“Et løft af velfærden på niveau med sidste års historiske aftale”, erklærede regeringen, da den i sidste uge præsenterede aftalen om kommunernes økonomi i 2026.
Aftalen betyder, at kommunerne samlet set må bruge 3,2 milliarder kroner ekstra på service til næste år og to milliarder kroner ekstra til anlægsudgifter. Begge dele set i forhold til dette års udgiftsramme. Samtidig skal kommunerne endnu engang skære ned på de administrative udgifter. Denne gang skal der spares en kvart milliard kroner på administration.
– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale med kommunerne om at styrke den nære velfærd, selvom vi står i en alvorlig tid med vores forsvar og sikkerhed, sagde finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af aftalen.
I en situation, hvor dansk økonomi er bomstærk og med få måneder til efterårets kommunalvalg, har regeringen uden tvivl set det fornuftige i at indgå en aftale, der af Kommunernes Landsforening kan udråbes som en sejr.
“Løftet af kommunernes økonomi skal særligt prioriteres til velfærden tæt på borgeren og bidrager til trygge rammer i hverdagen for børn, unge og ældre borgere. Regeringen og KL (Kommunernes Landsforening – red.) er således enige om, at aftalen giver et stærkt afsæt for at prioritere landets dagtilbud, skoler, plejehjem og fritidstilbud”, står der i aftalen.
Intet løft til socialområdet
Mens der er lagt op til forbedringer i daginstitutioner, skoler og i ældreplejen, er der ikke ekstra penge til socialområdet. Her tales der tværtimod endnu engang om nødvendigheden af at “dæmpe udgiftsvæksten” og sikre en “bæredygtig udvikling”. Her tænkes helt klart på økonomisk bæredygtighed. Udmeldingerne kommer i en situation, hvor stadig flere børn, unge og voksne har behov for specialtilbud og særlig støtte.
“Selvom der er fundet nye milliarder i det økonomiske råderum, så fortsætter den allerede brolagte retning fra 2024 og 2025 med overskriften “dæmpe udgiftsvæksten”, når det handler om handicapområdet. Kommunerne skal kort fortalt spare på hjælp til mennesker med handicap”, skriver Monica Lylloff, talsperson for bevægelsen Enmillionstemmer i et opslag på Facebook.
“Det betyder blandt andet, at der skæres i socialtilsynene, således at det årlige tilsyn med landets botilbud ændres til tilsyn hvert tredje år. Set i lyset af de seneste års horrible sager om omsorgssvigt og mennesker, der dør af forbrændinger, drukning og ætsninger på landets botilbud, befinder regeringen og KL sig i en meget trist afkoblet bobbel af en vildfarelse, hvor de tror, de kommer til at spare”, tilføjer hun.
Når nu landets kommuner står over for et kæmpe økonomisk efterslæb på det specialiserede socialområde, så undrer jeg mig virkelig over, at økonomiaftalen ikke indeholder øremærkede penge til socialområdet.
Karina Vestergård Madsen, Københavns socialborgmester
Også socialborgmester i København Karina Vestergård Madsen er dybt skuffet over økonomiaftalen.
“Jeg begynder at tro, at regeringen simpelthen har fået berøringsangst, når det handler om socialområdet. Jeg under virkelig de andre velfærdsområder som ældre-, sundheds- og skoleområdet, at de er nævnt i aftalen. Det er tydeligt for alle, at mange skoler er i så dårlig stand, at det på ingen måde er rimeligt hverken for børnene eller lærerne. Og selvfølgelig skal ældre have en ordentlig pleje på plejehjemmene”, skriver borgmesteren i et opslag på Facebook.
“Men når nu landets kommuner står over for et kæmpe økonomisk efterslæb på det specialiserede socialområde, så undrer jeg mig virkelig over, at økonomiaftalen ikke indeholder øremærkede penge til socialområdet. I stedet for den omfavnelse der er så hårdt brug for fra regeringens side, bliver socialområdet skubbet længere og længere væk”, tilføjer hun.
Savner investering i folkeskolen
På de øvrige velfærdsområder er der håb om, at økonomiaftalen kan betyde lidt genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer, eller at man i hvert fald kan slippe for de tilbagevendende sparerunder.
– Det ligner en god aftale mellem KL og regeringen. En aftale der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det betyder, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder kan være med til at levere den velfærd, danskerne forventer og fortjener. Så er det op til kommunerne at stoppe med spareregimet og bruge de penge, der er stillet til rådighed, siger FOA’s næstformand Thomas Enghausen.
– Velfærden er i mange år blevet underfinansieret. Derfor er det godt, at regeringen holder fast i sin linje fra de foregående år og afsætter de nødvendige midler. Også selvom det ikke er nok til at reparere alle gamle skader. Det er også bekymrende, at der ikke er afsat ekstra penge til det specialiserede socialområde, som notorisk belaster kommunernes økonomi, tilføjer han.
Foreningen Skole og Forældre ser økonomiaftalen som et skridt i den rigtige retning.
– Det er godt, at der fortsat er fokus på skolernes økonomiske situation, men der er også store huller, der skal dækkes oven på mange års udfordringer. Jeg ser frem til bedre toiletforhold, nye faglokaler og renoveringer, men jeg er nok også lidt skeptisk, for vi ved, at kommunernes økonomi er presset mange steder, og derfor kan vi ikke være sikre på, at en investering i folkeskolen er mulig, siger foreningens formand Regitze Spenner Ishøy.
Samtidig bekymrer Forældre og Skole sig over, at der ikke er lagt op til en massiv investering i folkeskolerne i en situation, hvor der er planer om at inkludere langt flere elever med specialbehov i almenklasserne.
– Jeg er skuffet over, at der ikke laves en konkret investering i den omstilling, som er nødvendig, hvis flere børn skal lære, trives og udvikle sig i almenskolen. Det er nødvendigt at se på de fysiske rammer, mulighed for afskærmning, flere voksne i frikvartererne og kompetenceudvikling. Der er alt for mange steder, hvor det går alt for hurtigt, og rammerne ikke er på plads, og det går ud over børnene, tilføjer hun.
Velfærd udhulet over mange år
I de seneste uger har der været flere konkrete eksempler på, hvor presset velfærden er i landets kommuner.
Den 23. maj blev en opsigtsvækkende undersøgelse offentliggjort. Den konkluderede, at kun en ud af ti kommunale børnehaver har en god kvalitet. Bag undersøgelsen står VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der i 2023 offentliggjorde en lige så alarmerende undersøgelse af dagtilbud for de 0-2-årige.
Den 30. maj kom et nødråb fra landets socialrådgivere. En undersøgelse viser, at 54 procent af socialrådgiverne på børne- og familieområdet vurderer, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at opfylde kravene i barnets lov, mens kun 16 procent mener, at de nuværende ressourcer er tilstrækkelige.
Det er den slags voldsom udhuling af centrale velfærdsområder, som mange ansatte og borgere håber på forbedringer af med den nye økonomiaftale.
Der er behov for et løft i en situation, hvor kommunerne står over for implementering af en række store reformer på blandt andet ældre-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Situationen omkring sidste års aftale
Sidste år blev kommunernes serviceramme også løftet med 3,2 milliarder kroner. Det blev dengang kaldt det største løft af kommunernes driftsøkonomi i 15 år. Den udmelding skal ses på baggrund af de forudgående års meget stramme økonomiaftaler, der har udhulet velfærden på mange områder i landets kommuner.
Sidste år fik begejstringen over økonomiaftalen en brat ende i mange kommuner i løbet af sommeren. Her oplevede omkring halvdelen af landets kommuner, at de ekstra penge fra økonomiaftalen blev ædt op af blandt andet en teknisk regulering i forbindelse med den økonomiske udligning mellem kommunerne.
Derudover fik mange kommuner i forbindelse med indførelsen af det nye ejendomsskattesystem lavere indtægter fra grundskyld end ventet. Det var ellers aftalt, at kommunerne skulle sikres samme indtægt fra grundskyld som tidligere, selvom der kom et nyt system.
Situationen førte til, at regeringen blev presset til at afsætte 2,5 milliarder kroner ekstra til de nødstedte kommuner på finansloven for 2025.
Med dette års aftale lægger regeringen op til at undgå en lignende situation.
Økonomiaftalen indeholder en række initiativer, der skal give kommunerne mere sikkerhed i forhold til deres indtægt fra grundskylden, frem til at en ny udligningsreform kan træde i kraft i 2029.
Blandt andet videreføres kompensationsordningen for kommuner, der på grund af nye ejendomsvurderinger står til at tabe millioner af kroner.
Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 millioner kroner.
Om tiltagene i aftalen er tilstrækkeligt til at undgå store sparerunder i mange kommuner til næste år, vil de kommende måneder vise.
Aftale om regionernes økonomi
I sidste uge kom der også en aftale for regionernes økonomi i 2026. Regionernes altdominerende opgave er driften af landets sygehuse.
Med aftalen får regionerne 2,3 milliarder kroner ekstra til driftsudgifter i 2026, mens der er en mindre stigning på 350 millioner kroner af den samlede ramme for anlægsudgifter. Aftalen indeholder også administrative besparelser for 107 millioner kroner og et effektiviseringskrav på 393 millioner.
Blandt læger er der umiddelbart tilfredshed med den nye aftale.
– Vi er meget glade for, at der nu bliver sat flere penge af til sundhedsvæsenet. Det er tiltrængt i en hverdag, hvor økonomien nogle steder er så presset, at man indfører ansættelsesstop og nedlægger stillinger, selvom der mangler læger. Det håber vi, den nye aftale kan være med til at rette op på, siger Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger.
Enhedslisten har valgt at stemme nej til aftalen, som partiet ikke mener leverer på nødvendige investeringer eller dækker det stigende behov på sygehusene.
Vores vurdering er, at aftalen vil øge presset på medarbejderne, og det er det sidste, sundhedsvæsenet har brug for, konstaterer Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse, Tormod Olsen.
– Regeringen har fravalgt at bruge den bomstærke danske økonomi til at give et helt nødvendigt løft af sundhedsvæsenet. Det er åbenbart lige meget, hvor meget råderummet opskrives, hvor meget de hæver pensionsalderen, eller hvor mange helligdage som fjernes. Regeringen vil ikke fjerne presset fra personalet, selvom alle muligheder for et seriøst løft er til stede, siger Tormod Olsen.
– Med sundhedsreformen står vi over for den største forandring af sundhedsvæsenet i 20 år, og den starter nu med en utilstrækkelig økonomi. Det er usikkert, om der bliver penge til at løfte den lokale sundhed, som ellers skulle være grundstenen i reformen, tilføjer han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
