GO globaloffice Politics
Mere stupid “strategi” tænkning er sjældent set. Nærmest anti-intellektuel. – Løkke sætter nye undermåls standarder; hans største force.
Er der noget historien har lært os er; at små mennesker med personlige selvværdsproblemer udgør en fare for menneskeheden. Dette gør sig også gældende her. Han har bare slet ikke formatet eller intellektet.
Nøgleordene i hans fortælling er: 22 x Kina og 36 x Rusland.
Danskerne kan se frem til endnu mere oprustning, konfrontation og rivalisering mellem stormagterne – og i den kamp skal Danmark stå på EU’s, NATO’s og USA’s side.
Fronterne i, hvad regeringen betegner som en “ny geopolitisk virkelighed”, bliver trukket skarpt op i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som udenrigsminister Lars Løkke fremlagde i sidste uge.
Det er en strategi for fortsat konfrontation og konfliktoptrapning.
Carsten Andersen, Århus Mod Krig og Terror
Den nye strategi skal tilpasse Danmark “en ny geopolitisk virkelighed” og “en verden præget af skærpet global strategisk konkurrence”, der rykker ved magtforholdene, som vi kender dem i dag.
“Vi skal tilpasse os en verden præget af skærpet global strategisk konkurrence. Vi er vidne til store demografiske og økonomiske forandringer, der rykker ved de relative magtforhold. Især Kina fylder mere på den globale scene og arbejder for at ændre dele af den internationale orden til egen fordel”.
Den nye geopolitiske virkelighed er ifølge regeringen “præget af dyb mistillid, langvarig konfrontation og uforudsigelighed. Sikkerhed og krisehåndtering vil fylde mere og komme tættere på vores dagligdag”.
Især Kina (der bliver nævnt 22 gange) og Rusland (der bliver nævnt 36 gange) fylder i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Øget oprustning
Den nye “geopolitiske virkelighed” betyder et øget behov for dansk oprustning, fastslog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da han henvendte sig direkte til de mange studerende, der fyldte i festsalen på Københavns Universitet, hvor strategien blev fremlagt.
Der var alt andet end feststemning, da udenrigsministeren i alvorlige toner slog fast, at:
– De udenrigspolitiske valg, vi træffer i dag, har enorm betydning for jeres fremtid… En ny geopolitisk virkelighed er i gang med at forandre og komplicere vores hverdag. Verden bliver ikke igen, som den var før Ruslands invasion af Ukraine. Det bliver vi nødt til at forholde os til som land og som folk, lød det fra udenrigsministeren.
Han uddybede:
– Det nye trusselsbillede i Europa kræver et historisk løft af vores udgifter til forsvar og sikkerhed. Vi skal reorientere vores militære tilstedeværelse i verden. Vi skal fastholde vores evne til at reagere, når der opstår kriser – også langt væk fra vores egne grænser.
Regeringens nye strategi varsler først og fremmest et langvarigt dansk militært engagement i Ukraine og resten af Østeuropa:
“Selv efter en afslutning på krigen vil Danmark og vores allierede og partnere skulle engagere sig i Ukraines sikkerhed. Det vil kræve fortsat støtte med militært udstyr og træning med henblik på at styrke Ukraines modstandskraft, så de kan forsvare sig selv på kort sigt og afskrække Rusland på længere sigt. Vi vil også fortsat skulle engagere os i diskussionen om Ukraines langsigtede sikkerhed, herunder en styrkelse af NATO’s partnerskab med Ukraine på vejen mod et fremtidigt medlemskab”, fastslår strategien blandt andet.
Et styrket forhold til USA
– Den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er et løfte. Et løfte til den ukrainske befolkning om at vi bliver ved deres side, så længe krigen kæmpes – og også efter krigen er slut. Det bliver ikke gratis. Alting kommer med en pris. Det er vigtigt, at vi får sagt det til hinanden, at de beslutninger, vi træffer på Christiansborg, kommer til at påvirke os, understregede udenrigsminister Løkke.
Konkret vil forsvarsministeren “meget snart” indkalde til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.
Der er allerede flertal i Folketinget for at øge udgifterne til militæret med i alt 38 milliarder kroner – så de danske udgifter til militæret i 2033 vil udgøre 56 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling af de militære udgifter (der i 2022 udgjorde 27 milliarder) på bare ti år.
Omdrejningspunktet i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik er (fortsat) USA og NATO.
– Vi vil helhjertet kaste os ind i arbejdet for at videreudvikle NATO og styrke vores forhold til USA, som er og forbliver Danmarks sikkerhedspolitisk tætteste allierede. Vi vil bidrage aktivt til EU’s forsvarssamarbejde.
Konkret slår strategien fast, at Danmark skal “yde støtte på dansk grund til allierede”, måske en henvisning til den udvikling, hvor Danmark den seneste tid flere gange har taget imod amerikanske transportskibe med militært materiel – måske en henvisning til regeringens hemmelige forhandlinger med USA om oprettelse af baser på dansk jord.
Under alle omstændigheder ser fredsbevægelsen med bekymring på den nye strategi.
– Der er brug for konfliktnedtrapning, fredelig konfliktløsning, fredsforhandling og gensidige nedrustnings- og sikkerhedsaftaler, men det er ikke det, den nye sikkerhedsstrategi sigter mod. Det er en strategi for fortsat konfrontation og konfliktoptrapning, konstaterer talsperson for Århus Mod Krig og Terror, Carsten Andersen.
Han uddyber:
– Der står, stort set, ikke noget om diplomati, nedrustning og øget dialog i den nye strategi. Det mener vi i fredsbevægelsen bør være centrale temaer i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Regeringen skriver, at Arktis bør være et “lavspændingsområde”. Men i praksis bakker regeringen op om øget konfrontation i Arktis. Hvis regeringen mente, at Arktis skal være et lavspændingsområde, så skulle man jo lade være med at opruste der.
Studerende savnede indsatsen mod klimakrisen
Udenrigsministeren havde valgt at fremlægge sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i festsalen på Københavns Universitet, der var fyldt med unge studerende.
Arbejderen tog efterfølgende en snak med to af de studerende for at få deres reaktioner på den nye strategi.
De undrer sig begge over, at kampen mod klimakrisen ikke fyldte mere i udenrigsministerens fremlæggelse af strategien.
– Udenrigsministeren nævnte stort set ikke klimakrisen, da han fremlagde regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Det er underligt. For på sigt udgør klimakrisen og dens konsekvenser som tørke og oversvømmelser en enorm sikkerhedsrisiko. Klimakrisen kan jo også komme til at medføre flygtninge og krige og konflikter om eksempelvis adgang til vand og landbrugsjord, i takt med at jorden bliver umulig at dyrke på grund af tørke i store dele af verden, siger Nikolaj Munk Kjærsgaard til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Udenrigsministeren nævnte kun hurtigt klimakrisen som en eksportmulighed. Man kan godt mærke, at Lars Løkke er fra en anden tid, hvor man var meget fokuseret på vækst. Jeg tror, at en del af forklaringen på, at mange ikke-vestlige lande er trætte af Vesten, er, at vi kræver, at Indien skal lukke for sine forurenende fabrikker – men vi glemmer, at vi selv har haft – og har – en forurenende industri.
Til dagligt studerer Nikolaj Munk Kjærsgaard fysik på Niels Bohr Instituttet, der er en del af Københavns Universitet.
Her mærker han på tæt hold, hvordan den øgede militære oprustning også gør sit indtog på universiteterne: NATO har investeret.
– Udenrigsministeren virker meget præget af Den Kolde Krig og Berlinmuren. I dele af strategien er der meget “dem og os”-retorik. Rusland bliver udråbt som de onde, og vi er de gode. Man kan næsten se en ny James Bond-film foran sig.
Ved siden af ham står Johanne Karlsen, der studerer statskundskab på Københavns Universitet.
– Hvis jeg skulle fastlægge Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, ville jeg lægge større vægt på diplomatiet og på at fremme grønne løsninger i Danmark og resten af verden. Det er en skam, at regeringen ikke har lige så meget fokus på klimaet og diplomatiet, som den har på at opfylde NATO’s målsætning om, at vi skal bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på Forsvaret, siger Johanne Karlsen til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Strategien tager meget udgangspunkt i, at der er krig i Europa. Derfor er der et stort fokus på eksempelvis oprustning. Det er ærgerligt, for den største trussel mod verdens sikkerhed i dag og de kommende år er klimakrisen. Klimakrisen fører til eksempelvis tørke, fødevaremangel og mangel på vand, der truer millioner af mennesker. Mennesker kan blive drevet på flugt som følge af konflikter om adgangen til knappe ressourcer.
Den unge statskundskabsstuderende mener, at regeringen bør tænke mere langsigtet.
– En strategi skal se mange år ud i tiden. Det er kortsigtet at lade krigen i Ukraine definere store dele af vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Regeringen bør tænke mere langsigtet og se truslerne mod vores sikkerhed i et større billede, hvor klimakrisen udgør den største trussel.
Overnational EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik
Udenrigsminister Lars Løkke og regeringens nye strategi lægger op til, at især EU skal spille en langt mere aktiv rolle i verden: Flere lande skal optages i EU, og Unionen skal kunne træffe langt flere udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med flertal – og dermed kunne overtrumfe små lande som eksempelvis Danmark.
– Europa taber terræn på den globale scene. Det gælder økonomisk, befolkningsmæssigt, værdimæssigt og teknologisk, advarede udenrigsministeren, da han fremlagde sin strategi på Københavns Universitet.
Strategien slår fast, at: “Tiden kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. Og på et EU, der ranker ryggen og fylder mere på den udenrigspolitiske scene”.
Regeringen vil efter sommerferien indkalde til forhandlinger om en “europapolitisk aftale”.
I dag kræver det enstemmighed, hvis EU skal træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, men det er udenrigsminister Løkke og regeringen klar til at lave om på.
– Der er ingen tvivl om, at det EU, vi kender i dag, bliver udvidet. Vi må forberede os. Derfor vil regeringen aktivt deltage i diskussionen om, hvordan EU’s politikker og spilleregler bliver tilpasset, så EU bliver klart til udvidelsen. Det er en uomgængelig diskussion.
Udenrigsminister har allerede meldt sig ind i en såkaldt vennegruppe “for qualified majority voting” (altså for flertalsafgørelser).
Med i gruppen er: Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Luxembourg, Finland og Slovenien. Herudover deltager Danmark, Sverige, Slovakiet og Rumænien som observatører.
– Formålet med gruppen er at forbedre den måde, vi træffer beslutninger på i udenrigspolitikken. Derfor vil gruppen blandt arbejde for, at der tages flere beslutninger ved kvalificeret flertal inden for afgrænsede områder, forklarede Lars Løkke, da han i sidste måned orienterede Folketingets Europaudvalg om, at han havde meldt sig ind i gruppen, der arbejder for overnationale udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger i EU.
Jubel i Dansk Industri
Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri klapper man i hænderne over udsigten til et større EU med flere markeder i øst samt et EU, der træffer udenrigspolitiske beslutninger med flertal i stedet for enstemmighed.
– I en situation, hvor EU bliver konfronteret med flere og flere globale udfordringer, og hvor krigen i Ukraine har gjort det klart, at vi skal knytte flere lande tættere på Europa, bør EU kunne handle beslutsomt og hurtigt. Og vi må tage hul på debatten om, at EU skal træffe udenrigspolitiske beslutninger på baggrund af flertalsafgørelser. Enkeltlande må ikke kunne blokere for EU’s globale stemme, siger Lars Sandahl Sørensen, som er administrerende direktør i organisationen.
Han ønsker, at dansk udenrigspolitik bindes tæt op ad EU.
– Efter briternes exit og Ruslands invasion har EU-fællesskabet vist nye styrker, og enhver tanke om dansk udenrigspolitisk enegang forekommer naiv, mener Lars Sandahl Sørensen.
Den nye, usikre og uforudsigelige verden med øget stormagtsrivalisering og risiko for konfrontation mellem atommagterne får ikke regeringen til at italesætte truslen fra atomvåben.
– Det er skuffende, at den ny udenrigs- og sikkerhedsstrategi er tavs om både atomtruslen og FN’s traktat om forbud mod atomvåben, siger medlem af FN-forbundets Freds- og Konfliktudvalg og aktiv i Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark, Tue Magnussen, til Arbejderen.
– Faren for atomkrig er i dag – især efter Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine i 2022 – større end under Den Kolde Krig. Atommagterne råder over flere end 13.000 atomsprængladninger.
– I modsætning til den forrige regerings udenrigs- og sikkerhedsstrategi fra januar 2022 er den nye strategi tavs om såvel nedrustning og våbenkontrol. I strategien fra januar 2021 – som Jeppe Kofod stod for – hed det i det mindste, at regeringen igen “vil stemple Danmark ind i kampen for nedrustning og øget våbenkontrol”. Det er et udtryk for et trist, værdimæssigt paradigmeskift, siger Tue Magnussen.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben blev vedtaget af FN i 2017. Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug af eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i folkeretten. Den trådte i kraft januar i 2021, og indtil nu har 68 lande ratificeret traktaten.
FN-forbundet opfordrede tidligere på måneden den danske regering og Folketing til også at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Læs også
Nyt militært NATO-center i Danmark finansieres med offentlige forskningsmidler
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.