Sådan vurderer Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet valgresultatet
Arbejderen har taget pulsen på Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet, der har opnået meget forskellige valgresultater. Enhedslisten er gået tilbage, Frie Grønne lykkedes ikke at komme over spærregrænsen, mens Alternativet oplevede fremgang.
Sådan lød reaktionen fra Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, på Facebook oven på gårsdagens folketingsvalg.
Vi vil gerne være et lokalt forankret parti, der også er for arbejderne. Derfor går det selvfølgelig ikke, at vores stemmer i dag i høj grad især er centreret i de store byer.
Pelle Dragsted, Enhedslisten
Enhedslisten gik tilbage overalt i landet. Enhedslisten fik 5,2 procent af stemmerne – en tilbagegang på 1,7 procentpoint.
Valget betyder, at Enhedslisten får ni mandater i Folketinget – en tilbagegang på fire mandater.
Partiet gik også tilbage i København, der ellers traditionelt har været Enhedslistens højborg. Partiet er dog stadig det største parti i en række københavnske kredse (eksempelvis på Nørrebro med 23,7 procent af stemmerne og på Vesterbro med 16,8 procent af stemmerne).
Men i provinsen mangler Enhedslisten fodfæste og går endda tilbage i forhold til folketingsvalget i 2019.
– Det er da en udfordring for vores parti. Vi vil gerne være et lokalt forankret parti, der også er for arbejderne. Derfor går det selvfølgelig ikke, at vores stemmer i dag i høj grad især er centreret i de store byer, siger Enhedslistens Pelle Dragsted til Arbejderen.
Han bliver betegnet som Enhedslistens chefstrateg og blev tirsdag, endnu en gang, valgt ind i Folketinget.
– Vi vil som venstrefløjsparti selvfølgelig gerne appellere til bredere grupper i befolkningen – herunder især arbejdervælgerne. Det er et dilemma, hvor meget vores værdipolitik, der især appellerer til de unge og grønne i storbyerne, skal fylde – samtidig med at vi gerne vil appellere til arbejdervælgere i provinsen. Det er ikke en problemstilling, som vi er færdige med at diskutere i vores parti. Hvordan kan vi forene eksempelvis klimakampen med klassepolitik. Den nød har vi ikke knækket endnu.
Stemmetallene blev nærstuderet på valgaftenen ved Enhedslistens valgfest. Foto: Lasse Son Nørby Olsen
Pelle Dragsted mener, at partiet har forsøgt at få klassepolitik ind i valgkampen, eksempelvis med udspil om omfordeling og ligeløn.
– Men man kan selvfølgelig altid diskutere, om vores klassepolitik har fyldt nok i valgkampen, siger Pelle Dragsted.
Når Enhedslisten ikke fik et bedre valg, så skyldes det, ifølge Pelle Dragsted, at Socialdemokratiet overtog flere af Enhedslistens mærkesager.
– I løbet af valgkampen oplevede vi, at Socialdemokratiet overtog flere af vores mærkesager – eksempelvis ligeløn og mere løn til offentligt ansatte, huslejeloft og klimahandling. Det har betydet, at flere utilfredse socialdemokratiske vælgere endte med at stemme socialdemokratisk.
– Herudover tror jeg, at flere vælgere har stemt taktisk og stemt på Alternativet, for at sikre at de kom i Folketinget. Uden Alternativet ville vi ikke have haft et rød-grønt flertal.
Han mener ikke, at vælgerne har “straffet” Enhedslisten, fordi partiet har nedtonet sin modstand mod NATO og stemt for at sende våben til Ukraine.
– Det tror jeg ikke. Hvis man kigger på de vælgervandringer, så tror jeg, at de fleste stemmer, som der er gået fra Enhedslisten, er gået til SF eller Socialdemokratiet – altså partier, der er langt mere militaristiske. Det kan godt være, at der er nogle vælgere, der har valgt Enhedslisten fra på grund af vores støtte til Ukraine. Det kan godt være, at vi skulle have været mere skarpe i vores retorik mod krigen. Men det er altså vores politik, at hvis et land bliver invaderet, så har de ret til at forsvare sig med våben, siger Pelle Dragsted.
Samtidig har Enhedslisten nedtonet sin modstand mod NATO.
– Verden ændrede sig lige pludselig meget hurtigt. Da Rusland angreb Ukraine, blev vi konfronteret med, om vi stadig gik ind for en udmeldelse af NATO. Det førte til en krise i Enhedslisten. Vi var rådvilde og fremstod vaklende. Til sidste meldte vi ud, at en udmeldelse af NATO ikke er aktuel her og nu. Det kan godt være, at nogle af vores vælgergrupper er imod NATO, men jeg har svært ved at se et alternativ til NATO i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, forklarer Pelle Dragsted.
Det er ikke kun modstanden mod NATO, som Enhedslisten har skruet ned for. Det samme gælder modstanden mod EU. Enhedslisten vedtog i maj et nyt EU-program, der nedtoner kravet om dansk udmeldelse af EU og i stedet har fokus på at gøre EU rødt og grønt.
Mens Enhedslisten gik tilbage, gik Alternativet frem – især i København, hvilket kunne indikere en vælgervandring fra Enhedslisten til Alternativet, der gik tre procentpoint frem i hovedstaden i forhold til sidste folketingsvalg. Det betyder, at to af Alternativets i alt seks mandater falder i København. Det er et mandat mere end i 2019.
Derudover har Enhedslisten sandsynligvis også mistet vælgere til Frie Grønne, der fik i alt 2,2 procent af stemmerne i København.
Frie Grønne: Det her er ikke afslutningen
Frie Grønne – der stillede op for første gang – fik 0,9 procent af stemmerne. Det er ikke nok til at nå over spærregrænsen på to procent og komme i Folketinget i denne omgang. Alligevel er der stolthed over resultatet.
– Det er vores første valg, og vi er stolte af, at vi fik lige knap en procent af stemmerne. Det lykkedes os at mobilisere vælgere særligt i de udsatte boligområder. Derfor er der heller ingen tvivl om, at det her ikke er slutningen for Frie Grønne, men begyndelsen. Alle husker, hvor lang tid det tog Enhedslisten at etablere sig. Så vi er ved godt mod. Nu går vi i gang med at opbygge partiet frem mod næste folketingsvalg og kommunalvalget, siger Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique til Arbejderen.
Der er stor regionale forskelle på, hvem der har stemt på Frie Grønne.
I flere københavnske kredse fik Frie Grønne et godt valg: Partiet fik 4,7 procent af stemmerne i Bispebjerg og 3,7 procent af stemmerne i Brønshøj og 4,0 procent på Nørrebro.
På et valgsted i Brønshøj – Tingbjerg Skole – fik Frie Grønne 406 stemmer, svarende til 26,3 procent af stemmerne. Det er mere end Socialdemokratiet, der fik 21,8 procent af stemmerne på Tingbjerg Skole.
I Nordsjælland har Frie Grønne fået langt færre stemmer (0,4 procent af stemmerne i Rudersdal og 0,5 procent i Hillerød).
Selvom partiet ikke kom i Folketinget denne gang, så valgte mere end 31.000 vælgere alligevel at stemme på partiet, der gik til valg på nogle forholdsvis vidtgående forslag om eksempelvis at genindføre formueskatten og omfordele pengene til dem, der har mindst i samfundet.
Partiet vil slette al gæld til det offentlige for de mest udsatte og bekæmpe ulighed ved at sætte en stopper for skattefrie milliongevinster ved boligsalg.
Partiet vil også indføre en 25-timers arbejdsuge og gøre op med dele af den private ejendomsret og gøre jord til fælles eje.
Op til valget samlede partiet flere hundrede mennesker til vælgermøder i Valby, Ballerup og på Nørrebro.
Frie Grønne har gjort en ekstra indsats for at mobilisere danskere med anden etnisk baggrund til stemmeurnerne og delt videoer på urdu, somali, arabisk og engelsk, der forklarer, hvordan man kan stemme.
En stor del af partiets potentielle vælgere er ikke danske statsborgere og kan derfor ikke stemme. Ifølge Danmarks Statistik opholder der sig 490.976 personer med udenlandsk statsborgerskab i Danmark, som ikke er stemmeberettigede.
I hovedstadskommunerne kan 14,7 procent af befolkningen ikke stemme. I Ishøj Kommune kan hver fjerde borger ikke afgive deres stemme.
Frie Grønne blev stiftet i 2020 og havde indtil tirsdagens folketingsvalg to medlemmer af Folketinget: Sikandar Siddique og Susanne Zimmer, der begge blev valgt til Folketinget i 2019 for Alternativet.
Alternativet: Vælgerne har givet os en chance
Alternativet fik 3,3 procent af stemmerne og går et mandat frem – fra fem til seks i forhold til folketingsvalget i 2019.
Alternativets hidtil enlige medlem af Folketinget, Torsten Gejl, er ikke i tvivl om, hvorfor partiet er gået frem.
– Det lykkedes os at tale klimaet ind i valgkampen samt at samle flere små grønne partier – Veganerpartiet og De Grønne, siger Torsten Gejl til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Og så tror jeg, at der er mange vælgere, der har stemt strategisk på Alternativet for at sikre et rødt og grønt flertal. I 2015 stemte jeg selv på Enhedslisten, fordi jeg var bange for, at de skulle forsvinde ud af Folketinget. Jeg tror, at mange vælgere har givet os en chance for at få klimapolitikken tilbage på sporet.
Der er stor forskel på, hvor i landet Alternativet har fået deres stemmer.
– Vi har forholdsvis stor støtte i større byer som København, Aarhus, Aalborg og Skanderborg, hvor der bor grønne og progressive mennesker. Og så har vi stor støtte i Djursland, Klitmøller og Fanø, hvor der bliver eksperimenteret med permakultur og alternative måder at drive landbrug på, siger Torsten Gejl.
Alternativet blev første gang repræsenteret i Folketinget efter valget i 2015, hvor partiet stormede ind med ni mandater. Ved det følgende valg i juni 2019 mistede partiet fire mandater.
Kort efter valgnederlaget gik Alternativets leder Uffe Elbæk ud og stiftede partiet Frie Grønne sammen med to andre folketingsmedlemmer fra Alternativet. Torsten Gejl blev som den eneste siddende for Alternativet i Folketinget.
Nu håber han, at Alternativet kan blive støtteparti for en rød-grøn regering.
– Vi håber meget på, at Socialdemokratiet vil gå efter en rød-grøn regering i stedet for en blå-sort. Det er dét, valget står imellem. Hvis regeringen vil leve op til sine løfter og vælgernes krav om klimahandling. Hvis regeringen vælger en rød-grøn vej, så er man afhængig af vores stemmer, og vi vil bringe klimabevægelsens krav ind i Folketinget og pege på løsninger som eksempelvis CO2-afgifter i landbruget, forklarer Torsten Gejl.
Resultat af folketingsvalget den 1. november 2022 med resultat fra sidste valg i 2019 i parentes.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
For Pelle og EU over folket fasisterne, er krig= fred, når vesten , er i krig. HVIS, nogle så meget som forsøger at stoppe vestens massemord i vores mange permanent krige, så er det et forsøg på at stoppe dagligdagens fred, så er det ballademagere. For Pelle, og de andre fra CIA leftism, så er ethvert CIA Kup, fred, mord på civile i Ukraine? fred. Hvorfor anklage usa for det krige og kup forsøg, når man kan anklage usa’s ofre,eller bare ignorere deres eksistens. Hvor er forskellen på amerikanske politikere, og “danske” ? Har vi nogen danske uafhængige nyhedsformidlere udover arbejderen, der er lige så gode som revolutionary blackout, og hardlensemedia? https://www.youtube.com/watch?v=0HlG_3dWioU https://www.youtube.com/watch?v=2_dYxAkOT-M Måske har jeg bare ikke fundet dem i havet, af pro eu og pro krigs probagandister.
Enhedslisten vil ikke indrømme at der er en sammenhæng mellem tilslutningen til EU og NATO. Der er kun en mulighed for medlemmerne, og det er at melde sig ud eller sprænge partiet. Vi står midt i en ny frihedskamp, hvor det gælder om at forsvare vores sociale og demokratiske rettigheder inden de forsvinder. Her er der brug for aktionsenhed mellem K-partierne!
er også sikker på at enhedslistens tilbagegang først og fremmest handler om Ukraine, hvor Ø af en eller anden absurd grund bakker op om vestens aggression imod Rusland,
jeg foragter alle som tror på militære “løsninger”
og er helt bevidst om at den eneste reelle fjende er militarismen selv og dermed alle som mener at våbenleverancer og oprustning kan gøre noget som helst godt for verden, jeg går 100% ind for fred og hverken fred eller for den sags skyld demokrati og retfærdighed kan fremmes med militære midler, og først den dag at alt militær er afskaffet kan vi håbe på fred, måtte den dag komme snart.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
