Interview
For første gang nogensinde sender regeringen nu danske soldater til en militær EU-operation.
Forsvarsministeren og udenrigsministeren har – uden om Folketinget – besluttet at sende et dansk helikopterlægebidrag til EU’s militære Operation Althea i Bosnien-Hercegovina.
EU har siden 2004 haft soldater i Bosnien-Hercegovina for at træne landets væbnede styrker.
- I 2004 afløste EU’s militære Operation Althea den tidligere NATO operation i Bosnien-Hercegovina, Stabilization Force (SFOR).
- EU’s Operation Althea har til formål at gennemføre de militære aspekter af Dayton-fredsaftalen fra 1995 – det vil sige opbygge militære styrker i Bosnien-Herzegovina og bidrage til at opretholde sikkerheden i Bosnien-Herzegovina.
- EU har i øjeblikket udsendt ca. 900 personer til Operation Althea.
– Danmark har en historisk mulighed for at bidrage med kapaciteter til militære EU-operationer efter afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet. Det gør vi nu for første gang med et mindre helikopterlægebidrag til EU’s Operation Althea i Bosnien-Hercegovina. EU har sendt en anmodning om lige præcis dette bidrag, og derfor er det et vigtigt signal om, at vi også er klar til at tage ansvar i EU, og at Danmark kan rykke hurtigt, når der opstår et akut behov, siger forsvarsminister Morten Bødskov.
Beslutningen kommer efter en hasteforespørgsel fra det operative hovedkvarter for EU’s Operation Althea.
Folketinget er ikke blevet inddraget i beslutningen.
Fordi det danske helikopterlægebidrag bliver udsendt uden mandat til magtanvendelse, har Udenrigsministeriet vurderet at udsendelsen “ikke kræver Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, stk. 2. Det Udenrigspolitiske Nævn er blevet orienteret om bidraget”, oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Arbejderen.
Folkebevægelsen mod EU: “Forventeligt”
Det kommer ikke bag på Folkebevægelsen mod EU, at Operation Althea er den første militære EU-operation, som regeringen udsender dansk militær til.
– Det er forventeligt, at det første danske militære EU-bidrag bliver til Althea-operationen. Det var den eneste konkrete EU-mission, som ja-siden nævnte som en fordel under folkeafstemningen. Det er imidlertid meget uklart, om denne fredsbevarende mission lever op til sit formål. Spørger man lokalbefolkningen, er de langt fra imponeret over EU’s indsats, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Det er bekymrende, at udenrigsministeren lægger så meget vægt på, at man aktivt vil afsøge muligheden for danske bidrag til yderligere EU-missioner. Langt de fleste EU-missioner gør mere skade end gavn de steder, hvor de er indsat.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Meget tyder på, at Danmarks deltagelse i EU’s militære operationer kun lige er begyndt.
Ifølge Forsvarsministeriets pressemeddelelse er dansk militær selv opsøgende for at komme med i EU’s militære operationer og vil “fortsat afsøge yderligere muligheder for danske bidrag til EU’s militære missioner og operationer”.
– Det er bekymrende, at udenrigsministeren lægger så meget vægt på, at man aktivt vil afsøge muligheden for danske bidrag til yderligere EU-missioner. Langt de fleste EU-missioner gør mere skade end gavn de steder, hvor de er indsat, og det er ikke noget, Danmark bør bidrage til. Særligt ikke med begrundelsen, at vi er klar til at internationalt ansvar. Det er ansvarsløst at deltage i missioner, der skaber mere ufred i verden, mener Susanna Dyre-Greensite.
EU har gjort konfliktløsning svært
Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU advarer om, at EU har gjort det svært for FN at løse konflikten.
– Unionen har alt for mange gange skadet fredsprocesser rundt om i verden. Bosnien-Hercegovina er en af de konflikter, hvor EU har gjort det svært for FN at løse konflikten. FN’s daværende generalsekretær advarede i skarpe vendinger EU mod at anerkende Kroatien. FN frygtede, at der ville blive krig i Bosnien-Hercegovina, hvis Kroatien blev anerkendt, uden at der var mindretalsbeskyttelse for det serbiske mindretal. Men EU ignorerede advarslerne og anerkendte Kroatien på trods af FN’s advarsler. Og det gik, som FN havde forudsagt: To måneder efter EU’s anerkendelse af Kroatien i marts 1992, brød krigen i Bosnien-Hercegovina ud.
Han fortsætter:
– Så jeg ser ikke EU som fredens projekt. Der er desværre alt for mange eksempler på, at Unionens udenrigspolitik er gået i forkert retning.
Det danske militære bidrag til EU-operationen løber fra midten af oktober til midten af december 2022.
Prisen på at udsende det danske bidrag ventes at blive 300.000-400.000 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
