Underbetalt arbejdskraft
Det er ikke tilfældigt, at dette års våbenmesse hos den statslige militære indkøbsstyrelse (FMI) slår alle rekorder.
Ikke mindre end 400 våbenfirmaer og andre leverandører af militært udstyr er valfartet til Ballerup Super Arena for at vise deres dødelige militære produkter frem og gøre sig til over for indkøberne fra FMI, politikere, embedsfolk og militærfolk.
Det er ikke forkert at sige, at krigen i Ukraine har været god for vores virksomhed.
Hans-Christian Mathiesen, vicepræsident hos Sky-Watch
Et flertal i Folketinget har besluttet, at der frem til 2033 skal bruges svimlende 427 milliarder kroner på dansk militær.
Det er konsekvensen af det seneste forsvarsforlig, der løfter det militære budget med 143 milliarder kroner.
Selv om Arbejderen i en årrække har givet danskerne mulighed for at få indblik i, hvad der foregår på de årlige våbenmesser, gennem reportager, er det i år første gang nogensinde, at de, der betaler gildet – nemlig skatteyderne – er inviteret med indenfor.
Det manglede da også bare: Ifølge NATO’s seneste opgørelse betaler hver eneste dansker hvért år 7000 kroner til militæret.
Men i dag er det våbenindustrien, der giver… Og de disker op med kuglepenne, bolsjer, nøgleringe, klistermærker, kaffe og softice med krymmel ad libitum til de skatteydere, der er dukket op for at se, hvad de får for pengene.
Ukraine-krigen syvdobler overskuddet hos dronefirma
Mens frygten for en ødelæggende verdenskrig skyller ind over Vesten, er krigen i Ukraine her på messen først og fremmest en guldgrube for firmaerne bag de mange stande.
Et af de firmaer, der nyder godt af krigen i Ukraine, er den danske militære dronevirksomhed Sky-Watch.
– Krigsudbruddet i Ukraine har betydet mere aktivitet for vores virksomhed. Sidste år havde vi – for første gang nogensinde – overskud. I år bliver vores omsætning formentlig syvdoblet. Dermed når vi en solid treciftet millionomsætning. Det er bestemt godt nyt, fortæller vicepræsident hos Sky-Watch Hans-Christian Mathiesen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er ikke forkert at sige, at krigen i Ukraine har været god for vores virksomhed. Det er klart, at en krig skaber efterspørgsel hos en virksomhed som os, fordi droner er en del af nutidens og fremtidens krigsførelse.
Sky-Watch står bag den såkaldte Heidrun-drone, en meget lille drone, der er svær at opdage og skyde ned. Dronen kan flyve i 200 meters højde og larmer stort set ikke.
Højt oppe over skyerne kan Sky-Watch’ droner ved hjælp af højteknologiske kameraer og sensorer optage billeder af russiske stillinger og sende billederne til Ukraines militære hovedkvarter, der med Sky-Watch-dronens data kan sende bevæbnede droner og artilleri ud for at angribe russiske soldater.
Krigen i Ukraine betyder, at det danske dronefirma nu kan reklamere med, at deres Heidrun-drone er “combat proven” (afprøvet i kamp), en ikke ligegyldig detalje, når man sælger død og ødelæggelse.
Vi leverer materiel til en krig. Og i krig dør mennesker.
Hans-Christian Mathiesen, Sky-Watch
– Krigen har udviklet sig til en artillerikrig, hvor vores droner bidrager til at udpege mål, forklarer Hans-Christian Mathiesen og fortsætter:
– Når Ukraines militær rammer, så sker der det, der sker i krig: Man “neutraliserer” målet for at sige det pænt. Det betyder, at russisk materiel bliver beskadiget, eller soldater kan være sårede eller dræbt. Vi leverer materiel til en krig. Og i krig dør mennesker, konstaterer Sky-Watch-vicepræsidenten.
Bag ham kører en video, der viser, hvordan en Heidrun-drone afslører en russisk stilling, der bliver bombet på baggrund af data fra Heidrun-dronen.
Sky-Watch’ vicepræsident ønsker ikke at svare på, om Sky-Watch stiller krav til Ukraines militær, om at de ikke må bruge Heidrun-dronerne på russisk territorium. Han ønsker heller ikke at svare på, om Sky-Watch stiller krav om, at Ukraine ikke må bruge dele eller teknologi fra Sky-Watch til at bygge bevæbnede droner.
– Det vil jeg ikke gå ind i. Vi har tilladelse fra de danske myndigheder. Vi eksporterer et dual-use-produkt (der kan bruges både militært og civilt, red.) Derfor skal vi blot have en tilladelse fra Erhvervsministeriet. Vi behøver ikke en tilladelse fra Justitsministeriet. Men jeg kan jo ikke vide, om Ukraine tager dele eller teknologi og bruger i de droner, de selv producerer.
Sky-Watch er løbende i dialog med Ukraines militær for at forbedre dronen. Sky-Watch samarbejder også med Syddansk Universitet (SDU), der har oprettet et dronecenter.
Sky-Watch kan også takke Luke Skywalker fra Starwars (der i den virkelige verden hedder Mark Hamill) for udsigten til rekordomsætning. Mark Hamill har nemlig taget initiativ til en kampagne, der skal indsamle penge til at købe ti Sky-Watch’ Heidrun-droner til Ukraine.
“Hver en donation bringer lysets sejr over mørket tættere på og gør os alle lidt til superhelte”, lyder det fra Mark Hamill i videoen.
Hans-Christian Mathiesen ønsker ikke at oplyse, hvor meget en Heidrun-drone koster, eller hvor mange droner firmaet har eksporteret til Ukraine.
Men både den danske og den tyske regering har købt Sky-Watch’ droner og sendt dem til Ukraine.
Gymnasieelever hverves med F-35-model
Det er ikke kun våbenindustrien, der ser muligheder i at gøre en god handel i Ballerup dag.
Også det danske militær håber på at kunne underskrive kontrakter og hverve fremtidens soldater.
Til det formål har Flyvevåbnet netop modtaget en tro kopi af Danmarks nye F-35 kampfly.
– Det skal vi bruge til at rekruttere fremtidens medarbejdere til flyvevåbnet. Vi håber på, at en masse unge mennesker vil synes, at sådan et kampfly er rigtigt spændende, fortæller Flyvevåbnets chef for rekruttering og branding, Anne Fiil Bach, til Arbejderen.
Hun glæder sig til at tage imod de to busser med 100 gymnasieelever, der inden længe ankommer til våbenmessen for at se og opleve Danmarks nye kampfly og få en peptalk om, hvorfor de skal vælge en fremtid som professionelle soldater.
– Sådan et kampfly er et godt blikfang og en god dialogstarter i forhold til at tiltrække folk. Forsvaret skal bruge mange nye piloter, flymekanikere og controllere i fremtiden til at passe på Danmark. Der er allerede en del unge, der har været henne og sagt: “Wow, det var fedt”, og mange har taget vores hvervebrochure, fortæller Anne Fiil Bach.
– Der har ikke været et tidspunkt, hvor der ikke har siddet nogen i det nye kampfly. Det er meget populært. Meget populært. Der er hele tiden kø. Vi kan allerede se nu, at det virker efter hensigten.
Ved siden af det store kampfly har flyvevåbnet opstillet en simulator, hvor interesserede kan få lov til at “sidde i cockpittet” i det nye F-35 kampfly.
I simulatoren er det dog kun muligt at prøve at lande flyet. Det er ikke muligt at affyre missiler.
– Ha ha… Ja, det er også for dårligt… Det er et rigtigt godt spørgsmål, hvorfor man ikke kan affyre missiler… Vi vil gerne give en oplevelse af at flyve. Det er den oplevelse, vi prøver at sælge, forklarer Anne Fiil Bach.
Men det er vel heller ikke den bedste reklame over for unge mennesker, hvis I sætter dem ind i en simulator, hvor de skal affyre missiler. Men det er jo det, der sker i krig. Har I bevidst undgået at vise det, som et kampfly reelt er – nemlig en dræbermaskine?
– Vi forsøger ikke at skjule noget… Der er rigtig mange muligheder med sådan et fly… Men det er politikerne, der beslutter, hvordan det skal bruges.
Og til lyden af rekrutteringschefens rituelle håndvask erfarer jeg, at F-35-modellen i næste uge bliver kørt til Flyvestation Skrydstrup, hvor den skal tiltrække opmærksomhed på den lokale karrieredag, hvor flere unge skal inspireres til at blive professionelle soldater.
Herefter skal modellen flyttes fem gange årligt rundt til diverse uddannelsesmesser for at rekruttere unge.
De første rigtige danske F35-kampfly kommer til Danmark i denne måned.
Robotterne kommer!
Våbenmessen efterlader ingen tvivl om, at fremtidens krige vil blive udkæmpet med brug af kunstig intelligens og robotter.
Det amerikanske våbenfirma Ghost Robotics er i fuld gang med at forske i – og producere – såkaldte dræberrobotter.
Firmaet har skabt robotten V 60. Den har fire ben, krop og et hoved med øjne. Den ligner en hund, lavet af panser.
– V 60 er en meget mobil robot. Den kan gå op og ned ad trapper, og den kan komme over store forhindringer. Man kan sætte ispigge på, så den kan gå og løbe på is. Den kan svømme…, opremser den danske importør af V 60, Tommy H. Christensen, til Arbejderen.
Han fortsætter opremsningen:
– Den kan udstyres med infrarøde kameraer og radar, så den kan opdage folk i mørke eller i bygninger. Den kan udstyres med overvågningskameraer. Man kan sætte den til at stå for fysisk adgangskontrol. Den kan scanne et id-kort og give dig adgang til et område.
Robotten holder allerede vagt samtlige døgnets 24 timer i en militær lufthavn i USA.
– Hvis der sker et eller andet… Hvis der eksempelvis er fysisk aktivitet eller lyd – så reagerer robotten og melder tilbage til kontrolcenteret, der kan sende en vagtstyrke ud, fortæller den danske sælger fra Ghost Robotics, som nu håber, at også det danske Forsvar vil få øjnene op for robotten.
Den er nemlig, ifølge sælgeren, interessant for Forsvaret:
– Den kan nemlig udstyres med våben. Man kan sætte alt lige fra et maskingevær til panserværnsvåben på robotten. Man kan også sætte forskellige sensorer på robotten. Det gør den eksempelvis i stand til at lytte, om fjenden bruger radiokommunikation. Man kan sende den ud på slagmarken for at holde øje med et område. Den kan ligge i baghold…
Iveren vil ingen ende tage, og vi får da også at vide, at det amerikanske våbenfirma bag robotten konstant arbejder på at gøre den mere effektiv og selvstændig.
Hvor autonom er den? Kan man programmere den til at skyde, hvis den eksempelvis bliver angrebet eller beskudt?
– Det kan den sagtens. Der er masser af muligheder… Men der er en masse dilemmaer med kunstig intelligens. Hvis du sætter våben, sensorer, kameraer, et styresystem og et kommunikationssystem på robotten… Pludselig er der fem-seks forskellige producenter, der leverer udstyr til robotten. Men hvem har ansvaret, når der bliver skudt? Hvis der sker fejl, vil alle leverandører forsøge at vaske deres hænder.
Men faktisk er det amerikanske robotfirma langt fremme i udviklingen af robotten. Og tilsyneladende er det kun teknologien, der sætter grænser for, hvor langt firmaet vil gå i udviklingen af robottens kampevner.
Kan den allerede i dag skyde tilbage, hvis den eksempelvis bliver angrebet og beskudt?
– Ja.
Har I afprøvet det?
– Ja.
Er det noget, I reklamerer med i de brochurer, I har taget med til jeres udstilling?
– De rigtige brochurer er her ikke. Dem kan vi ikke ligge frem. Fordi robotten stadig er et udviklingsprojekt. Det er noget af det, vi stadig tester. Det er noget, vi eksperimenterer med. Og lige præcis den teknologi, du nævner, er vi i gang med at teste. Men vi tør ikke sælge den endnu.
Vil I godt turde sælge en autonom robot, der er i stand til selv at reagere og skyde tilbage, hvis den bliver angrebet?
– Ja, ja…
Også selv om der er en række dilemmaer ved at udstyre en robot med kunstig intelligens og programmere den til automatisk at skyde, hvis den bliver angrebet? Hvad hvis det eksempelvis er et barn, der kaster en sten?
– Jamen… Det kommer jo an på, hvad det er for en slags krig… Man ville godt kunne sætte robotten ind i en krig mellem to regulære hære… Men i en krig, hvor man ønsker at hjælpe en befolkning – eksempelvis i Irak eller Afghanistan – vil man måske ikke sætte robotten ind. Men når den bliver mere og mere intelligent, kan det være, at det kommer hen ad vejen… Men der er vi ikke endnu.
Læs også
Alle vil have en bid af milliardoprustning i Arktis
Arktis havde sit helt eget tema på den store våbenmesse.
Den i dag fredelige og naturskønne verdensdel bliver nemlig spået en fremtid som kampplads for stormagters geopolitiske rivalisering om adgang til og kontrol over nye handelsveje og råstoffer.
Et flertal i Folketinget har allerede afsat 1,5 milliarder kroner til at styrke overvågningen af Grønland, Arktis og Nordatlanten med radarer og droner.
Den danske våbengigant Terma A/S er blandt de firmaer, der har store interesser i militær oprustning i Arktis.
Terma A/S offentliggjorde tidligere på året projekt BIFROST. Projektet, der er opkaldt efter den mytologiske bro til de nordiske guders hjem, foregår i et samarbejde med blandt andre Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og skal udvikle såkaldt smarte satellitter, som ved at analysere billeddata ved brug af kunstig intelligens skal styrke overvågningen af Arktis.
I næste måned samles militære dronevirksomheder i Grønland til Arctic Drone Conference for at presse på for at få militære overvågningsdroner til Grønland og Arktis.
Men ikke alle er lige begejstrede for udsigten til militær oprustning i Arktis.
Det er ikke beslutninger, der skal tages i Danmark, 3000 kilometer fra Grønland. Vi bryder os ikke om at blive et militært mål.
Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
– Vi ønsker en fredelig udvikling i Grønland og resten af Arktis. Vi ønsker ikke flere militære baser – uanset om de er danske eller amerikanske. Der skal ikke ske en oprustning. Vi skal ikke have NATO-soldater i og omkring Grønland. Hvis NATO begynder at opruste i Grønland, sender det et forkert signal til vores naboer, heriblandt Rusland, siger Aaja Chemnitz til Arbejderen.
Hun er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA), der har regeringsmagten i Grønland.
– Hvis man opruster Grønland militært, vil det være at gå i den stik modsatte retning af den fredelige udvikling, som vi ønsker i vores land. Man er nødt til at respektere, at det er os, der bor i Grønland, og os, der bor i Arktis, der bestemmer – for det er os, der skal leve med konsekvenserne af beslutningerne, siger Aaja Chemnitz.
– Det er ikke beslutninger, der skal tages i Danmark, 3000 kilometer fra Grønland. Vi bryder os ikke om at blive et militært mål. Vi skal huske på, at Grønland har både et selvstændigt parlament og en selvstændig regering. Det er dem, der skal have det sidste ord om Grønland. USA, NATO og den danske regering må respektere Grønland og grønlænderne som et oprindeligt folk – med ret til at blive hørt. Jeg går ind for, at Grønland skal have vetoret over alle beslutninger, der vedrører vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Tavshed om drab på civile og samarbejde med diktaturer
De mange våbenfirmaer vil meget gerne dele nøgleringe, slik en masse og andre søde sager ud. Og de slipsklædte repræsentanter for Elbit, Terma, BAE Systems og SAAB fortæller gladeligt om deres dødbringende produkter.
Men ikke ét eneste af de våbenfirmaer, som jeg forsøgte at komme i kontakt med, ønskede at tale om alle eksemplerne på, at deres våben bliver eksporteret til lande som Israel eller Saudi-Arabien, der ikke tøver med at bruge dem mod civile – og som konsekvent overtræder både menneskerettighederne og krigens love.
– Vi taler ikke med pressen i dag. Det er Elbits officielle politik. Beklager, lyder den korte besked fra den ansvarlige for Elbits store loungeområde – det største på våbenmessen.
Elbit har blandt andet produceret bevæbnede droner til den israelske hær, der er blevet brugt i angreb på Gaza i sommeren 2014, hvor 2100 palæstinensere blev dræbt.
Herudover har Elbit leveret overvågningsudstyr til de ulovlige israelske bosættelser og til den kontroversielle apartheidmur på Vestbredden.
Elbits sælgere forklarer begejstret om, hvordan deres Atmos-artillerisystem kan affyre seks missiler inden for 110 sekunder og ramme mål 40 kilometer væk.
Der er dog ingen bygninger eller mennesker, der skal “neutraliseres” i Ballerup i dag. Der er derfor heller ingen missiler eller granater i Elbits store Atmos-missilsystem. Og bazookaen hos den svenske våbengigant SAAB er ikke ladt, ligesom det nye danske udstillingskampfly ikke kan affyre raketter.
Her er hygge og masser af solskin, og der bliver grinet og spurgt nysgerrigt ind, når en slipseklædt sælger står klar til at demonstrere og forsikre de militære indkøbere om, at produkterne er “combat proven”.
En reklamefrase og kommerciel værdiforøgelse, betalt af civile krigsofre langt fra Ballerup Super Arena – langt fra duften af softice og grillpølser – i Palæstina og Yemen.
Som når Danmarks største våbenfirma, Terma, leverer udstyr, som de Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
Heriblandt antimissiludstyr til landets Archangel-bombefly, der kan bære tre ton bomber. Samtidigt har Termas beskyttelse været med til at sikre, at bombeflyene stort set uden risiko kunne kaste sine bomber over Yemen.
Ifølge Yemen Data Project, der overvåger krigen i Yemen, har saudiarabiske bombefly fløjet over 25.000 bombetogter i Yemen og ramt civile mål som hospitaler, skoler og boligområder. Næsten 20.000 civile er blevet dræbt eller såret i bombeangrebene.
I Termas bod på våbenmessen er der glitrede brochurer for selvbeskyttelsessystemet med fotos af de selvsamme Archangel-kampfly, som Saudi-Arabien bruger i sin krig mod Yemen – så varerne er skam afprøvet i kamp.
Samtidig har Terma leveret radarer til seks krigsskibe i De Forenede Arabiske Emiraters flåde, der har iværksat en blokade, der forhindrer nødhjælp, mad og medicin i at nå frem til millioner af sultende civile i det borgerkrigshærgede Yemen.
Ifølge eksperter og menneskeretsorganisationer kan Terma dermed være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser.
Allerede i 2015 advarede Amnesty International om, at våbeneksport til Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater var i strid med international lov. Og i 2019 vurderede et særligt FN-ekspertpanel, at lande, der eksporterer våben og militært udstyr til den saudisk-ledede koalition, kan være medansvarlige for krigsforbrydelser.
FN-panelet konkluderede, at våbeneksporterende lande er med til at forlænge den væbnede konflikt og humanitære krise i landet.
Skandale-missilsystem på danske nummerplader
På messen møder jeg også det israelske våbenfirma Elbit, som stolt viser sit Atmos-artillerisystem frem – med danske nummerplader på.
Et flertal i Folketinget besluttede i starten af året at købe for 1,7 milliarder kroner.
Men i sidste uge blev (den nu tidligere) forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen meldt til politiet af kampagnen “Stop Våbenhandel med Apartheid Israel” for at have vildledt og videregivet usande oplysninger til Folketinget om indkøbet af Elbits Atmos-artillerisystem.
Kort forinden havde forsvarsministeren fyret sin departementschef samt lovet en uvildig undersøgelse af hele forløbet.
Men det forhindrede altså ikke det israelske våbenfirma i at fremvise artillerisystemet – på danske nummerplader – som om intet er hændt.
Industri og forsvarsattachéer speeddater
Et af hovedformålene med den enorme våbenmesse er at give våbenindustrien direkte adgang til indkøberne fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), embedsfolk, politikere og højtstående militærfolk.
Det foregår blandt andet gennem “speeddating”, hvor lobbyister fra våbenindustrien får direkte, eksklusiv og hemmelig adgang til de såkaldte forsvarsattachéer, som staten har ansat på en lang række danske ambassader for at fremme våbenindustriens eksportinteresser i resten af verden – især i konfliktlande.
Den direkte kontakt mellem våbenindustrien og ambassaderne er sat i system: Våbenhandlerne kan booke et møde på våbenmessen med ambassadernes forsvarsattachéer på FMI’s hjemmeside.
Her kan man se, at især forsvarsattachéen for Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er populære blandt våbenindustrien.
Han er fuldt booket, fremgår det af den særlige hjemmeside for våbenmessen, hvor våbenfirmaerne kan tilmelde sig speeddating.
Der er også fuldt booket op hos forsvarsattachéen i de baltiske lande. Også forsvarsattachéerne i Mali og Afghanistan er populære blandt våbenfirmaerne.
Arbejderen forsøgte forgæves at få et interview med forsvarsattachéen for De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien, oberst Michael Engholm.
Vi ville gerne have spurgt ham, hvordan han arbejder, hvilke firmaer han har hjulpet, og om danske skatteydere skal betale for, at danske ambassader hjælper våbenindustrien med at sælge militært udstyr til Saudi-Arabien og Emiraterne, der er kendt for systematisk at overtræde menneskerettighederne og krigens love.
Men forsvarsattachéen er ikke vendt tilbage. Han havde måske for travlt…
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
