Boykot Israel forbudt
Formandskabet for De økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, anbefaler regeringen, at den begrænser den samlede offentlige sektors økonomiske aktiviteter gennem finanspolitikken.
Opfordringen kommer ikke på grund af dårlig økonomi – tværtimod.
Vismændene frygter, at et forventet økonomisk opsving vil øge presset på arbejdsmarkedet og dermed skabe grundlag for et opadgående pres på lønninger og inflationen, så det skaber ubalance i økonomien.
Det er en af hovedkonklusionerne i vismændenes rapport Dansk Økonomi forår 2024, der blev offentliggjort tirsdag.
Andre muligheder for finanspolitisk opstramning kan være udskydelse af de aftalte økonomiske skattelettelser, reduktion i de aftalte udgiftslofter eller en lavere offentlig investeringsramme.
Vismændenes rapport Dansk Økonomi forår 2024
Vismændene har opskrevet, hvor stor beskæftigelsen kan være, uden at det skaber ubalancer – den strukturelle beskæftigelse. De fremhæver også, at det ikke er en målbar størrelse, men er beregnet. Derudover er den strukturelle beskæftigelse svær at vurdere præcist, men vismændene mener alligevel, at de økonomiske udsigter taler for, at regeringen griber ind.
Strammere økonomisk politik
Allerede i efteråret pegede vismændene i deres rapport på, at der var brug for en strammere finanspolitik. I stedet har regeringen lempet økonomien, hvilket “primært skyldes øget støtte til Ukraine og øgede forsvarsudgifter”, konkluderer vismændene.
Støtten til Ukraine påvirker dog ikke beskæftigelsen i Danmark, og samtidig er effekten af øgede forsvarsudgifter usikker, fordi det afhænger af, om de bliver brugt til at købe våben i udlandet eller til øget personel og aktiviteter i Danmark.
Vismændene regner dog med, at de øgede forsvarsudgifter påvirker den økonomiske aktivitet som al anden offentlig aktivitet, og de går derfor så langt, at de anbefaler, at Danmark ikke skal forlange modkøb af varer i Danmark ved køb af våben i udlandet.
“Andre muligheder for finanspolitisk opstramning kan være udskydelse af de aftalte økonomiske skattelettelser, reduktion i de aftalte udgiftslofter eller en lavere offentlig investeringsramme”, lyder anvisningen fra vismændene.
De aftalte udgiftslofter er de økonomiske rammer, som Folketinget har besluttet for kommunernes og regionernes økonomi.
Fagbevægelsen afviser pres på arbejdsmarkedet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er medlem af De økonomiske Råd, skriver i en kommentar til rapporten, at de finder, at vismændene undervurderer den strukturelle beskæftigelse og dermed overvurderer det aktuelle beskæftigelsesgab.
AE mener derimod, at “den nuværende finanspolitik er passende, og mener ikke, at den nuværende konjunktursituation tilsiger en stramning af finanspolitikken. Dette skal desuden ses i lyset af, at arbejdsmarkedsindikatorerne – som vismændene også selv bemærker – peger på, at presset på arbejdsmarkedet er aftagende.”
Fagforeningen 3F, der også er medlem af rådet, henviser i deres kommentar til, at store dele af byggebranchen allerede oplever øget arbejdsløshed, og 3F henviser også til, at Nationalbanken og Finansministeriet vurderer, at presset på arbejdsmarkedet har været aftagende siden 2022. Forbundet peger desuden på, at vismændene har nedvurderet de forventede lønstigninger.
Lønnen stiger mindre
“3F bemærker, at lønstigningstakten er nedrevideret sammenlignet med efterårsprognosen – et forhold, der heller ikke stemmer overens med, at kapacitetspresset på arbejdsmarkedet er opjusteret.”
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at en opstramning af finanspolitikken vil forhindre vigtige samfundsmæssige investeringer: “De økonomiske vismænd konkluderer i deres forårsrapport, at økonomien buldrer derudad, og at der derfor er brug for en opstramning. FH er uenig og mener, at en strammere finanspolitik vil stå i vejen for vigtige investeringer i uddannelse, grøn omstilling og velfærd.”
Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort overskuddet i 2023 for den offentlige sektor til 87 milliarder kroner, og overskuddet på betalingsbalancen er igen på over 300 milliarder kroner.
Dansk Industri mener derimod, at rapporten viser, at der bør sættes en “prop i det offentlige forbrug”.
– Vi forventer et endnu større pres på arbejdsmarkedet end vismændene, da vores prognose viser lidt højere vækst, og vi forudser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige næste år, fortæller vicedirektør Morten Granzau, økonomisk-politisk chef i DI, og han fortsætter:
– Så der vil være et endnu større pres på politikerne for at løse udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft, hvad enten de skal kigge mod de unge, de ældre eller udlandet.
Store danske overskud
Dansk økonomi stormer derudad med store overskud på både den samlede offentlige økonomi samt i forhold til Danmarks økonomiske mellemværende med omverden – betalingsbalancen.
Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort overskuddet i 2023 for den offentlige sektor til 87 milliarder kroner, og overskuddet på betalingsbalancen er igen på over 300 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka 11 procent af værdien af Danmarks samlede produktion, BNP.
Danmarks overskud på betalingsbalancen er næsten dobbelt så stort i forhold til BNP som EU’s øvre grænse for at opfatte økonomien som værende i balance.
Ændrede strukturer
Dertil kommer, at der sker store ændringer af de grundlæggende træk i de økonomiske aktiviteter, der alle peger på muligheden for en større dansk økonomisk aktivitet fremover.
En stigende del af dansk produktion bliver produceret i udlandet og påvirker derfor heller ikke arbejdsmarkedet herhjemme. Alligevel er antallet af personer, der har et job, steget med cirka 210.000 siden 2019 og er nu for første gang over tre millioner.
Stigningen i antal personer på arbejdsmarkedet skyldes især øget beskæftigelse af unge, pensionister og udlændinge herunder efterkommere af indvandrere i Danmark.
Alligevel var det først som en konsekvens af den høje inflation, at lønstigninger blev store, hvilket tyder på, at Danmark kan have en høj beskæftigelse, uden at det giver anledning til lønpres og inflation, hvilket 3F også peger på i sin kommentar til rapporten.
Styr økonomien efter arbejdsmarked
Vismændene vurderer på baggrund af ændringerne i økonomien, at det er vigtigt fremover at styre finanspolitikken mere efter den grundlæggende situation på arbejdsmarkedet – den strukturelle beskæftigelse – for at overholde de politiske målsætninger for økonomien.
Jo større den strukturelle beskæftigelse er, jo bedre bliver overskuddet på de offentlige finansers strukturelle saldo også.
For at kunne overholde EU’s økonomiske målsætninger i fremtiden når de store årgange i Danmark går på pension, har Folketinget vedtaget en økonomisk målsætning.
Den sigter på, at det offentlige underskud renset for konjunkturudsving – den strukturelle saldo – i 2030 maksimalt må være 0,5 procent af BNP.
Bedre økonomi end EU kræver
Selv om regeringen har vedtaget øgede militære udgifter og skattelettelser, forventer vismændene ikke, at der er problemer med at overholde EU-målsætningen. Tværtimod vurderer vismændene ligesom Finansministeriet, at det såkaldte økonomiske råderum, der er frem mod 2030, er over 50 milliarder kroner.
“Selv efter forsvarsudgifterne øges permanent til 2 procent af BNP, og der er besluttet skattelettelser de kommende år, er der stadig et råderum til vækst i det offentlige forbrug, nye skattelettelser eller andre lempelser frem mod 2030”, konkluderer vismændene.
Men på grund af usikkerheden i beregningerne opfordrer vismændene politikerne til foreløbigt at vente med at bruge pengene.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
