Læserbrev
Mandag vedtog et flertal af politikerne i Regionsråd Nordjylland – minus Enhedslisten – budgettet for 2024.
Region Nordjylland skal spare 55 millioner kroner i 2024, som vel at mærke kommer oven i de 280 millioner kroner, som skal spares på budgettet for 2023, for at det går i balance inden årets udgang.
Som en af de konkrete konsekvenser af sparebudgettet bliver stillingerne som brobyggersygeplejersker nedlagt. Brobyggersygeplejerskerne har fungeret som bindeleddet mellem afdelinger, specialer, sektorer og forskellige tilbud i regionerne og kommunerne.
Nedlæggelse af brobyggerne vil muligvis være en besparelse på kort sigt, men det vil give flere udeblivelser, længere, flere og mere komplicerede indlæggelser og øge uligheden i vores sundhedsvæsen.
Maiken, brobyggersygeplejerske
Ordningen er etableret blandt andet for at mindske den sociale ulighed i sundhedssystemet og hjælpe de særligt udsatte og sårbare borgere – mange af dem med komplekse lidelser og eller misbrugsproblemer. Og indsatsen har givet pote, hvilket har vist sig ved færre og kortere indlæggelser.
– At lade besparelser nedlægge brobyggersygeplejerskerne vil muligvis være en besparelse på kort sigt, men det vil give flere udeblivelser, længere, flere og mere komplicerede indlæggelser og øge uligheden i vores sundhedsvæsen. Det vil gøre afstanden mellem sektorerne større og samarbejdet dårligere for de patienter, som har allermest brug for at blive fulgt, støttet og guidet i et komplekst sundhedsvæsen i forandring, sagde brobyggersygeplejerske Maiken, da hun fik ordet i spørgetiden, før mødet gik i gang.
Hun sluttede sit indlæg med følgende spørgsmål til de 41 regionsrådsmedlemmer:
– Hvordan kan I med denne nye viden forsvare at nedlægge brobyggersygeplejerskerne, når vi ved, at det vil medføre både større udgifter og større ulighed i sundhed? Og hvordan kan I tillade jer at sige, at vi ikke er en kerneopgave?
I den efterfølgende debat fik brobyggerne da også opbakning fra stort set samtlige partier i regionsrådet. Nogle beklagede, at besparelserne ramte dem, men henviste så til, at opgaven nu skal varetages af de behandlende afdelinger i stedet for i en særlig funktion.
– Jeg deler bekymringen – vi kan ikke yde samme indsats for at mindske uligheden. I er dygtige medarbejdere, og vi vil gerne fortsat have jer ansat. Men opgaven er ikke lovbunden, og vi kan ikke skære på afdelingerne, for så rykker operationerne direkte ud i det private, sagde regionsformand Mads Duedahl (V).
Eneste parti uden for budgetforliget er Enhedslisten. Partiet havde stillet ændringsforslag til budgettet, som ville have sikret brobyggersygeplejerskerne og også have fjernet besparelserne på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling, som ellers kan bidrage til at fastholde og tiltrække nyt personale.
Enhedslisten ville hente penge ved skære ned på den økonomiske buffer på 47.360.000 kroner, der oprettes med budgetforliget.
– Ingen har kunnet sige, præcis hvad den skal bruges til. Og størrelsen er udelukkende politisk besluttet. Brobyggerfunktionen er fuldstændig nødvendig, hvis vi skal have et sundhedsvæsen for alle. Det er afgørende, at det er hægtet op på konkrete stillinger, sagde Susanne Flydtkjær fra Enhedslisten, der ikke fik opbakning til de stillede ændringsforslag.
Hvis nu man kan undgå patienter
Medlemmerne af Regionsrådet fik inden budgetmødet stukket et æble og en løbeseddel i hånden. “Kan et æble om dagen holde patienten fra døren?” lød spørgsmålet på løbesedlen med reference til, at der åbenbart ikke er råd til at behandle patienterne – den eneste løsning synes at være, at de holder sig væk.
Bag den faglige aktion stod Fagbevægelsens Hovedorganisation i Nordjylland, der repræsenterer 20 forskellige faglige organisationer i landsdelens 11 kommuner.
– Den her aktion flytter ikke politikernes holdning. Det er mest en symbolsk handling for at vise politikerne, at sparevejen er en helt forkert vej at gå, siger Kristian Gaardsøe, formand for FOA Nordjylland, til Arbejderen.
– Regionen er særlig, fordi den ikke – i modsætning til staten og kommunerne – kan opkræve skat. Regionsrådsmedlemmerne har derfor ikke så mange handlemuligheder. Man kan vel tillade sig at sige, at de er administratorer, hvis opgave bare er at få et elendigt budget til at hænge sammen.
I år mangler der 280 millioner kroner, og i et forsøg på at finde dem har sygehusledelsen tidligere indført ansættelsesstop, selv om der mangler personale mange steder. Der er ligeledes indført stop for vikarer og brug af frivilligt ekstraarbejde.
Når Kristian Gaardsøe kigger på, hvordan det er gået i 2023, så frygter han for næste års budget.
Med mandagens vedtagelse ser personalegrupperne på de nordjyske sygehuse ind i nye nedskæringer, der betyder fyringer, længere ventelister, dårligere arbejdsmiljø for et i forvejen nedslidt personale, lavere patientsikkerhed og øget ulighed i behandlingen af patienter.
Budgetloven
Regeringen har det afgørende ansvar for regionernes elendige budgetter, mener den nordjyske FOA-formand. Men også Danske Regioner, der varetager den årlige forhandling med regeringen om regionernes økonomi, har et ansvar. Det er derfor nødvendigt, at de faglige organisationer fremover har meget mere fokus på økonomiforhandlingerne og lægger pres på forhandlerne for meget bedre resultater.
– Det værste er jo, at det ikke blot er i år og til næste år, vi skal finde besparelser. Det her har stået på i årevis, ja faktisk siden budgetloven blev vedtaget. Desværre er en revision af budgetloven tidligere i år blevet udskudt til 2033, lyder det fra Kristian Gaardsøe.
Budgetloven blev vedtaget i 2012, og den er en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, der stiller skrappe krav til at spare på den offentlige sektor.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Som konsekvens af budgetloven skal Folketinget fire år frem fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet.
FOA har sammen med andre forbund i årevis efterlyst en ændring af budgetloven, som lægger kommuner og regioner i en økonomisk spændetrøje. Og ligesom politikerne på Christiansborg har vedtaget loven og udskudt revisionen af den, så kan politikerne også vedtage at droppe den, mener Kristian Gaardsøe.
Tilbage til det nordjyske regionsbudget for 2024.
Ud over at brobyggerordningen skæres væk, så bliver der også sparet på ambulancer og den præhospitale indsats. Administrationen får en tur gennem sparemøllen, og det samme sker med forskningsindsatsen og uddannelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
