Mindretal af modstand
Det kan godt lade sig gøre at stå udenfor EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde og samtidig samarbejde med andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det viser Justitsministeriets årlige status over dansk politis forhold til Europol.
“Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har en operationel stor nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen giver”, hedder det i redegørelsen.
Det danske retsforbehold forhindrer heller ikke Danmark i at være aktiv i Europol.
Danmark har i det forløbne år deltaget i samtlige bestyrelsesmøder i Europols bestyrelse og har været inviteret med til alle møder i bestyrelsens undergrupper.
Samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen giver.
Rigspolitiet
Herudover deltager Danmark i møderne for lederne af de nationale Europol-enheder, der er operationelt rådgivende organer for Europols bestyrelse.
Danmark deltager også i Europols “Serious and Organised Crime Threat Assessment”-enhed, der udarbejder strategiske analyser og trusselvurderinger.
Positivt samarbejde
Ifølge Rigspolitiet er Danmark i 2021 med i samtlige af Europols 13 operationelle aktionsplaner.
– Det er positivt, at Rigspolitiet mener, at samarbejdet med Europol har en operationel stor nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen giver, siger Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU’s landsledelse.
Ifølge Rigspolitiet vil der på sigt være ting, der er lidt mere besværlige, fordi Danmark ikke er med i det overstatslige Europol. Eksempelvis vil Danmark ikke få adgang til det såkaldte QUEST-system, der i fremtiden skal gøre det muligt for udvalgte betjente at søge direkte i Europols såkaldte EIS-database, der indeholder informationer om eksempelvis mistænkte, dømte, nummerplader og så videre via en app på mobiltelefonen.
– Det er selvfølgelig ærgerligt, og det vil være godt, hvis Europol-aftalen kan udvikles over tid, så praktiske udfordringer kan løses. Når det er sagt, så vil jeg også understrege, at vi jo heller ikke er med i USA’s politimyndigheder. Det skyldes, at vi ikke er en del af USA. Europol er blevet til en overstatslig politimyndighed, og det bliver mere og mere tydeligt, at EU er i gang med at opbygge en EU-stat, som vi ikke skal blive en del af. Vi skal passe på med at afgive suverænitet til EU, hvis vi vil bevare dansk suverænitet, demokrati og retssikkerhed, siger Lave Knud Broch.
Han fortsætter:
– Ved at fastholde retsforbeholdet har vi på sigt den bedste mulighed for at forsvare disse værdier. Der går også lidt mere tid med at få informationer fra USA, fordi vi ikke er en amerikansk delstat, men vi samarbejder jo også med USA på retsområdet og mange andre lande eksempelvis via Interpol. Internationalt samarbejde er nødvendigt, men at underlægge os EU’s overstatslige retspolitik vil være en skidt vej at gå.
Udveksling af data er steget med 69 procent
Det danske retsforbehold forhindrer heller ikke Danmark i at udveksle data med Europol og de øvrige lande.
Efter det danske nej i 2015 til EU’s overstatslige politienhed, Europol, indgik Danmark en aftale, der sikrer, at dansk politi fortsat har adgang til alle oplysninger Europols databaser. Der sidder endda danske betjente i Haag og i København med direkte søgeadgang i Europols registre.
Faktisk er Danmarks udveksling af data med Europol steget voldsomt siden det danske nej.
Udvekslingen af data sker via Europols såkaldte SIENA-database, der bliver brugt til at udveksle følsomme oplysninger i forbindelse med efterretning og efterforskning.
Dansk politis udveksling via SIENA-databasen er steget 69 procent – fra 12.251 oplysninger i 2017 til 20.722 i 2020.
Få dage efter, at den danske befolkning i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og sagde nej til at underlægge Danmark EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde, fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU på plads om, hvordan Danmark kunne fortsætte i Europol.
I december 2016 indgik Danmark en mellemstatslig aftale, der sikrer, at Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol blev overstatsligt 1. maj 2017.
Den mellemstatslige aftale betyder, at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel, så Danmark kan træde ud af Europol igen, hvis politisamarbejdet udvikler sig i en retning, vi ikke ønsker at være med til. Læs aftalen mellem EU og Danmark.
Skræmmekampagne
Op til afstemningen den 3. december 2015, der skulle gøre Danmark til en del af EU’s overstatslige rets- og politisamarbejde, truede ja-partierne med, at samarbejdet ville blive svækket i tilfælde af et nej.
Socialdemokraternes kampagne havde fokus på, at et dansk politi uden for det overstatslige samarbejde ikke ville være lige så effektivt. På partiets plakater kunne man læse budskaber som: “Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja” og: “Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja”.
Partiet slog også på, at en parallelaftale ikke var en sikker mulighed efter et nej.
– Stemmer vi nej, så ryger vi ud af Europol, og så kan det godt være, at vi kan finde en løsning, men der er bare ikke nogen af modstanderne her i aften, der kan garantere danskerne, at den løsning bliver lige så god, som hvis vi fortsætter med Europol, lød det fra Mette Frederiksen under valgkampen.
De Radikale advarede også vælgerne mod at stemme nej: “Det skader Danmarks kamp mod it-kriminelle”, og: “Det skader Danmarks kamp mod menneskehandel”, ligesom partiet fastslog, at man skulle stemme ja, “Så dansk politi fortsat kan samarbejde med resten af Europa”.
Formanden for De Konservative, Søren Pape, lagde også pres på vælgerne:
– Uanset hvem man spørger, så siger alle, at man kan komme med i Europol. Altså vi er med, og hvis vi stemmer ja, så forbliver vi medlem, men hvis vi stemmer nej, så ryger vi ud, og det er fakta, sagde Søren Pape til DR’s “Demokratiets Aften”.
“Hvis vi stemmer nej, ryger vi ud, og dermed har vi ikke adgang til at søge i deres registre og samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, børnepornoringe, indbrudskriminalitet med mere”, uddybede Pape efterfølgende i debatten på dr.dk.
Også den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig i debatten:
– Hvis vi stemmer nej, så aner vi ikke, hvad der sker – ud over at vi ryger ud af politisamarbejdet, som vi kender det i dag.
Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU husker tydeligt skræmmekampagnerne:
– Jeg glemmer aldrig de socialdemokratiske skræmmeplakater, og hvad politikere fra stort set alle EU-glade partier truede med. Sådan er det heldigvis ikke gået. Danmark fik en mellemstatslig aftalte om Europol i 2017, og det er ikke mere utrygt at bo i Danmark end i EU-landene, som har givet EU overstatslig magt på retsområdet. Folkebevægelsen mod EU fik derfor ret i vores argumenter før afstemningen. Det er jo i virkeligheden en stor sejr og viser, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk Folkebevægelse mod EU, siger han til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
