Økonomer vurderer
Regionsråd er åben for at investere i våbenproduktion
Et flertal i Hovedstadens Regionsråd besluttede på sit møde den 13. maj at ændre regionens nuværende politik og fremover gøre det muligt at investere i våbenproduktion. Kun Enhedslisten stemte imod.
Forslaget om at ændre politik var stillet af regionsrådsmedlem Line Ervolder (K).
– Vi står i en helt ny verdenssituation, hvor krigen i Ukraine raser; og hvor der bliver sat alvorligt spørgsmålstegn ved USA’s fortsatte støtte til Ukraines militær. Derfor har stort set samtlige lande i Europa besluttet at investere markant i våben og militært udstyr. Og så synes jeg, det er sund fornuft, at vi tilpasser vores investeringspolitik, så den matcher udviklingen i verden lige nu, siger Line Ervolder.
Enhedslisten stemte imod, fordi partiet frygter, at våbnene, man investerer i, kan ende i hænderne på lande eller aktører, som fører ulovlige krige og resultere i folkemord eller krigsforbrydelser.
Region Hovedstaden må investere i europæiske våbenfirmaer. “Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil”, fremgår det af en pressemeddelelse fra regionen.
Forslaget fra det ene ud af 10 konservative medlemmer af Regionsrådet i Hovedstaden blev bakket op Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Moderaterne, Venstre og to medlemmer uden for partierne.
SVM overvejer, om Danmark skal investere i klyngebomber
Regeringspartierne afviser ikke at udvide det danske våbenarsenal med ulovlige klyngebomber og personelminer.
Men det vil være en forkert og ikke mindst farlig vej at gå, skriver Jonas Nøddekær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp i en kommentar på Altinget.dk.
Klyngebomber og personelminer går i høj grad ud over civile – både under og efter væbnet konflikt. Særligt børn er ofte blandt ofrene. Klyngebomber og personelminer bliver nemlig ofte liggende ueksploderet og gemt i jorden. Selv efter at de stridende parter beslutter sig for, at fred må være på sin plads, forklarer Jonas Nøddekær.
Danmark har underskrevet to FN-konventioner mod brug af de kontroversielle våben – Ottawa-konventionen i 1997, der indførte et forbud mod brugen af personelminer, og Konventionen om klyngevåben i 2008.
Folkekirkens Nødhjælps anbefaler på det kraftigste, at Danmark forbliver underskrivere på konventionerne.
Sociale klausuler på havnen i Esbjerg
Et fagligt samarbejde mellem de esbjergensiske fagforeninger 3F, Dansk El-Forbund, Blik & Rør og Metal har båret frugt.
De gik på barrikaderne i 2024, da Siemens Gamesa, hyret af Ørsted, entrerede med det polske firma Fairwind, der underbetalte deres ansatte på Esbjerg Havn.
Nu har havnen indført en ny social klausul, som skal sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, når virksomheder fremover udskiber vindmøller på Esbjerg Havn. Den sociale klausul bliver en del af kontrakterne med virksomheder, som lejer sig ind på havnens arealer. Virksomhederne skal overholde “aftaler med arbejdsmarkedets parter”, og fagforeninger og havnen skal “udvikle en fælles tilgang til udfordringer med relationer til arbejdsmarkedet, herunder arbejdsvilkår og sundheds- og sikkerhedsvilkår”.
Derudover skal virksomhederne på havnen overholde arbejdsmiljøloven og sikre, at der bliver etableret en arbejdsmiljøorganisation.
Formand for 3F Esbjerg Transport Jakob Lykke glæder sig over de nye regler:
– For os at se er det den rigtige vej at gå. Det er i høj grad resultatet af, at vores tillidsfolk har presset på, siger han og tilføjer:
– Jeg tror, at det har en effekt på de store virksomheder, der ikke vil afsløres i at bryde kontrakterne. Og så skal vi nok gøre vores til at sikre, at klausulen bliver overholdt. Vi fortsætter kampen for at sikre, at alle på havnen har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Betjente anklaget for grove lovovertrædelser
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har nu afsluttet sin efterforskning af seks politibetjente fra Københavns Politi.
De seks betjente har undervejs i sagen været sigtet for særligt groft tyveri i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug samt besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer.
I en pressemeddelelse skriver DUP, at to af betjentene nu også er sigtet for at have efterladt en person, som var i politiets varetægt, i hjælpeløs tilstand. Kort tid efter blev personen påkørt af en lastbil på Amagermotorvejen og afgik ved døden. De to betjente er også sigtet for at have givet urigtige oplysninger om denne hændelse i politirapporter og til deres kollegaer.
Blandt sigtelserne nævner pressemeddelelsen fra DUP, endvidere “pligtforsømmelse i forbindelse med håndtering af politiets koster”, opbevaring af pistol og patroner i eget hjem og for opbevaring af videoer og foto på mobil, som stammede fra politiforretninger.
De seks betjente blev anholdt af politiklagemyndigheden den 31. oktober 2023.
Det er nu Statsadvokaten i København, der skal afgøre, om der skal rejses tiltale.
Begrænset effekt af bededagstyveri
Den 28. februar 2023 vedtog 95 folketingsmedlemmer at afskaffe store bededag, og den 16. maj i år var det anden gang, at den tidligere helligdag var at regne for en helt almindelig arbejdsdag.
Men store bededagstyveriet, som med ét slag forlængede lønmodtagernes arbejdstid, har ikke haft den forventede effekt. En del danskere arbejder ikke mere, selv om det var meningen med at afskaffe helligdagen, viser ny analyse fra tænketanken Kraka og rådgivningshuset Deloitte. Det skriver Fagbladet 3F.
I gennemsnit bruger danskerne 40 procent af den øgede arbejdstid, som afskaffelsen af store bededag gav, til fortsat at holde fri.
Ifølge Peter Mogensen, som er økonom og direktør i Kraka, taler meget for, at vi også fremover vil arbejde mindre i takt med højere effektivitet og bedre indtjening.
– Så vores formodning er også, at de 60 procent vil falde. Det vil sige, at mindre og mindre af den effekt, man gerne vil have ud af afskaffelsen af store bededag, bliver rent faktisk realiseret over tid, lyder det fra Peter Mogensen.
Undersøgelsen viser også, at danskerne i gennemsnit ønsker at arbejde 2,2 timer mindre om ugen, end de gør i dag.
Ytringsfrihed skal være reel
Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og FOA har indgået en åbenhedsaftale, som skal sikre de ansattes ytringsfrihed. Fagforeningen er tilfreds med aftalen, men formand Mette Fuglsig Schjødt understreger, at det er afgørende, at aftalen får reel betydning.
Efter hendes mening kræver det for det første, at Sundhed og Omsorgs øverste administrative og politiske ledelse tager ansvaret for, at medarbejderne frit kan kommunikere med berørte borgere, pårørende, kollegaer, forskellige ledelsesniveauer og offentligheden.
– Så den øverste ledelse skal gribe ind, hvis en lokal leder opfatter en medarbejders kritik som illoyalitet og straffer den. Og den øverste ledelse bør selvfølgelig også handle, hvis en mellemleder ikke vil tolerere en lokal leders kritik, siger Mette Fuglsig Schjødt og forklarer, at ansatte i ældreplejen også fremover vil være forsigtige med at ytre sig, hvis de oplever, at ytringsfriheden bliver knægtet, uden at Sundhed og Omsorgs øverste ledelse stopper det.
For det andet kan passivitet hos ledelsen true åbenhedsaftalen.
– Hvis medarbejderne ofte oplever, at de påpeger fejl og mangler, og intet sker, så bliver de desillusionerede og gider til sidst ikke mere – for hvad skal det så nytte? spørger Mette Fuglsig Schjødt.
Hun mener altså, at der hviler et stort ansvar på ledelsen.
– Som fagforening vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, men det er et ledelsesansvar at sikre, at Sundhed og Omsorgs drift sker med den åbenhed og lydhørhed, som den øverste ledelse har skrevet under på, at den ønsker, siger Mette Fuglsig Schjødt.
Se åbenhedsaftalen her.
Fagbevægelsen i København skifter holdning til nyttejobs
Fagbevægelsens Hovedorganisation sektion Hovedstaden og 3F København har indgået en aftale med Københavns Kommune om aktivering af arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp. Det skriver Altinget.dk.
Da Folketinget vedtog de nye regler for arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp, lød der ellers kritiske toner om den arbejdspligt, der ligger i reglerne. Fagbevægelsen mente, at folk i nyttejob ville fortrænge ordinært ansatte, og at det ville være bedre at tilbyde kontanthjælpsmodtagerne uddannelse og løfte deres kompetencer for ad den vej at øge deres adgang til arbejdsmarkedet.
Nu skal tillidsrepræsentanter og dialog forhindre udnyttelse og social dumping, lyder det fra fagbevægelsen.
I København skal 2.300 kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund i nytteindsats, virksomhedspraktik eller sprogundervisning som følge af den nye arbejdspligt. Blandt opgaverne på en foreløbig liste kan nævnes: Fjerne affald på legepladser. Vedligeholde bord-bænke-sæt. Gøre rent på jobcenteret og istandsætte ejerløse cykler.
De nye regler træder i kraft den 1. juli og gælder for alle landets kommuner.
Holbæk Kommune boykotter israelske bosættervarer
Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har på et møde den 21. maj besluttet at boykotte varer og tjenesteydelser fra israelske bosættelser.
Forslaget var stillet af Enhedslisten, Radikale Venstre og SF. Inden mødet var der ikke umiddelbart opbakning fra andre byrådsmedlemmer, men det endte alligevel med at få støtte fra Socialdemokratiet. Ét socialdemokratisk medlem, Henrik Mosbæk (S), stemte dog imod.
Forslagstillerne forventer ikke, at beslutningen sender voldsomme dønninger gennem den israelske økonomi. Det skal mere ses som et signal, især til Christiansborg, udtaler Karen Thestrup Clausen fra Enhedslisten til TV2Øst.
– Det er bare et signal. Vi kan ikke gøre så meget, fordi vi er bundet af de regler og love, der bliver vedtaget i Folketinget. Så det her var, hvad vi kunne gøre uden at overtræde nogen regler, forklarer hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
