Læserbrev
Den Røde Plads på Nørrebro i København er allerede klokken 13:45 fyldt med mennesker og palæstinensiske flag. Der er et kvarter til, at en stordemonstration for et frit Palæstina skal begynde, og kampråbene er allerede begyndt.
Demonstrationerne har været et nærmest fast billede i de københavnske gader siden oktober 2023, hvor Israels folkemord mod palæstinenserne begyndte. Selvom det snart er 11 måneder siden, at de første demonstrationer begyndte, så er der stadig mange deltagere, som fortsat kræver våbenhvile i Gaza og et frit Palæstina.
– Der er allerede flere tusinde på pladsen her, før vi går i gang. Så det er tydeligt, at der er en masse mennesker, som stadig er frustreret over, det der foregår i Palæstina, og at vores regering bakker op om det, siger Bilal Al-Issa, talsperson for Stop Annekteringen af Palæstina, der er en af arrangørerne bag demonstrationen.
Og netop regeringens medansvar i folkedrabet er noget, som dagens demonstration lægger særligt vægt på. Udover kravene om våbenhvile, humanitær hjælp og løsladelse af gidsler fra både Israel og Gaza, er der også krav om en våbenembargo til dagens demonstration.
– Regeringen tillader jo, at Mærsk sejler våben til Israel, at Terma sælger våben, der ender i Israel, og regeringen selv har købt våben af Israel på skandaløs vis. Det gør, at sagen også bliver et lokalt anliggende for Danmark og ikke kun noget, som foregår i Palæstina, siger Bilal Al-Issa.
Både store og små aktioner
Efter nogle taler og flere kampråb på Den Røde Plads begynder demonstrationen at bevæge sig ned ad Nørrebrogade. Som med de andre store demonstrationer, så går der noget tid, før de bagerste rækker kan få lov at forlade pladsen.
I løbet af de 11 måneder, hvor aktivismen har stået på, er demonstrationerne ikke længere den eneste måde, som bevægelsen udtrykker sine krav. Blandt andet har aktivister også blokeret Mærsk og Terma, samt lavet lejre på både Københavns Universitet og Rådhuspladsen i København.
For Bilal Al-Issa viser de mangeartede former for aktivisme, at opmærksomheden ikke forsvinder fra sagen.
– Vi startede jo med de her demonstrationer tilbage i oktober, og fra det er bevægelsen bare vokset. Folk holder alle mulige slags begivenheder, både direkte aktioner som blokader, men også støttemiddage og filmaftener, siger han og tilføjer:
– Det viser, at aktivisterne bruger alle de evner, de har, for at kræve en våbenhvile og stoppe våbensalget til Israel. Det gør bevægelsen dynamisk og gør, at aktivitetsniveauet fortsætter.
Flere frustrationer end før
Da demonstrationen nærmer sig Nørreport på dens vej mod Christiansborg, runger kampråb som “Free Palestine” og “Børn i Gaza har ret til liv” i gaderne. Også flere kigger ud fra deres vinduer for at se på, når demonstrationen går forbi. Nogle har også hængt Palæstina-flag ud fra vinduerne.
Se i videoen herunder, hvordan det så ud, da demonstrationen går ned ad Nørrebrogade
Der er en lang række organisationer, der anbefaler og deltager i demonstrationen, hvor de går delt ind i blokke. Blandt andet en blok for sundhedspersonale og en anden for queer-personer.
Bilal Al-Issa fortæller, at der er hele 48 organisationer, som enten anbefaler eller går med i demonstrationen. Det viser for ham, at opbakningen til bevægelsen stadig er stor og spænder bredt.
Spørger man ham om, hvad status er på solidaritetsbevægelsen generelt efter så lang tid med aktivisme, er svaret ikke helt simpelt. Han fortæller, at der stadig er bred opbakning, og at folk stadig går på gaden i stor stil, men at det ikke er hele historien.
– Folk er endnu mere frustrerede nu, fordi der stadig ikke bliver gjort noget fra dansk side for at stoppe folkemordet. Politikerne har været på sommerferie og har gemt deres hoveder i sandet som strudser, fordi de ikke vil svare på, hvad de vil gøre for Gaza, understreger Bilal Al-Issa og tilføjer:
– Men på trods af at folk er frustrerede, så går de stadig på gaden, hvilket er det vigtigste. Fordi vi bliver nødt til at blive ved for at få forandring.
Farlig glidebane
Demonstrationen ankommer til Christiansborg Slotsplads, hvor de sidste taler skal holdes. Kampråbene fortsætter også, og hurtigt bliver slotspladsen prydet med de mange palæstinensiske flag og bannere med budskab om våbenhvile og fred.
Selvom demonstrationerne kun kalder på våbenhvile og et frit Palæstina, så er der i de seneste uger dukket flere sager op, hvor Palæstina-aktivister bliver beskyldt for terrorstøtte.
Det er en tendens, som bekymrer Bilal Al-Issa. Han fortæller, at det kan blive en farlig glidebane, hvis propalæstinensisk aktivisme i stadig højere grad bliver fremstillet som terrorstøtte.
– Der er også en dobbelt standard. Vi har jo aldrig set nogen fra højrefløjen blive beskyldt for terrorstøtte, selvom Joachim B. Olsen fra BT har sagt, at han håber, Israels angreb i Gaza bliver en huskekage for 7. oktober. De møder aldrig den samme slags repression, som vi gør, siger Bilal Al-Issa.
Han understreger også, at det skal være muligt at stille spørgsmålstegn ved Israels eksistensberettigelse og kritisere staten uden at blive malet som antisemit eller terrorsympatisør.
– Vi kan jo se, at politikere, meningsdannere og medier fra højrefløjen forsøger at aflede opmærksomheden fra vores krav med anklager om terrorstøtte. De forsøger at afskrække folk fra at komme til demonstrationerne, dog kan vi se på deltagerne i dag, at det ikke virker for dem, folk går stadig på gaden, fortæller han.
København var ikke den eneste by, hvor der lørdag foregik en demonstration til støtte for Palæstina. Også i Aarhus blev der afholdt en demonstration, arrangeret af de palæstinensiske foreninger i Aarhus og Mellemfolkeligt Samvirke.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
