EU's stormagtsambitioner og oprustning tiltrækker lobbyister
Den 27. juni 2023 indgik regeringen et forlig med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative om en reform af universitetsuddannelserne. Reformen indeholder blandt andet en ambition om, at 10 procent af kandidatuddannelserne skal skæres ned i tid, samt at 20 procent skulle omdannes til såkaldte erhvervskandidater.
Konkret skal nogle kandidatuddannelser gå fra at vare to år, som de gør i dag, til at vare et enkelt. Regeringen nedsatte et såkaldt kandidatudvalg, som skulle undersøge, hvordan det kunne implementeres. I deres delrapport skrev de, af man kunne være nødt til at forkorte 23 procent, i stedet for de 10 procent for at nå den samlede omlægning af 30 procent af uddannelserne.
Nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet fremlagt et lovudkast til dele af reformen, som er sendt i høring. Det har allerede fået kritik fra Akademikernes Hovedorganisation, der i en pressemeddelelse skriver, at lovudkastet gør, at det de facto bliver dobbelt så mange kandidatuddannelser som forkortes, end oprindeligt aftalt.
– Vi kan ikke bakke op om så store afvigelser fra den politiske aftale. Og spørgsmålet er, om de politiske partier kan. Vi appellerer kraftigt til at trække i håndbremsen på arbejdet med reformen, der er løbet løbsk, siger hun i pressemeddelelsen.
Man kan lave virkelig gode erhvervskandidater, men det kræver flere ressourcer og investeringer. I stedet vælger regeringen bare at forkorte og forværre kvaliteten af vores uddannelser.
Esben Salmonsen, forperson, Danske Studerendes Fællesråd
Det giver også bekymring hos blandt andre Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Forperson Esben Salmonsen fortæller til Arbejderen, at selvom det var forventeligt, at flere end de 10 procent ville blive forkortet, så er han stadig bekymret for konsekvenserne.
– Det vil helt klart påvirke uddannelsernes kvalitet, når de bliver kortere. Studerende med de forkortede kandidater kommer også til at stå svagere på den anden side, når de skal konkurrere på arbejdsmarkedet med dem, som har de to-årige kandidater, siger han.
Erhvervskandidater eller forkortelser?
En kandidatuddannelse er den sidste del af de akademiske uddannelser på universiteterne, der som oftest varer fem år.
De første tre år af en universitetsuddannelse er et såkaldt bachelorforløb. De sidste to år er et kandidatforløb, hvor man slutter med at skrive sit speciale, der er den endelige opgave i forløbet.
Udover at forkorte visse kandidatuddannelser, blev der i den politiske aftale fra 2023 også aftalt, at nogle kandidater skulle laves om til erhvervskandidater, med blandt andet virksomhedsforløb under uddannelsen. Ambitionen var, at 20 procent af kandidaterne skulle laves om til den slags uddannelser, men kandidatudvalget kunne kun pege på syv procent, hvor det kunne lade sig gøre.
Og i følge Akademikerne, så cementerer lovudkastet den fordelling mellem forkortelser og erhvervskandidater. De skriver, at lovudkastet helt udelader erhvervskandidaterne med virksomhedsforløb og mener, at uden dem vil antallet af forkortede kandidatuddannelser stige til det dobbelte.
– Vi er gået fra en gylden mulighed for at skabe erhvervsrettede kandidatuddannelser på samme høje niveau, som vi kender i dag, til at det samlede uddannelsesniveau i Danmark bliver langt lavere, end hvad det politiske flertal har skrevet under på. Erhvervslivet har rettet en kraftig kritik den seneste tid af de konsekvenser reformen i virkeligheden tegner til at få, og her stemmer vi i, fortæller Lisbeth Lintz i pressemeddelelsen fra Akademikerne.
Mindre tid til fordybelse
Og hun bakkes op af Esben Salmonsen fra DSF. Han mener, at det er problematisk, at man bare forkorter flere uddannelser, når man ikke kan lave dem om til erhvervskandidater.
– Den kobling, hvor man bare forkorter, fordi man ikke kan det andet, er virkelig problematisk. Det har kun til formål at presse mere arbejdsudbud ud af os studerende, siger han og tilføjer:
– Man kan lave virkelig gode erhvervskandidater, men det kræver flere ressourcer og investeringer. I stedet vælger regeringen bare at forkorte og forværre kvaliteten af vores uddannelser.
Et aspekt af forkortelserne, som bekymrer Esben Salmonsen meget, er tiden, man får til at sætte sig ordentligt ind i sit fag, når kandidaten skal klares på blot et år. For ham er tiden til fordybelse et af de vigtigste aspekter af en universitetsuddannelse.
– Særligt er det tiden til vejledning, når man skriver sit speciale, der kommer til at blive påvirket. Når man skal igennem hele kandidaten på et enkelt år, så bliver der mindre tid til at sparre med ens vejleder og mindre vejledning generelt. Det, tror jeg, kan blive et stort problem for de studerende, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
