “der skal udvises maksimal økonomisk tilbageholdenhed på alle niveauer i organisationen.”
Stop for dyre timer
Konkret er det slut med at hyre dyre eksterne vikarer ind. Brugen af Frivilligt EkstraArbejde (FEA-aftaler) – det vil sige overarbejde, som udløser ekstra betaling og derfor regnes for særligt dyre timer – skal “normaliseres”. Endelig indføres der “kvalificeret” ansættelsesstop.
– Men vikarer og betaling for ekstraarbejde er helt nødvendigt for at skaffe personale og få hospitalets drift til at hænge sammen. Alternativet er aflysninger af behandlinger og operationer med øget risiko for patientsikkerheden, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer Rikke Vingaard Jørgensen:
– Vi har netop set kræftskandalen i Aarhus, der skyldes mangel på personale. Samtidig vil stop for FEA-aftaler betyde, at sygeplejersker og andet personale bliver tvunget til at forlænge vagter – det giver stærkt forringet arbejdsmiljø og personaleflugt.
I forvejen er der store problemer med at få besat de ledige stillinger, som Aalborg Universitetshospital slår op, og det frygter fællestillidsrepræsentanten nu bliver endnu sværere.
Rammer både patienter og personale
Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland har læst orienteringen på det interne Personalenet og hæfter sig ved følgende formulering:
“I Økonomihandleplanen er der søgt at tage hensyn til både arbejdsmiljø og patientforløb, men når forbruget reduceres, kan det have indvirkning på tilrettelæggelsen af drift og kapacitet.”
Det opfatter kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund som, at det er svært at garantere arbejdsmiljøet og behandlingskapaciteten.
Hun frygter, at de nye besparelsestiltag rammer patienterne i kraft af længere og dårligere patientforløb. Samtidig går den forringede økonomi ud over personalets arbejdsmiljø, og Christina Windau Hay Lund mener derfor, at der er akut brug for at tilføre sundshedssektoren flere midler:
– Regeringen siger, at der er afsat fem milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet. Det er lige nu og her, der er brug for, at de bliver sendt ud til sygehusene og den øvrige sundhedssektor.
Hospitalsledelsen har kigget i egne rækker i forsøget på at skabe økonomisk balance.
“Vi har taget et blik på den øverste ledelse på Aalborg Universitetshospital og set på det samlede hold. Vi har besluttet at nedlægge stillingen som chef for abdominal kirurgi, som har været varetaget af Lars Maagaard Andersen, og omstille Lars til den vakante stilling som vicedirektør. En stilling, som Lars ud over chef for abdominal kirurgi også har været konstitueret i”, fremgår det af ledelsens orientering.
Læs også
Eksperter og ansatte slår alarm: Sygehuse er ved at segne under ekstremt pres
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.