Deltagere i demonstrationer, offentlige debatmøder eller et “andet arrangement”, der eksempelvis udtrykker solidaritet med palæstinenserne i Gaza, skal fremover idømmes 50 procent ekstra straf, hvis de begår en forbrydelse, der har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre.
Herudover skal Rigspolitiet kunne indføre en generel skærpet strafperiode – over hele Danmark – hvor personer skal idømmes 50 procent ekstra straf, hvis forbrydelsen har baggrund i andre menneskers tro, etniske oprindelse, seksualitet og så videre.
Sådan lyder to af de tre forslag til lovstramninger, som justitsminister Peter Hummelgaard netop har sendt i høring.
Også på internettet strammes grebet om retten til at ytre sig.
Fremover skal Rigspolitiet – uden dommerkendelse – kunne pålægge enhver udbyder at fjerne såkaldt “terrorrelateret” indhold på deres sider. Det kan eksempelvis være sociale medier, hjemmesider, nyhedsmedier og så videre.
Formålet med de tre lovstramninger er at føre den nye aftale om bekæmpelse af antisemitisme ud i livet, som samtlige af Folketingets partier indgik i juni.
Gaza-solidaritetsbevægelsen i sigtekornet
De skærpede straffe omfatter alle hadforbrydelser – det vil sige forbrydelser, der har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet eller lignende.
Men det eneste konkrete eksempel, som Justitsministeriet giver på en begivenhed, hvor politiet efterfølgende skal kunne indføre særlige strafzoner i anledning af eksempelvis demonstrationer eller møder og idømme deltagere 50 procent ekstra straf, er Hamas’ angreb den 7. oktober 2023:
“Et eksempel på en hændelse, som ville være omfattet, er Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, hvor myndighederne efterfølgende løbende monitorerede udviklingen i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser med et antisemitisk motiv”.
I indledningen til lovudkastet lægger Justitsministeriet heller ikke skjul på, det er Gaza-solidaritetsbevægelsen, der er i lovudkastets sigtekorn:
“… antisemitismen, som vi har set i Danmark efter Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år, er fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende. Aftalepartierne vil ikke acceptere, at jøder endnu engang i Danmarks historie skal opleve forfølgelse, chikane, trusler og overfald, fordi de er jøder”.
Overskriften på justitsministerens pressemeddelelse om lovstramningerne er også “Nye værktøjer til politiet i kampen mod antisemitisme”.
– Danske jøder skal ikke udsættes for terror, chikane eller trusler, og antisemitismen må aldrig igen sprede sin gift i samfundet, lyder budskabet fra justitsminister Peter Hummelgaard, da han fremlagde de nye stramninger.
Artiklen fortsætter …
En ekstra straf på 50 procent betyder konkret, at en overtrædelse af straffeloven, der i dag straffes med for eksempel to måneders fængsel, fremover vil blive straffet med tre måneders fængsel.
Det er alene op til politiet at bestemme, hvor og hvornår der skal indføres skærpede straffe ved demonstrationer og møder.
– Det kan eksempelvis være en demonstration imod Israels krig imod Gaza, hvor der vil være slagord som “From the river to the sea, Palestine will be free”. Selvom mange betragter budskabet som et råb for frihed fra apartheid fra floden til havet, så kan politiet vurdere, at budskabet stiller spørgsmålstegn ved Israels eksistensberettigelse. Det er nemlig den formulering, som kom på side 1 af Folketingets aftale om øget indsats imod antisemitisme, og det blev fremmet som illegitim, uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, advarer den dansk-jødiske aktivist Jonathan Ofir, der er aktiv i Palæstina-solidaritetsbevægelsen.
Han uddyber:
– Og “den nye antisemitisme” bliver i aftalen, der ligger til grund for lovstramningerne, defineret som antisemitisme, der “genereres ud fra en foragt for staten Israel”. Hvad nu hvis politiet vurderer, at den planlagte demonstration indeholder en urimelig foragt for Israel? Det bliver en vurderingssag. Kriminaliteten bliver ikke i selve handlingen, men i den vurderede intention.
– Når definitionen for, hvad der er had mod jøder, er blandet i den grad med politisk kritik og fordømmelse af Israel, så er det ikke svært at se, hvordan det her bliver endnu et skridt imod sindelagskontrol, som har til formål at skærme Israel.
Domstole sættes ud af kraft
Også på internettet strammes grebet om retten til at ytre sig.
Fremover skal Rigspolitiet – uden dommerkendelse – kunne pålægge enhver udbyder at fjerne såkaldt “terrorrelateret” indhold på deres sider. Det kan eksempelvis være sociale medier, hjemmesider, nyhedsmedier og så videre.
Det er allerede i dag muligt for Rigspolitiet at fjerne såkaldt “terrorrelateret indhold” på internettet. Men det kræver en dommerkendelse.
Det krav vil justitsministeren nu fjerne – så Rigspolitiet ikke længere behøver overbevise en dommer om, at indhold skal fjernes fra nettet.
Fremover skal det alene være op til Rigspolitiet – til enhver tid – at pålægge en udbyder af en hjemmeside at fjerne indhold, som Rigspolitiet mener er “terrorrelateret”.
Danmark og andre EU-lande kommer dermed til at forstærke den censur af pro-palæstinensiske stemmer, som techgiganterne allerede udfører på deres sociale medier.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening
Herefter har den virksomhed, som administrerer den pågældende hjemmeside, én time til at fjerne indholdet.
Forslaget vækker bekymring hos brancheforeningen Danske Medier, der organiserer danske dagblade og en lang række andre nyhedsmedier.
– Det er som udgangspunkt altid problematisk at afskaffe krav om forudgående retskendelse, fordi det kan have unødige og vidtrækkende konsekvenser for ytrings- og informationsfriheden i et demokratisk samfund. Vi har på den ene side stor forståelse for det politiske ønske, men vi mener på den anden side også, at eventuelle ændringer ikke bør indskrænke frihedsrettighederne. Vi er i gang med at nærlæse forslaget og påtænker at indsende høringssvar, siger administrerende direktør hos Danske Medier Dicle Duran Nielsen til Arbejderen.
Også IT-Politisk Forening er dybt bekymret over udsigten til, at Rigspolitiet alene kan censurere sociale medier, medier og andre sider på internettet.
– Efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 har en håndfuld EU-lande, især Tyskland, udstedt flere hundrede påbud om at fjerne indhold fra sociale medier. Denne ensidige og åbenlyst politisk motiverede brug af TCO-forordningen skaber en overhængende risiko for, at pro-palæstinensiske stemmer i en kompliceret regional konflikt bliver censureret på sociale medier. Danmark og andre EU-lande kommer dermed til at forstærke den censur af pro-palæstinensiske stemmer, som techgiganterne allerede udfører på deres sociale medier, siger formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.
Han uddyber:
– I maj 2022 ønskede et flertal i Folketinget, mod den daværende S-regerings vilje, at beskytte ytringsfriheden og kræve domstolskontrol, før politiet udsteder påbud om at fjerne indhold fra internettet. Det er helt uforståeligt og under al kritik, at Justitsministeriet nu foreslår domstolskontrollen afskaffet med den begrundelse, at indhentning af retskendelser er for besværligt for politiet.
Bred definition
Definitionen af, hvad der er “terrorrelateret indhold”, er meget bred. Den danske lovgivning bygger på EU’s Forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, der slår fast, at “terrorrelateret indhold” er:
“… materiale, som tilskynder eller hverver nogen til at begå eller medvirke til at begå terrorhandlinger eller hverver nogen til deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter eller forherliger terroraktiviteter herunder gennem udbredelse af materiale, der afbilder et terrorangreb”.
Det er også “… materiale, der giver instruktion om fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer … eller om andre konkrete metoder eller teknikker, herunder udvælgelse af mål, med henblik på at begå eller medvirke til at begå terrorhandlinger”.
Det kan også være “… materiale omfatter tekst, billeder, lydoptagelser og videoer samt direkte transmissioner af terrorhandlinger, der skaber en fare for, at yderligere sådanne lovovertrædelser begås”.
Når myndighederne skal vurdere, om der er tale om terrorrelateret indhold, skal de tage højde for faktorer såsom “udsagns art og ordlyd, den kontekst, som udsagnene indgik i, og om de potentielt kan have skadelige konsekvenser for menneskers sikkerhed”.
Og hvis materialet er produceret af eller kan tilskrives eller udbredes på vegne af en person eller en organisation på EU’s terrorliste, bør det “spille en stor rolle for vurderingen”.
Justitsministeriet lægger op til en hastebehandling af de nye lovstramninger.
Menneskeretsorganisationer, juraeksperter, forsvarsadvokater, dommere med flere har fået én måned til at komme med deres input og advarsler mod lovforslaget. Herefter vil det blive behandlet i Folketinget i al hast, så det kan træde i kraft den 1. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
