Myndigheder i andre EU-lande skal – uden om de danske domstole – kunne påbyde danske udbydere af hjemmesider at fjerne såkaldt “terrorrelateret indhold” indenfor bare en time.
Der vil ikke finde en reel sagsbehandling sted.
Nick Hækkerup, justitsminister
Det er budskabet i den EU-forordning, som Danmark har fået ét år til at gøre til dansk lovgivning.
– Vi skal forhindre, at ekstremistiske budskaber spredes på nettet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at unge ikke inspireres af antidemokratiske, ekstremistiske og islamistiske budskaber på nettet. Derfor bakker regeringen op om forordningen, der stiller krav om at fjerne terrorrelateret indhold indenfor en time, forklarede justitsminister Nick Hækkerup på et samråd i Folketingets Europaudvalg i sidste uge.
PET skal agere gummistempel
Men EU-forordningen giver grå hår hos juristerne i Justitsministeriet. Det er nemlig kun danske myndigheder, der kan træffe retligt bindende afgørelser i Danmark.
– Forordningen rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Forordningen indebærer nemlig, at en myndighed i en anden EU-medlemsstat kan træffe en retlig bindende afgørelse med direkte virkning i Danmark. Efter dansk statsret anses danske myndigheder som enekompetente til at udøve myndighed i Danmark, forklarede justitsminister Nick Hækkerup.
Men Justitsministeriets jurister mener nu at have fundet en løsning på grundlovsproblemet.
Ministeriet vil forsøge at undgå at bryde grundloven ved at lade Politiets Efterretningstjeneste (PET) være et slags ekspeditionskontor for andre EU-landes krav om at fjerne indhold på danske hjemmesider:
Når et andet EU-land vil fjerne indhold på danske hjemmesider, skal henvendelsen blot en tur forbi PET, der – uden at tage selvstændig stilling til om kravet er i overensstemmelse med dansk lovgivning – skal videresende kravet til den danske hjemmesideudbyder.
Justitsminister Nick Hækkerup forsøgte på samrådet i sidste uge at forklare modellen:
– Det vil fungere sådan, at når en myndighed i en anden medlemsstat udsteder et påbud til en hostingtjenesteudbyder i Danmark om at fjerne terrorrelateret indhold, skal påbuddet sendes til en dansk myndighed, der giver påbuddet til hostingtjenesteudbyderen. Dermed er det den danske myndighed, der udøver myndighed i Danmark. Dermed kan man holde sig indenfor grundlovens rammer, mener justitsministeren.
Når det udenlandske påbud om at fjerne “terrorrelateret” indhold er sendt videre til den danske hostingtjeneste, har de danske myndigheder 72 timer til at vurdere, om det udenlandske påbud er i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Men den model stiller flere medlemmer af Europaudvalget nu spørgsmålstegn ved.
Flere medlemmer i Europaudvalget kræver svar på, om Danmark på få timer reelt kan behandle og tage stilling til de udenlandske myndigheders krav i Danmark.
Og kan danske myndigheder eller den danske hjemmesideudbyder afvise kravet om at censurere hjemmesider i Danmark? Og i givet fald hvad sker der så?
Justitsministeren indrømmer, at danske myndigheder ikke kan nå at tage stilling til udenlandske krav om, at indhold på danske hjemmesider skal fjernes indenfor en time.
– Det er begrænset, hvor meget man kan nå på en time. Derfor bliver den ekspedition, som den danske myndighed foretager, nødvendigvis meget overordnet. Der vil ikke finde en reel sagsbehandling sted, indrømmer justitsminister Nick Hækkerup.
Dansk erklæring holder ikke i EU-retten
Hvis danske myndigheder afviser et krav fra et andet medlemsland om, at en dansk udbyder skal fjerne “terrorrelateret” indhold fra sin side, kan det andet medlemsland slæbe Danmark for EU-domstolen og anklage Danmark for ikke at leve op til EU-forordningen.
Derfor har Justitsministeriet udarbejdet en politisk erklæring på seks linjer om den særlige danske model, der beskriver, hvordan Danmark har tænkt sig at leve op til forordningen.
Men den danske erklæring er ikke retligt bindende, hvis det kommer til en sag ved EU-domstolen, indrømmer justitsminister Nick Hækkerup.
– EU-domstolen har afvist at tillægge den slags erklæringer betydning. Så hvis sagen kommer for EU-domstolen, vil domstolen givetvis sige, at erklæringen ikke er en retsakt, som man tillægger værdi, forklarede justitsministeren.
Enhedslistens medlem af Europaudvalget, Søren Søndergaard, giver ikke meget for den danske regerings erklæring.
– Den erklæring er jeg meget nervøs ved. Erklæringen er justitsministerens forsøg på både at leve op til EU-forordningen og til grundloven. Men det eneste, der står i erklæringen, er, at den danske myndighed vil informere hjemmesideudbyder om, at indholdet skal tages ned.
– Er erklæringen og den danske “løsning” overhovedet i overensstemmelse med grundloven? Og hvad vil den danske regering gøre, hvis et af de andre EU-lande indklager Danmark for EU-domstolen for ikke at leve op til EU-forordningen? Så vil vi få en konflikt mellem grundloven og EU. Hvad vil regeringen gøre, hvis EU-domstolen underkender den danske “løsning”?
Frygter censur fra terrorstater
Flere medlemmer – lige fra Venstre over Alternativet til Enhedslisten – er kritiske overfor den nye forordning, der giver magt over danske hjemmesider til andre EU-medlemsstater med andre traditioner for retssikkerhed og holdninger til, hvad der er terror.
EU’s definition af “terrorrelateret onlineindhold” er meget bred. Den rummer eksempelvis indhold, der “kan bidrage til at begå terrorhandlinger”, “forherligelse af terrorhandlinger” samt at “promovere en terrorgruppes aktiviteter”.
– Der er stor forskel på, hvad de forskellige EU-lande opfatter som terror. Spanien ser spørgsmålet om catalonsk separatisme som terrorisme. De spanske myndigheder har slået hårdt ned på bagmændene til afstemningen om catalonsk selvstændighed og idømt domme på op til 13 års fængsel, fortalte Enhedslistens medlem af Europaudvalget Søren Søndergaard.
Han fortsatte:
– Tyrkiet er kandidatland til EU. Tyrkiet opfatter enhver opfattelse af, at der findes et kurdisk mindretal i Tyrkiet, som en opfordring til terror. Folk er blevet dømt for terror for at sige, at de ønsker fred mellem det tyrkiske og det kurdiske folk.
Hvis eksempelvis en myndighed i Spanien kræver indhold på en dansk hjemmeside fjernet, så kan hjemmesideudbyderen rejse sagen ved en spansk domstol for at forsøge at omgøre beslutningen.
Men det vil ikke ske, forudser Enhedslistens Søren Søndergaard.
– En dansk udbyder af hjemmesider vil jo ikke begynde at bruge penge på at føre retssag i ytringsfrihedens navn i eksempelvis Spanien for at få omgjort påbuddet om at fjerne indhold. Udbydere af hjemmesider får cirka 120 kroner om måneden for at udbyde en hjemmeside. Hjemmesideudbyderen vil da bare fjerne indholdet og komme videre med deres forretning, lød det fra Søren Søndergaard.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.