SF’s nyvalgte medlem af EU-parlamentet, Villy Søvndal, er klar til at øge de militære budgetter i EU.
Egentligt ville han hellere bruge pengene på velfærd og grøn omstilling – men nu skal der oprustes, mener Søvndal.
I juni blev han valgt til EU-parlamentet efter et kanonvalg med mere end 50.000 personlige stemmer. Under hans valgkamp og på hans hjemmeside lød løftet fra Villy Søvndal:
– Jeg vil sætte klimaet før alt andet i EU!
Men i dag er tonen en anden.
EU-kommissionen vurderer, at der brug for ekstra 500 milliarder euro – 3750 milliarder kroner – til oprustning de næste ti år. De mange milliarder skal bruges på at opruste Ukraine og EU’s medlemslande.
EU har – foreløbig – hældt mere end 43,5 milliarder euro – svarende til 326 milliarder kroner – i militær oprustning i Ukraine.
Samtidig foregår der en omfattende oprustning af EU: Ammunitionslagrene skal fyldes op, og der skal forskes i og indkøbes nyt krigsudstyr, efter at EU-landene har sendt ammunition, kampfly, kampvogne og meget, meget mere til Ukraine.
– Det ville være rarere at være foruden at skulle investere de her mange milliarder. Men det er hverken mig eller EU, der har valgt den her krig. Det er Putin og hans regime. Jeg har mange gange sunget Spaniens-sangen. Dengang mente vi, at det var rigtigt at bekæmpe diktaturet i Spanien med våben. Det er præcis den samme situation, vi står i nu, forklarer Villy Søvndal.
Allerede i 2019 – tre år før Ruslands invasion af Ukraine – gjorde ngo’en Conflict and Environment Observatory det klart, at EU’s militarisering er enormt klimaskadelig. I 2019 havde EU’s militære udgifter et klimaaftryk på omkring 24,8 millioner tons CO₂-ækvivalenter, hvilket svarer til 14 millioner almindelige biler.
Artiklen fortsætter…
Er du klar til at stemme for at øge militære budgetter i EU?
– Ja. Men jeg har ikke lagt mig fast på beløbet endnu. Jeg er ikke afklaret på, om det lige præcis er 500 milliarder kroner, vi skal investere, svarer Villy Søvndal.
Hvor skal de mange penge komme fra?
– Det har jeg ikke botaniseret i endnu. Det afgørende er, at Europa i langt højere grad kan forsyne sig selv med våben, og at vi får fyldt vores lagre op og kan levere de våben til Ukraine, vi har lovet dem.
Det betyder, at der er færre penge til noget andet?
– Ja, ja. Derfor er det frygteligt ærgerligt, at Putin har valgt at gå i krig. Alternativet er jo at kapitulere.
Kan du forstå, de borgere der undrer sig over, at EU vil bruge 500 milliarder euro – ekstra – på militær oprustning og krigsforberedelser i en tid, hvor der mangler penge til velfærd?
– Som gammel socialpolitiker ville jeg hellere bruge pengene på velfærd, uddannelse og grøn omstilling. Det er bare ikke det valg, vi står i, medmindre vi vil kapitulere og forære Ukraine til Putin, lyder det fra EU-parlamentarikeren.
Villy Søvndal peger mod Rusland, når han skal forklare, hvorfor det er nødvendigt at opruste og booste den europæiske våbenindustri.
– Da Rusland overfaldt Ukraine, lovede EU at levere én million granater til Ukraine. Men det kunne vi ikke, fordi den europæiske forsvarsindustris produktionskapacitet ikke var til det. Det duer jo ikke – medmindre man mener, at Putin skal have lov til at fjerne Ukraine fra landkortet, siger Villy Søvndal.
Som gammel socialpolitiker ville jeg hellere bruge pengene på velfærd og grøn omstilling. Det er bare ikke det valg, vi står i.
Villy Søvndal, medlem af EU-parlamentet for SF
Oprustningen og EU’s øgede våbenindkøb skal sætte skub i efterspørgslen, så der kan opbygges en selvstændig europæisk våbenindustri.
– I øjeblikket producerer EU-landene kun 25 procent af al det forsvarsmateriel, vi anvender. Resten køber vi hos tredjelande, hovedsaglig USA. Det er ikke godt, at vi er afhængige af våben fra USA. Derfor skal vi selv kunne producere flere våben i Europa. Hvis vi selv vil producere våben i stedet for at købe, så koster det selvfølgelig. Men det afgørende er, at vi selv producerer våbnene, i stedet for at andre gør det, mener Villy Søvndal.
Villy Søvndal henviser igen og igen til Rusland, når han skal forklare nødvendigheden af at opruste og bruge endnu flere penge på krigsforberedelser og oprustning.
– EU er truet af Rusland. Det er indlysende, fastslår han og uddyber:
– Ruslands hovedbegrundelse for at overfalde Ukraine var jo, at man vil beskytte det russiske mindretal i Ukraine. Der lever 26 millioner russere uden for Rusland – blandt andet i de baltiske lande, i Polen, i Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og så videre. Derfor er disse lande meget nervøse. For med samme argument ville Putin jo også kunne angribe dem.
Villy Søvndal indrømmer, at hans dystre bekymringer om et forestående russisk angreb på EU ikke bygger på konkrete efterretninger eller på sikkerhedsanalyser. Men EU er alligevel nødt til at sikre sig, mener han.
– Nej, men der var jo heller ikke nogen efterretningsanalyser, der forudså, at Rusland ville overfalde Ukraine. Jeg ved ikke, hvad Rusland kan finde på. Derfor er vi nødt til at sikre os, siger Søvndal.
Selvom Villy Søvndal bruger Ruslands krig i Ukraine til at forsvare, at de europæiske skatteydere skal kaste milliarder i oprustning – så blev EU’s militære stormagtsambitioner sat på skinner længe før Ukraine-krigen.
Den militære opbygning af EU blev formelt vedtaget med Maastricht-traktaten, der trådte i kraft i 1993.
EU’s Lissabon-traktat fra 2009 slår desuden fast, at EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik “vil føre til et fælles forsvar”, samt at alle EU-lande “forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet”.
EU har de sidste 20 år været i fuld gang med at opbygge sin militære kapacitet – lige fra at oprette kommandostrukturer, fælles militære enheder med soldater og ensartet materiel – til at forske og udvikle nye våbentyper.
På EU-topmødet i Helsinki i 1999 vedtog EU-lederne, at Unionen skal have adgang til 60.000 soldater.
EU begyndte allerede i 2003 at oprette kampgrupper a 1500 soldater, der med kort varsel kan sendes i krig over hele verden. EU har siden 2003 vedtaget en række militære operationer i eksempelvis Mali, Niger, Det Røde Hav og andre steder rundt om i verden.
I 2004 oprettede EU Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), der blandt andet fastlægger mål for medlemsstaternes militære kapaciteter og vurderer, om landene overholder deres løfter om at opruste. Herudover står EDA – sammen med EU’s Forsvarsfond – i spidsen for EU’s militære forsknings- og udviklingsprojekter.
I 2017 oprettede EU Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) for at fremme det militære samarbejde mellem EU-landene. Et af de PESCO-projekter, som Danmark er gået med i, er at gøre det lettere at transportere soldater og militært udstyr på tværs af landegrænser.
EU har de sidste 20 år styrket sin militære opbygning med sit eget militære hovedkvarter, kommandostruktur, sin egen stående styrke og egne kampgrupper, der med få dages varsel kan sendes i krig overalt på kloden af EU-rådet.
EU’s militære opbygning og planerne om at sætte gang i opbygningen af EU-kampgrupper og en selvstændig europæisk våbenindustri har været i gang i flere år, før Ukraine-krigen startede. Så EU’s militære ambitioner har vel ikke noget med krigen i Ukraine at gøre?
– EU skal kunne mere militært i forhold til at varetage sikkerheden i Europa og i resten af verden. Men det er da vanskeligt at lave de her fredsbevarende missioner. Men der er brug for det. Medmindre man bare vil kigge på. Du kan finde eksempler på nogle missioner, der lykkes, og nogle der ikke lykkes, forklarer Villy Søvndal.
Hvor er de gode eksempler på, at EU’s militære indgriben i Afrika er lykkedes?
– Øhm… Ja, det har jeg ikke lige på hånden, svarer han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Boligaktionen
Han er en klasseforæder og det er hans parti også og vi betragter dem ikke som repræsentative for dagens venstrefløj.
: Klasseforræder, en. (polit.) person som modarbejder sin egen samfundsklasse.
Os repræsenterer de IKKE!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
