Regering kollapset
Efter flere års afsløringer i medierne af, hvordan “au pair-piger” fra fattige lande kommer hertil og bliver brugt som billig arbejdskraft med usikre og ugunstige arbejdsforhold, vil FOA nu bane vejen for at komme i en “systematisk og direkte kontakt med nogle af arbejdsgiverne” for at få ændret au pair-ordningen til et job på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Nina Banerjee er teamleder for au pair-området hos fagforeningen FOA. Hun fortæller til Arbejderen, at FOA lægger op til at arrangere nogle rundbordssamtaler med au pair-pigernes arbejdsgivere til efteråret, så de forhåbentligt sammen kan lave en ordning med nye rammer og reguleringer:
– Dem, som kommer hertil som au pair, kommer for at tjene penge, og de regler, som gælder på området, passer slet ikke til de faktiske forhold.
Au pair er fransk og kan oversættes til “på lige fod”. Au pair-ordningen blev indført i slutningen af 60’erne som en billig måde for unge piger at opleve andre kulturer på ved at bo gratis hos en familie i det land, de besøgte, mod at de til gengæld bidrog med lidt husarbejde eller børnepasning.
En undersøgelsesrapport fra konsulentvirksomheden Rambøll, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagde frem i april 2019, viste imidlertid klart, at “au pair-pigerne” i Danmark yderst sjældent primært er kommet hertil for at lære om den danske kultur, men i alt overvejende grad for at tjene penge. Samtidigt viser undersøgelsen, at værtsfamiliernes motivation for at modtage “au pair-pigerne” utvetydigt er for at få udført husarbejde og børnepasning.
Danskerne står ikke på spring for at tage det her arbejde. Vi har ikke et reelt alternativ med “piger fra landet”.
Pernille Vermund, Nye Borgerlige
85 procent af dem, som kommer hertil, kommer fra Filippinerne, og de øvrige kommer typisk fra Thailand, Kenya, Ukraine og Nepal. Cirka halvdelen bruger slet ikke det sprogtilbud, som familien obligatorisk betaler for, siger undersøgelsen. Næsten alle er her for at sende så mange penge hjem, som de kan undvære af det beløb, som de får for deres indsats i værtsfamilien, fortæller Nina Banerjee.
Ordningen indebærer, at man får gratis kost og logi, og man modtager derudover 4.550 kroner om måneden i “lommepenge”, som det hedder, for indsatsen hos værtsfamilien.
Ordningen lægger pres på kvinderne
De opholds- og arbejdstilladelser, som gør opholdet i Danmark lovligt, er eksplicit tilknyttet den familie, som man bor hos. Kvinder, som får uoverensstemmelser med værtsfamilierne, får derfor ofte store udfordringer med at få arbejde i en ny familie og med at få papirerne i orden, så de ikke er nødt til at rejse ud af landet, fortæller Nina Banerjee.
– Andre arbejdere, som er kommet hertil fra udlandet, må godt begynde hos nye arbejdsgivere, før de har fået svar på deres nye arbejds- og opholdstilladelse. Så det er urimeligt, at der gælder andre regler på au pair-området, siger hun.
Nina Banerjee fortæller, at de særlige regler på au pair-området betyder, at mange kvinder bliver presset til at skulle arbejde mere, end de må efter reglerne uden at få løn for det. Hun tilføjer, at spørgsmål om au pair-pigernes arbejdstid på højest 30 timer om ugen ofte er konfliktpunkter, ligesom deres ret til aflønnet ferie også er det. Hun forklarer, at FOA ønsker, at au pair-ordningen erstattes af en arbejdsaftale med krav om en ordentlig løn og klare, faste regler for udførslen.
– Kvinderne vil blive ved med at komme hertil, så det er vigtigt, at ordningen anerkendes som et arbejdsforhold med ret til at arbejde på normale løn- og arbejdsforhold, siger hun.
Nina Banerjee fortæller, at i FOA’s optik bør man skrotte kravet om, at værtsfamilierne skal betale for sprogundervisning. I stedet bør de penge gå til at forhøje au pairernes løn.
– Kvinderne skal også have ret til at arbejde 37 timer om ugen på overenskomstmæssig løn, understreger hun.
Markant politisk uenighed
Når au-pair-ordningen med sine helt særlige regler stadigvæk findes, selv om den næsten aldrig bruges af studerende, som vil opleve andre kulturer, men stort set altid bruges i en ren arbejdstager-arbejdsgiver-relation, er grunden politisk uenighed. Uenigheden går på, hvor vidt man i Danmark skal have en lovbestemt mulighed for at have billig adgang til rengøring og børnepasning i hjemmet via udenlandsk arbejdskraft. Synspunkterne blev i december 2019 – i kølvandet på Rambølls undersøgelse – trukket tydeligt op i TV2.
Karsten Hønge fra SF sagde dengang sådan til TV2 om au pair-ordningen:
– Det her handler om, at eliten kan surfe afsted på ryggen af de fattige. Der er kun med meget få undtagelser tale om kulturel udveksling. Men lad os kalde det, hvad det er: Det er en pinlig skamplet på det danske arbejdsmarked.
Der er ingen god grund til at afskaffe ordningen med au pair. Det er et angreb på karrierekvinder og dem, der kommer hertil for at arbejde. Man kan ikke erstatte det med noget, der er bedre.
Mads Fuglede, Venstres daværende udlændingeordfører til TV2 i 2019
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard sagde sådan til TV2:
– Det burde være arbejde efter en normal dansk tarif. De dage er for længst forbi, hvor vi kunne nøjes med en løn på 4.000 kroner plus kost og logi.
Venstres daværende udlændingeordfører Mads Fuglede gav udtryk for, at au pair-ordningen med lav løn til kvinder fra fattige lande er den bedste måde at sikre danske kvinders mulighed for at få ligestilling på. Han sagde:
– Der er ingen god grund til at afskaffe ordningen med au pair. Det er et angreb på karrierekvinder og dem, der kommer hertil for at arbejde. Man kan ikke erstatte det med noget, der er bedre.
Nye Borgerlige, som i andre sammenhænge kan være forbeholdende for, at udlændinge rejser hertil, var helt på linje med Mads Fuglede om sagen. Pernille Vermund udtrykte det sådan til TV2:
– Det er ren win-win det her. Danskerne står ikke på spring for at tage det her arbejde. Vi har ikke et reelt alternativ med “piger fra landet”, som kan træde til. Hvis man skulle betale en dansk løn, ville det kun være den absolutte top herhjemme, der ville have råd.
Coronaviruspandemien øger vanskelighederne
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtalte som kommentar til Rambøll-undersøgelsen i 2019:
– Jeg synes, at den giver grund til at overveje, hvordan au pair-ordningen skal se ud i fremtiden, og om de nuværende rammer er de rigtige.
Ministeren har dog endnu ikke fremlagt et udspil, selv om Rambølls rapport nu har mere end to år på bagen.
Til gengæld fortæller Nina Banerjee, at coronaviruspandemien har givet kvinderne, som er her under au pair-ordningen, flere udfordringer, end de havde før. De kommer således i klemme, når et au pair-ophold hos en familie slutter, hvis de på grund af rejserestriktioner ikke kan rejse hjem. Nogle bliver længere hos familierne end aftalt og klarer sig igennem på den måde. Andre har måske mulighed for at bo hos en bekendt.
Rejserestriktionerne stiller kvinderne endnu svagere i forhold til værtsfamilierne end før og fører nogle gange til, at kvinderne affinder sig med kritisable forhold, som de under normale omstændigheder ikke havde affundet sig med, tilføjer hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
