Befolkningen er ikke sikret en ny folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget og resten af EU vil indføre et overstatsligt EU-militær med flertalsafgørelser og afskaffe vetoretten på EU’s militære område.
Sådan lyder advarslen fra både Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, under en måned før danskerne den 1. juni skal stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal bevares eller afskaffes.
I dag kan EU kun beslutte at sende soldater i krig i eksempelvis Afrika eller Mellemøsten, hvis alle lande er enige.
Men hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, kan ja-partierne i Folketinget efterfølgende – sammen med de øvrige EU-lande – beslutte, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik ikke længere skal besluttes i enstemmighed, men med flertalsafgørelser, uden at danskerne bliver spurgt, advarer Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Hertil kommer, at en række beslutninger om eksempelvis oprustning allerede i dag bliver taget med flertalsafgørelser i EU.
Forsvarsforbeholdet er altså den eneste beskyttelse, som den danske befolkning har, mod at dansk forsvars- og sikkerhedspolitik en dag bliver underlagt flertalsafgørelser i det overstatslige EU, mener Folkebevægelsen mod EU.
– Afstemningen 1. juni kan altså være sidste gang, at danskere blive spurgt om, hvordan opbygningen af EU’s forsvarsunion skal indrettes. Vi kan ikke være sikre på at blive spurgt efterfølgende, advarer Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU.
Politisk løfte er ingen garanti
Den nuværende regering har lovet, at danskerne vil blive spurgt igen, hvis EU’s militære samarbejde udvikler sig overstatsligt.
Derfor har udenrigsminister Jeppe Kofod – hårdt presset af Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – måttet skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet, at hvis EU en dag vil gøre EU-militæret overstatsligt, så skal danskerne tage stilling til dette ved en ny folkeafstemning.
“Såfremt det måtte komme på tale at ændre EU-traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, eller oprette en EU-hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil det være en forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom”, lyder udenrigsministerens erklæring om en ny folkeafstemning i bemærkningerne til loven.
Men erklæringen om en ny folkeafstemning er blot et løfte fra den nuværende regering. Erklæringen er ikke en del af selve loven og er derfor ikke juridisk bindende. Fremtidige regeringer og politikere er ikke bundet af erklæringen, og kan frit tilslutte Danmark et kommende overstatsligt EU-militær uden en ny folkeafstemning, advarer Enhedslisten.
Udenrigsministerens garanti om en ny folkeafstemning, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, og EU får mere magt på det militære område, er et røgslør. Der er ikke skyggen af garanti i det lovforslag, regeringen har fremlagt.
Peder Hvelplund, forsvarsordfører for Enhedslisten
– Udenrigsministerens garanti om en ny folkeafstemning, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, og EU får mere magt på det militære område, er et røgslør. Der er ikke skyggen af garanti i det lovforslag, regeringen har fremlagt. I stedet har man indskrevet en hensigtserklæring i lovbemærkningerne. Den erklæring binder ingen og har ingen juridisk vægt. Det mindste, man kunne gøre, var, at skrive garantien ind i selve loven. Det vil Enhedslisten rette op på med et ændringsforslag, siger Enhedslistens forsvarsordfører Peder Hvelplund.
Han uddyber:
– Hvis regeringen mener deres garanti til befolkningen alvorligt, undrer det, hvorfor den ikke er skrevet ind i loven. I den seneste EU-traktat blev vetoretten ophævet på mindst tyve områder, uden at traktaten blev sendt til folkeafstemning. Man kan frygte, noget lignende vil ske i fremtiden, hvis ikke vi får en troværdig garanti for, at befolkningen skal høres ved en folkeafstemning.
Forsvarsforbeholdet blev indført i 1993 som befolkningens garanti for, at Danmark ikke blev indlemmet i en militær union i EU imod vores ønske.
– Forsvarsforbeholdet er befolkningens forbehold. Det blev indført som en garanti for, at politikerne ikke bare kunne overgive suverænitet til EU på det militære område uden først at spørge befolkningen. Afskaffes forsvarsforbeholdet, ophører den garanti permanent. Og det er et problem, for vi ved, at politikerne i Folketinget er langt mere positive over for at overgive suverænitet til EU, end resten af befolkningen er det, konstaterer Peder Hvelplund.
Lovforslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet og indlemme Danmark i EU-militæret blev førstebehandlet onsdag den 4. maj og ventes vedtaget tirsdag den 10. maj.
Myte eller realistisk mulighed?
Udenrigsminister Jeppe Kofod kalder det for “en myte”, at en EU-hær er på tegnebrættet i EU.
– Det er overhovedet ikke noget, der ligger på bordet – at man ville afskaffe landenes vetoret eller oprette en overstatslig EU-hær… Det er tydeligt, at der er nogle, der har en interesse i at give et billede af en glidebane og holde fast i en myte om, at en EU-hær er lige om hjørnet, en myte om, at vetoretten vil blive fjernet i nattens mulm og mørke, lød det fra udenrigsministeren under en forespørgselsdebat i Folketinget i sidste måned.
Men udenfor Danmark har statslederne for EU’s to mest toneangivende lande på det militære område andre planer for det militære område: Både Frankrigs nuværende præsident Emmanuel Macron og Tysklands forhenværende kansler Angela Merkel ønsker begge en EU-hær.
Den daværende tyske kansler, Angela Merkel, lagde ikke fingre imellem, da hun i en tale til EU-parlamentet i 2018 gjorde det klart, at: “Vi bør arbejde på en vision om at oprette en egentlig europæisk hær en dag”.
Også Tysklands nuværende kansler, Olaf Scholz, har offentligt luftet sin ambition om, at EU skal have sin egen hær.
Scholz har endda specificeret, at den skal være overstatslig og styres af EU-parlamentet.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen har også indrømmet, at EU allerede er ved at forme en hær.
Det tyske socialdemokratis (SPD) gruppe i det tyske parlament ønsker at oprette en EU-hær kaldet “Den 28. Armé” på 8000 soldater under kommando af EU-kommissionen, lyder forslaget fra de tyske parlamentarikere i et debatoplæg.
I stedet for at videreudvikle samarbejdet mellem de 27 nationale væbnede styrker bør der oprettes en ny EU-hær, lyder forslaget fra de tyske socialdemokrater.
– Vores mål er at forbedre EU’s evne til at handle, uanset de irriterende spørgsmål om suverænitet, lød det fra SPD’s forsvarsordfører Fritz Felgentreu i den tyske avis WELT AM SONNTAG i november 2020.
SPD vil rekruttere soldaterne blandt EU-landenes professionelle soldater, der kan søge ind til EU-hæren – i lighed med tjenestemænd, der ansøger om en post i Bruxelles.
Dermed vil soldaterne ikke længere være underlagt de nationale kommandostrukturer.
Ministeren vil ikke love, at han vil stemme imod
Men hvordan vil den danske regering stemme, hvis EU foreslår, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal gå fra at være mellemstatslig til overnational?
Det spørgsmål har Dansk Folkepartis medlem af Folketinget Morten Messerschmidt stillet til udenrigsminister Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren vil ikke svare på, om Danmark vil nedlægge veto, hvis EU på et tidspunkt foreslår, at udenrigs- og sikkerhedspolitik skal gøres overnational.
“Regeringen vil løbende tage stilling til konkrete forslag på baggrund af en vurdering af, hvorledes Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål og indflydelse bedst muligt fremmes”, lød svaret fra udenrigsministeren.
Udenrigsministeren mener, at det er “et dilemma”, om der skal indføres kvalificeret flertal i udenrigs- og sikkerhedspolitikken – og Danmark dermed kan blive stemt ned.
“Generelt indebærer spørgsmålet om overgang til kvalificeret flertal på nye områder et dilemma: På den ene side vil brugen af kvalificeret flertal alt andet lige indebære en mere effektiv beslutningsproces end enstemmighed blandt 27 medlemslande. På den anden side er det naturligvis ikke tilfældigt, at der stadig er en række områder, hvor der træffes beslutninger ved enstemmighed. Det skyldes, at der som regel er tale om særligt politisk følsomme emner”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.