Kandidat med konkrete forslag
Der er over de seneste år vedtaget mange politiske klimaaftaler, som på papiret giver CO2-reduktioner nok til, at målet for udledninger på dansk jord i 2030 kan nås.
Ifølge den danske klimalov skal Danmark reducere udledninger fra dansk jord – de territoriale udledninger – med 70 procent set i forhold til udledningerne i 1990.
Klimarådet har nu udsendt en kommentar, som gør status på regeringens planer om at nå de ønskede reduktioner. Rådet understreger, at de mange aftaler ikke er en garanti for, at målet faktisk nås. For en stor del af de politiske tiltag og de forventede reduktioner har endnu til gode at blive til virkelighed.
– På flere områder er der langt til de reelle reduktioner. Derfor er der behov for, at man fra politikernes side følger udviklingen og implementeringen tæt, udtaler Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, i forbindelse med offentliggørelsen fredag af Rådets kommentar. Og han uddyber:
– Hvis vi får færre reduktioner, end regeringen forventer, så kan der blive brug for alternativer.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, som skal rådgive regeringen, og som ifølge klimaloven skal kommentere på regeringen planer.
Da reduktionerne frem mod 2030 er forbundet med risici, savner Klimarådet, at klimaprogrammet i år har blik for alternative tiltag, som kan sættes i værk, hvis de nuværende planer ikke leverer de forventede reduktioner.
Sidste år indeholdt regeringens klimaplan for eksempel en analyse af, hvordan en højere CO2-afgift for industrien kunne få effekt på udledningerne i 2030. Den type alternative tiltag er fraværende i årets program, pointerer Klimarådet.
Planer med størst effekt har størst risici
De politiske aftaler, som regeringen har størst forventninger til skal munde ud i konkrete reduktioner inden 2030, er fangst og lagring af CO2, CCS, samt trepartsaftalerne med landbruget. Men det er samtidig de planer, som Klimarådet ser de største risici ved.
Risikoen ved CCS skyldes blandt andet ifølge Klimarådet, at der skal opbygges en helt ny værdikæde i Danmark – fra fangst til transport og lagring af CO2.
Trepartsaftalen, der er indgået med landbruget, indebærer også risici, blandt andet i forhold til udtagning af kulstofrig jord. Her er der indtil videre udtaget meget få hektar, og hvis målsætningerne skal nås, skal indsatsen markant op i tempo i de kommende år, understreger Klimarådet.
– Der er tale om komplekse projekter, som skal levere store reduktioner. Politikerne kan endnu ikke føle sig sikre på, at forventningerne bliver til virkelighed, forklarer Peter Møllgaard.
2035-klimamålet skal tænkes sammen med klimaneutralitet
Det er fastlagt i klimaloven, at Folketinget i år skal fastsætte et mål for reduktioner af CO2 i 2035. Klimaprogrammet behandler ikke det kommende klimamål, men der står i forordet, at regeringen i løbet af efteråret 2025 vil komme med sit bud på et klimamål for 2035.
Ifølge Klimarådet bør målet for 2035 være ambitiøst på klimaets vegne, og regeringen bør snart få en aftale på plads.
– Det handler om retningen for de næste 10 års klimaindsats, og det er vigtigt, at borgere og virksomheder kender ambitionsniveauet og retningen i så god tid som muligt, udtaler Peter Møllgaard.
Af samme årsag har Klimarådet tidligere anbefalet, at regeringen skitserer, hvordan den konkret ser for sig, at det kommende 2035-mål skal nås.
Det har betydning for både borgere og virksomheder, om målet skal opfyldes med flere arealomlægninger, mere CCS eller med flere elbiler og anden elektrificering.
Vejen mod opfyldelse af 2035-målet bør ifølge Klimarådet tage afsæt i de langsigtede klimamål. 2035-målet vil blive en vigtig milepæl og trædesten på vejen mod regeringens egen målsætning om CO2-neutralitet i 2045.
Derfor bør regeringen og Folketinget skabe klarhed om Danmarks langsigtede klimamål, i samme omgang som de fastlægger klimamålet i 2035, og få justeret klimaloven tilsvarende, fremhæver Klimarådet. I modsætning til regeringens interne målsætning taler klimaloven kun om neutralitet i 2050.
Folkelig opbakning og accept er nødvendig
Regeringens klimaprogram bør ifølge Klimarådet også have større fokus på folkelig opbakning og accept.
I den igangværende kommunale valgkamp er der kommuner, hvor kampen mod følgerne af klimatiltag står øverst på den lokale dagsorden.
I forhold til folkelig opbakning har klimaprogrammet imidlertid ifølge Klimarådet et altovervejende fokus på økonomisk kompensation til naboer til vedvarende energi.
Forskning og lokale erfaringer peger imidlertid på, at kompensation alene ikke skaber accept af politikken, og faktorer som for eksempel transparens i kommunikation, gensidig dialog og medejerskab er også vigtige.
Derudover bør der ifølge Klimarådet også være fokus på udfordringer på andre områder end vedvarende energi, for eksempel omlægning af landbrugsjord, CCS og det forbrugsbasserede klimaaftryk.
2023 var Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk 60 millioner ton CO2e. Det er 54 procent højere end Danmarks samlede territoriale drivhusgasudledninger.
Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen laver en helhedsorienteret strategi for accept og opbakning.
”Klimaomstillingen involverer forandringer af samfund, økonomi og landskab, som kan mærkes af mennesker. Når befolkningen møder klimapolitikken på naboens mark, i supermarkedet eller i nyhederne, responderer de på den på forskellige måder”, konkluderer Klimarådet.
For at nå Danmarks klimamål bedst muligt er det nødvendigt, at befolkningen i udbredt grad responderer ”positivt” med for eksempel accept af de forandringer, de oplever, eller med opbakning til nye klimapolitiske tiltag. Ellers risikerer man blandt andet, at det klimapolitiske mulighedsrum begrænses, samt at implementeringen af klimapolitikken bliver vanskeliggjort eller forsinket, vurderer Klimarådet.
Rådet understreger, at der overordnet set er en høj grad af folkelig opbakning i Danmark til politisk handling på klimaområdet. Det udgør et godt fundament for klimapolitikken. Men overordnet opbakning til en ambitiøs klimapolitik omsætter sig ikke automatisk til lokal eller individuel adfærd eller accept af konkrete tiltag.
Mål for det forbrugsbaserede klimaaftryk mangler
Klimarådet roser den danske regerings indsats i forhold til at få en global aftale på plads i FN-regi om reduktioner af udledninger fra den globale søfart, som fungerer som den vigtigste transportform i forhold til global varetransport. Aftalen blev her i efteråret skudt til hjørne i endnu et år af de store olieproducenter med USA i spidsen.
Omvendt får regeringens – og dermed Danmarks – globale strategi kritik for, at den ikke forholder sig tilstrækkeligt til andre vigtige områder, hvor Danmark bidrager til øgede udledninger uden for landets grænser.
Det gælder for eksempel Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, forbrug af importeret biomasse samt international luftfart.
Klimarådet vurderer i det hele taget, at Danmarks globale klimastrategi og -indsats mangler en tydelig retning. Der formuleres for eksempel ikke klare målsætninger for Danmarks globale klimaindsats, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvad strategien præcist skal opnå, samt hvilke parametre den skal måles og vurderes på.
Danmarks forbrug medfører et højt globalt klimaaftryk. I 2023 var Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk 60 millioner ton CO2e. Det er 54 procent højere end Danmarks samlede territoriale drivhusgasudledninger.
Det oplyser Klimarådet med henvisning til Energistyrelsen og dens globale afrapportering.
En fair omstilling
På trods af det store klimaaftryk fremlægger regeringens globale strategi ingen tiltag, der specielt har til hensigt at reducere de forbrugsbaserede udledninger.
Det står i kontrast til regeringsgrundlaget fra 2022, hvor det fremgår, at regeringen vil nedbringe klimaaftrykket fra de offentlige indkøb og samtidig undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug, pointerer Klimarådet.
Til gengæld kommenterer Klimarådet ikke på konsekvenserne af regeringens aktuelle politik, hvor regeringen blandt andet i forbindelse med fremlæggelsen af næste års finanslov ønskede at fremme et større privat forbrug for at holde hånden under økonomien.
Rådet har tidligere anbefalet, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver behandlet mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats, herunder at der opsættes pejlemærker for at nedbringe klimaaftrykket for forbrug og offentlige indkøb.
I forhold til at reducere udledninger fra det danske forbrug anbefaler Klimarådet igen, at der tages flere politiske virkemidler i brug, hvilket erfaringsmæssigt giver det bedste resultat.
Samtidig peger rådet på, at tiltag på dette område også skal have for øje, at folk skal føle, at det er en fair omstilling. Som rådet noterer, så kan nogle forbrugsrettede virkemidler ramme socialt skævt, hvilket kan undergrave opfattelsen af, at klimapolitikken er fair, hvilket undergraver opbakningen til omlægningen.
Klimarådet peger derfor på, at den vil anbefale, at der bruges andre politikker samtidig, som kompenserer for uønskede effekter.
Dansk økonomi udleder mere CO2 i dag end i 1990
Regeringens klimaplaner har et stort fokus på de territoriale udledninger af CO2 fra dansk jord, men som Klimarådets kommentarer viser, er det langt fra det fulde billede af udledninger fra dansk økonomi.
Danmarks Statistik laver en opgørelse over de udledninger, der er forbundet med de økonomiske aktiviteter, som indgår i opgørelsen af den samlede danske produktion i form af bruttonationalproduktet, BNP.
Denne opgørelse kaldes det grønne nationalregnskab, og det viser, at den samlede danske økonomi, som der er data fra, udleder mere CO2 i dag end i 1990, som er basisåret for at opgøre reduktionerne.
Danmarks Statistik medregner også de store danske transportfirmaer og deres forbrug af brændstof, selvom de har tanket i udlandet.
Til gengæld får Danmarks Statistik ikke data ind fra de dansk ejede virksomheder, som indgår i det danske BNP, når produktionen foregår i udlandet.
USA aftager ifølge Danmarks Statistik 20 procent af dansk eksport, men det er kun 3 procent, der produceres i Danmark, mens de 17 produceres i udlandet. Denne produktion indgår i det danske BNP, men udledningerne af CO2 tæller ikke med i Danmarks Statistiks opgørelse, og de er heller ikke omfattet af Danmarks mål om at reducere udledninger.
En stor del af de danske reduktioner, der er opnået i Danmark, stammer fra, at dansk energiproduktion har omlagt driften fra at fyre med kul til at fyre med biomasse, som ifølge Parisaftalen ikke tæller med i opgørelsen over udledninger.
Det danske forbrug af biomasse er til gengæld tre til fire gang så stort, som FN anbefaler af hensyn til biodiversiteten, og en stor del af den biomasse, der afbrændes i Danmark, er importeret. Det er dette forbrug, som klimarådet savner, at regeringen forholder sig til i den globale strategi.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
