NATO og arven fra det 3. rige!
I 2. verdenskrigs absolut sidste dage efter Hitlers selvmord, skyndte admiral Dønitz, sig, efter at have overtaget førerrollen efter denne, at etablere kontakt med den amerikanske hærledelse med et fredsforslag til en ensidig afslutning af krigen mellem det 3. rige og den amerikanske hær og USA.
Alt imens den røde hær tromlede frem gennem resterne af hovedstaden Berlin, – søgte den nazistiske militærledelse at opnå en aftale sammen med amerikanerne om en fælles fortsat krigsplan mod bolsjevikkerne og Sovjetunionen, imod at de skånede og anerkendte resterne af det gl. nazi-regime og der wehrmacht (hæren) og flåden, – altså for at gå i en fælles inter-europæisk krig mod verdenskommunismen og Sovjetunionen, og jo ikke mindst imod de sovjetiske styrker der allerede stod i Berlin.
Forslaget blev afslået der og Tyskland nedkæmpet til betingelsesløs kapitulation.
Efter at NATO kom til i 1949 har amerikanerne, med de selvsamme omtalte reminiscenser fra det 3. rige, udviklet et krigsspil og grundplanerne til denne fortsatte antikommunistiske krig, som kom til at præge Europas og vores historie helt frem til i dag. En plan bygget på det tyske wehrmachts erfaringer og strategier fra krigsførelsen i Polen og Rusland, Finland og Estland, Letland og Litauen.
Det er sådan at denne NATO-strategi dermed, i lange træk, fortsætter Hitlers og den tyske hærs nazistiske krigsvision og den situation der grundlagde dette scenario i 1939- 45 og med vægten på de nøjagtig samme geopolitiske fokusområder og tidligere nazistiske alliancer. Det er fuldstændig vanvittigt! (Nogen erindrer sig måske endnu filmen Dr. Strangelove) – ellers må vi anbefale at se den.
Dertil er så siden kommet opstillingen af amerikanske atomvåben i Europa og nu også i de tidligere østbloklande.
Danmark er i en given krigssituation under fælleskommando af NATO og ikke af en suveræn dansk hærledelse. NATO´s Hovedkommando (HQ) ligger i Karup under jorden.
80 km syd for grænsen står NATO´s mobile atommissiler op-stationerede nord for Hamburg og bliver i det tilfælde straks kørt til Danmark og udplaceret taktisk i landet.
Ledelsen i Karup HQ er så US – UK og tysk og delvis dansk.
Grænsen eksisterer ikke længere og Danmark står atomart væbnede under NATO´s taktiske kommando. Bare så du ved det.
Truslen for et atomært gengældelsesangreb er dermed øget expotentielt helt ude af proportion med Danmarks faktiske taktiske betydning for en fjende.
En gang i 1200tallet var det den tyske junkerorden der ekspanderede sig vej ind i Rusland, men mødte sin skæbne i den russiske Alexander Nevskij i slaget på isen af søen Tsjudskoje i 1242.
Senere i 1800tallet forsøgte Napoleon sig med en multinational hær: Le grande armee, men led mægtige nederlag og fik dårligt sig selv og den franske hær hjem igen.
1. verdenskrig på russiske slagmarker førte til den proletariske arbejderrevolution og skabelsen af Sovjetunionen.
Hitlers tyske hære blev slået igen og igen, ved Leningrad – Moskva og Stalingrad.
Senere, i verdenshistoriens største artilleri -og tankvognsslag i kurskbuen, og endelig i selve Tysklands hovedstad Berlin.
Sovjet-Rusland og den røde hær knuste naziregimet og drømmen om det 3. rige.
Rusland har aldrig været besejret!
Den største garanti imod krig mod Rusland eller i Europa, er nedrustning, afvæbning, afspænding og fredelig sameksistens.
Kulturudveksling, handel og økonomisk, teknisk og videnskabeligt samarbejde.
Vore forfædre vikingerne grundlagde Rusland ved kolonialisering på deres rejser østover ad Neva floden.
Rusland er også Europa med en mere end 1.000 år gl. fælles historie. (læs: Røde Orm i Østerled) Vi har alt til fælles med dem.
Amerikanerne anser at de ved at føre krigen i vores land/ og i Europa skal undgå den selv hjemme i USA. Det er en vanvittig og kynisk hypotese som når ud over al mellemmenneskelig moralsk anstændighed og sameksistel forståelse.
USA, og ikke mindst NATO er i den henseende nok vores værste fjende; – for hvad er det man siger om sine venner; deres fjendes fjende er den bedste ven.
: Alle oplysninger er, eller har været, offentligt tilgængelige i presse, artikler og diverse afhandlinger …