Udtalelse
Da SVM-regeringen blev dannet, kaldte den sig selv en reformregering, der skulle lave de “nødvendige” ændringer af den danske velfærdsstat. Regeringen har også vedtaget en lang række reformer på forskellige områder. For eksempel uddannelsesområdet.
Forkortede uddannelser, besparelser på universiteterne og forringet SU. Meget er allerede blevet gjort på uddannelsesområdet, og mere ser ud til at være på vej. De har fået forskellige elev- og studenterorganisationer til at råbe op. De mener, at reformerne vil forværre de danske uddannelser.
– Vores fremtid afhænger af uddannelse, og det er simpelthen for vigtigt til at blive taget som gidsel i en reform, der sætter arbejdsudbud over trivsel og faglig kvalitet, skrev Esben Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), i Altinget om regeringens reform af kandidatuddannelserne.
Arbejderen bringer her et overblik over, hvilke reformer der allerede er blevet lavet for de videregående uddannelser, samt hvad der kan vente i fremtiden.
SU-reform med social slagside
Den første reform, som undersøges i den her artikel, er regeringens SU-reform. Som det er i dag, så kan man modtage SU i fem år plus et enkelt såkaldt “fleksibelt år”, altså seks år sammenlagt.
Det sjette SU år bliver i høj grad brugt af studerende, som enten bliver forsinket i løbet af deres uddannelse eller skifter uddannelse i løbet af studietiden.
Vi kommer til at skabe A- og B-hold, hvor man skal ud og konkurrere på et arbejdsmarked, hvor nogle har en toårig uddannelse, og så er der andre, der kommer ud med en halv faglighed, fordi de har fået en etårig kandidat.
Lauge Lunding Bach, uddannelsespolitisk næstforperson, Danske Studerendes Fællesråd
Det ekstra års SU har regeringen valgt at afskaffe i reformen. Det har fået kritik af blandt andre DSF, der repræsenterer de universitetsstuderende. De mener, at det vil have en negativ social slagside at fjerne det fleksible SU-år.
Det er de studerende som har en funktionsnedsættelse. Dem der vælger om undervejs eller dumper en eksamen. Og dem, som ikke har den økonomiske opbakning hjemmefra, der bliver hårdest ramt. Det bliver en social pilskæv reform, som gør adgang til uddannelse mere ulige, udtalte Esben Salmonsen i en pressemeddelelse.
Og det tyder på, at han har ret. I en analyse fra Rockwool Fonden påvises det, at blandt kandidatstuderende er 43 procent af de studerende, som benytter det sjette SU-år, fra ufaglærte hjem. Derfor kan afskaffelsen af det ramme den sociale løfteevne på universiteterne.
Tilbagevirkende kraft
Et andet aspekt af reformen, som har fået kritik, er, hvornår den er gyldig fra. Selvom aftalen allerede er indgået om reformen mellem regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti, så er SU-området under et såkaldt forlig fra den sidste gang, der blev lavet en reform af SU’en.
Her var Radikale Venstre med til at lave den tidligere reform, men de har sagt nej til at være med i den nye.
Det betyder, at reformen først kan blive til lov efter et folketingsvalg. Derfor er reformen også først sat til at tage effekt i december 2026. Dog vil det virke med tilbagevirkende kraft for de studerende.
Det betyder, at studerende, som begynder deres uddannelse fra sommeren 2025, vil blive påvirket af reformen.
– Regeringens SU-reform gælder med tilbagevirkende kraft, så studerende, der startede i 2021 og 2022, nu ikke har SU nok til hele deres kandidat, hvis de er en af de cirka 33 procent af studerende, der bliver forsinkede på deres bachelor. Det er satme urimeligt, skrev Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF, på X.
Det skal påpeges, at reformen kan ende med at blive skrottet, hvis et nyt folketingsflertal efter et valg ikke vil vedtage den. Derfor er der en chance for, at de studerende aldrig kommer til at mærke reformens effekter.
Forkortede kandidatuddannelser
En anden reform, regeringen allerede har vedtaget, omhandler kandidatuddannelserne. En længere videregående uddannelse er delt op i to dele, tre år hvor man tager en såkaldt bachelor og derefter to år til en overbygning kaldet en kandidat.
Dog vil en lang række af de to-årige kandidatuddannelser blive skåret ned til at vare et enkelt år i den nye reform. I den originale aftale var det 10 procent af kandidatuddannelserne, som stod til at blive forkortet. En delrapport har dog konkluderet, at det er nødvendigt at forkorte 23 procent af uddannelserne, hvis reformens arbejdsudbudsmål skal nås.
Forkortelserne af kandidaterne vil ifølge DSF gå ud over fagligheden for de studerende og forringe uddannelsernes kvalitet.
– Det betyder, de studerende som individer får en mindre sikker faglighed, og som samfund går vi glip af en hel masse viden, sagde Lauge Lunding Bach, uddannelsespolitisk næstforperson i DSF, til DR og uddybede:
– Vi kommer til at skabe A- og B-hold, hvor man skal ud og konkurrere på et arbejdsmarked, hvor nogle har en toårig uddannelse, og så er der andre, der kommer ud med en halv faglighed, fordi de har fået en etårig kandidat.
Udover forkortelsen af kandidaterne lægger reformen også op til, at der skal skæres på optaget på bacheloruddannelserne. Konkret skal der skæres ned med 8 procent fra 2025, hvilket svarer til 2200 studerende årligt.
Flere forkortelser i horisonten
Kandidatuddannelserne er ikke de eneste uddannelser, som regering gerne vil gøre kortere. A4 Uddannelse kunne i maj måned fremlægge et lækket dokument fra Uddannelsesministeriet, hvor yderligere reduceringer i studietid var foreslået.
Konkret handler det om de såkaldte professionsbacheloruddannelser. Det er uddannelser som for eksempel pædagoger og socialrådgivere. I dokumentet lægger regeringen op til, at de uddannelser skal forkortes med seks måneders studietid.
Uddannelserne tager i dag normalt fire år at gennemføre, men med regeringens plan vil de i fremtiden tage tre år og seks måneder. I det lækkede dokument lægges der også op til at skabe “elite-spor” med særligt høje krav på uddannelserne. Reformen af professionsbachelorerne er endnu ikke blevet endelig fremlagt af regeringen.
Forkortelsen og dermed besparelserne på professionsbacheloruddannelserne kommer, på trods af at optaget på de uddannelser har været faldende i flere år. På pædagoguddannelsen var der for eksempel 5002 i 2015, der blev optaget, imens der i 2024 kun er optaget 2171.
– Hvis vi skal have pædagoger nok i de kommende år, kræver det en uddannelse med længde og tyngde, som nyder større prestige og er et attraktiv valg for flere, også dem der i dag vælger universitetsuddannelser, siger BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.
BUPL anslår, at der i 2030 vil mangle omkring 14.000 pædagoger.
Regeringen ser altså ikke ud til at ville stoppe sin reformdagsorden på uddannelsesområdet. Det er på trods af kritikken fra diverse studenter- og faglige organisationer, der mener, at reformerne er spareøvelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
