I strid med grundloven?
På bare tre dage har en lang række danskere doneret tusindvis af kroner til en retssag, der skal afklare, om regeringens baseaftale med USA er i strid med grundloven.
På rekordtid er det lykkedes at indsamle de 69.000 kroner, der var målet for at få råd til en advokat, der kan tage de første skridt til en egentlig retssag.
– Det viser bare, hvor stor opbakning der er til at få lovligheden af baseaftalen afprøvet ved en domstol, fortæller Theresa Scavenius til Arbejderen.
Hun er løsgænger i Folketinget og har taget initiativ til indsamlingen og retssagen.
Med finansieringen i hus kan jeg tage de næste skridt. Vi skal blandt andet have udarbejdet stævningen og søge fri proces.
Theresa Scavenius, løsgænger i Folketinget
Der er allerede oprettet en stor følgegruppe på mere end 400 borgere, der vil følge retssagen tæt.
– Baseaftalen berører og interesserer rigtig mange borgere. Da baseaftalen skulle vedtages i Folketinget, blev der indgivet en række høringssvar fra helt almindelige danskere, der er dybt bekymrede for konsekvenserne af baseaftalen. Det er de borgere, der nu er i fuld gang med at støtte indsamlingen og retssagen.
Det er fortsat muligt at støtte indsamlingen.
– Med finansieringen i hus kan jeg tage de næste skridt. Jeg skal have en snak med vores advokat om, hvordan vi griber sagen an. Vi skal blandt andet have udarbejdet stævningen og søge fri proces (en ordning, hvor statskassen betaler alle udgifter i forbindelse med en retssag, der eksempelvis er pricipiel red.), fortæller Theresa Scavenius.
I strid mod grundloven
Retssagen skal afgøre, om baseaftalen er i strid med grundloven.
– Baseaftalen rører ved noget helt essentielt ved vores samfund, nemlig grundloven og vores retssikkerhed. Lovgivningen om USA’s baser på dansk jord er en helt exceptionel lov, der giver udenlandske militære myndigheder jurisdiktion over danske borgere. Det er brud på grundloven. Derfor skal vi have afprøvet de amerikanske basers lovlighed ved domstolene.
Ifølge grundloven kan der nemlig kun overlades beføjelser – til eksempelvis at bruge magt mod danske statsborgere og til at retshåndhæve lovovertrædelser begået på dansk territorium – til mellemfolkelige myndigheder.
Grundloven åbner ikke op for at overlade myndighedsbeføjelser til andre stater som eksempelvis USA.
Læs også
Især baseaftalens artikel seks giver meget vidtgående og upræcise beføjelser til, at amerikansk militær kan udøve myndighed i Danmark.
Den særlige artikel i aftalen giver USA’s militær i Danmark ret til, at “… udøve alle rettigheder og beføjelser, der er nødvendige for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder” – herunder “… at opretholde eller genoprette orden og beskytte amerikanske styrker, amerikanske leverandører, danske leverandører og pårørende”.
Bliver bakket op af Institut for Menneskerettigheder
Theresa Scavenius er langt fra alene i kampen for at få afprøvet baselovgivningen ved de danske domstole.
Flere organisationer advarer om, at baseaftalen er i strid med grundloven.
“Danske myndighedsbeføjelser kan efter paragraf 20 i grundloven ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, herunder EU og NATO. Men der kan ikke efter paragraf 20 overlades beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, til et andet lands nationale myndigheder, herunder USA. Det ville kræve en grundlovsændring”, skriver Institut for Menneskerettigheder i sit 26 sider lange høringssvar.
Præcis samme konklusion når Justitsministeriet frem til i et notat fra 2019:
“Overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kan efter grundlovens paragraf 20 ikke ske til et andet lands nationale myndigheder. Muligheden for at foretage en sådan overladelse af beføjelser vil derfor kræve en grundlovsændring”.
Læs også
Indland
Efter udmelding fra regeringen
Professor advarer: Meget vidtgående at tillade udenlandsk militær på dansk territorium
Du kan melde dig ind i retssagens følgegruppe ved at sende en mail til: theresa.scavenius@ft.dk
Skriv “Grundlovens følgegruppe” i emnefeltet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
