Læserbrev
“18 milliarder til en bedre fremtid” og “skrot budgetloven.”
Det var hovedbudskabet torsdag den 19. maj, hvor græsrodsbevægelsen Skrot Budgetloven havde indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads.
– Pengene er der. Det så vi, da minkavlerne kunne få 19 milliarder under coronakrisen, og vi ser det igen nu, hvor der skal bruges 18 milliarder kroner yderligere til millitæret, lød det fra flere af talerne ved demonstrationen.
I stedet for at bruge 18 milliarder på våben foreslår Skrot Budgetloven, at pengene fordeles, så der bruges seks milliarder til velfærd, seks milliarder til de handicappede borgere og seks milliarder til klimaet.
Skrot Budgetloven har en lang række fagforeninger, forældreorganisationer og uddannelsessøgende på sin medlemsliste, herunder den københavnske fagforening LFS. Jan Hoby, der er næstformand i LFS, er én af kontaktpersonerne i Skrot Budgetloven, og han var konferencier på demonstrationen.
Han fortalte, at forhandlingerne mellem staten, kommunerne og regionerne om næste års budgetter for det specialiserede socialområde, for velfærden og for hospitalerne foregår nu, og understregede, at det derfor er nu, at der skal stilles krav på disse områder.
Skrot Budgetloven havde inviteret kommunalpolitikerne til at deltage i demonstrationen, men kun en enkelt havde taget imod tilbuddet.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Det undrede Jan Hoby, for Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening, har krævet, at regeringen nu skal fortælle borgerne, hvilken social velfærd de ikke kan få, efter at de har bevilget 18 milliarder til militæret. Martin Damm har til Altinget sagt det sådan:
– Hvis regeringen mener, at pengene – altså hele råderummet i dansk økonomi – skal bruges på militær, så er de også nødt til at sige, at der ikke er penge til det andet. De er nødt til at deltage lidt i forventningsafstemningen med borgerne.
Læs også
Regeringen fremlagde på dagen for demonstrationen et længe ventet udspil til forbedring af forholdene for de handicappede og socialt udsatte borgere.
Jan Hoby er dybt skuffet over udspillet Et liv med ligeværdige muligheder, som han kritiserer for ikke at rumme afgørende forbedringer, hverken når det gælder mere økonomisk støtte eller de udsatte borgeres retssikkerhed.
– Astrid Krag giver med udspillet endnu en fuckfinger til mennesker med handicap, mener Jan Hoby.
Ord misbruges, og rettigheder krænkes
Martin Wæver repræsenterede ved demonstrationen folkebevægelsen #Enmillionstemmer, som kæmper for bedre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed.
Han nævnte, at grundlovens ord om, at alle er lige for loven, og også andre ord som “faglighed”, “kompetencer” og “ansvarlighed” i dag er “gratis” ord.
– Politikerne kan bruge ordene i flæng, uden at de har gjort noget, som sikrer, at de passer på den praksis, som bydes handicappede og sårbare borgere, og uden at de bliver stillet til regnskab, sagde Martin Wæver og tilføjede:
– Konsekvensen er, at vi har et sygt og degraderende system, hvor lægers og specialisters vurderinger af borgernes behov ignoreres, og hvor borgernes rettigheder krænkes.
En med pegepinden
Mitzie Pitzner talte på vegne af Handicapaktivisterne, som er pårørende til voksne udviklingshæmmede brugere af botilbud i Københavns Kommune.
Hun fortalte, hvordan hun som barn fik en på hovedet med pegepinden af sin lærer, en gang hvor hun ikke kunne forstå det, som han prøvede at lære hende.
Det værste var ikke smerten, fortalte hun, men den ydmygelse, hun blev udsat for.
Hun fortsatte:
– Staten giver kommunerne en med pegepinden, hvis de bruger for mange penge, og kommunerne giver de handicappede og deres pårørende en med pegepinden, hvis de ansøger om noget, som kommunerne ikke prioriterer at give penge til.
Mitzie Pitzner fortalte, at kommunale ledere og politikere ofte taler grimt om de handicappede, der søger om en hjælp, som de ikke prioriteres til. Konkret har Herlev Kommunes borgmester kaldt gruppen af handicappede for “en gøgeunge, som tager goder fra de andre.”
– Hvorfor lyver politikerne og siger, at der ikke er penge til de handicappede, når der med det samme kan findes penge til minkavlerne og til at hjælpe Ukraine, spurgte Mitzie Pitzner.
Læs også
Indland
Demonstration for velfærdsrevolution
Handicap- og forældreorganisationer samt fagforeninger vil genskabe velfærdsstaten
Hun er kommet frem til, at når handicappede behandles så dårligt af systemet, så er det fordi, de ikke har x-faktor.
– Coronabekæmpelse og krig er der flere vælgerstemmer i end hjælp til de handicappede borgere.
Hun sluttede sin tale med ordene:
– Skam jer, politikere! Hold op med at ydmyge os. Skrot budgetloven!
Silas kamp med livet og systemet
Silas Dam talte for Autisme Ungdom. Han fortalte, at han er vokset op i et hjem, hvor forældrene skændtes og smed med tallerkenerne:
– I skolen blev jeg mobbet, slået ned og sparket, fordi jeg var anderledes.
Der gik flere år, før Silas Dam kom i specialklasse, og da han var 12 år, blev han efter et selvmordsforsøg anbragt på et bosted. Bostedet fungerede ikke, fordi det var beboet af unge med vidt forskellige handicap og problemstillinger, som gik dårligt i spænd. Belastningen ved at bo der medførte, at han fik depression og angst for at køre med offentlig transport.
Silas Dam søgte om hjælp til kørsel, så han kunne passe sin uddannelse, men fik afslag med begrundelsen, at “han ikke var udfordret nok.” Han blev senere patient på den lukkede voksenpsykiatriske afdeling på Glostrup Hospital, hvor han opholdt sig i to år og blandt andet oplevede at blive råbt ad, skældt ud og tvangsfikseret.
Han klagede over tvangsfikseringen og tabte i det danske retssystem, men vandt sagen ved Menneskerettighedsdomstolen.
Med en vis berettiget stolthed sagde han til deltagerne i velfærdsdemonstrationen:
– Jeg betingede mig, at staten skulle ændre nogle regler for tvangsfiksering, hvis jeg skulle godtage statens forslag til forlig om sagen, og dette krav blev imødekommet.
Silas Dam opfordrede alle, som befinder sig i tilsvarende situationer, til at bruge deres traumer som våben i en fælles revolution mod det inhumane system.
Sammenhold på tværs af faggrupper
Den nyvalgte formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking fortalte, at hun var med i dagens demonstration, fordi besparelserne i skolevæsenet har ført til, at alt for få vælger at tage en læreruddannelse, og at mange færdiguddannede stopper efter få år.
– Hele fire ud af 10 af de lærere, som er uddannet i 2015, arbejder ikke længere i folkeskolen, fortalte hun og fortsatte:
– Og hele 26 procent af dem, som i dag underviser i de københavnske folkeskoler, er ikke læreruddannede.
Efter Katrine Fylkings mening skal den udvikling vendes ved, at kommunernes økonomi vristes fri af den statslige styring. Hun understregede, at de offentlige finanser er sunde, og at pengene til forbedringer er der, men bare ikke må bruges.
Det glæder derfor Katrine Fylking, at der i dag blandt andet står 14 fagforeninger bag græsrodsbevægelsen Skrot Budgetloven. Politikerne spiller de offentlige faggrupper ud mod hinanden, men i Skrot Budgetloven står man sammen, og det er det, som skal til for at forhindre, at det lykkes.
Nye besparelser hvert år
Signe Nielsen er formand for FOLA, som er en landsdækkende organisation for forældrerepræsentanter i vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og klubber.
Hun kom på talerstolen iført en sort T-shirt med et stort rødt hjerte og med teksten: “I love fritidshjem.”
Hun gav udtryk for, at det er alle institutionstyper, som har brug for et løft, efter at de længe har været udsat for årlige besparelser. Fritidshjemmene er blevet særlig hårdt ramt.
Hendes døtre havde gået på fritidshjem i en tid, hvor disse tilbud havde et vist økonomisk råderum, og hvor man for eksempel tog på koloni. Hun nævnte, hvordan der var blevet gennemført nedskæringer på området:
– I 2019 fik vi at vide, at man i 2020 enten ville spare ni til 15 millioner på fritidshjemmene eller øge forældrebetalingen. Vi gik da med til nogle besparelser, som blandt andet medførte, at man lavede fritidshjemmene om til skolefritidsordninger for at undgå øget forældrebetaling.
– Året efter, at man foretog de aftalte besparelser, satte man også forældrebetalingen op.
Velfærd frem for våben
Sinem Demir er repræsentant i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Hun var den eneste kommunalpolitiker, som havde taget imod Skrot Budgetlovens invitation til at tale ved demonstrationen i torsdags.
Hun fortalte, at Københavns Kommune har opsparet store formuer, som de ikke må bruge på grund af budgetloven.
– Vi skal fucking skrotte budgetloven, som giver os påtvungne, konsekvente sparekrav. De siger, at vi skal vælge mellem besparelser, som alle er urimelige, samtidigt med at kistebunden vokser.
– Men jeg vil hellere spørge, hvad kan vi få for 18 milliarder i stedet for våben?
– Nej til flere forringelser af velfærden og handicapområdet og nej til oprustning og militarisme.
Sidste talere og punktum for dagens demonstration
FOA’s næstformand Thomas Enghausen var på talerstolen for at forsikre om, at også FOA ønsker, at budgetloven fjernes. Forbundet har den holdning, at der er penge nok til, at staten og kommunerne kan bruge 18 milliarder kroner til en bedre fremtid, sagde han til de fremmødte.
Lars Petersen, formand for Socialpædagogerne i København, argumenterede for, at forholdene på uddannelserne og arbejdspladserne skal forbedres. Han sagde:
– 40 procent af pædagogerne tror – på grund af deres dårlige arbejdsforhold – ikke, at de er i deres nuværende stillinger om fem år.
Jan Hoby lukkede talerrækken med en understregning af, at velfærden og handicapområdet er i krise, og at yderligere besparelser på områderne vil være en katastrofe. Han tilføjede, at kun store demonstrationer på Christiansborg Slotsplads kan bringe udviklingen i den rigtige retning, og opfordrede til, at de tilstedeværende snart kom igen og tager flere nye demonstranter med.
Demonstrationen blev behørigt afsluttet af “Danskpop på speed”, som under hele arrangementet havde leveret god stemning og danseglæde mellem talerne.
Læs også
Indland
Strid om EU’s budgetstyring
Flertal i Folketinget afviser forslag fra Enhedslisten om at suspendere budgetlov
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
