“Vi ser også sprækker i det danske velfærdssamfund. Der er eksempler i sundhedsvæsenet og plejesektoren, som vi slet ikke kan være tilfredse med”.
Sådan lyder vurderingen af situationen på velfærdsområdet i regeringens 2030-plan, som den offentliggjorde tirsdag den 7. november. Planen er regeringens bud på udviklingen af det danske samfund og dansk økonomi frem mod 2030.
“Vi mangler arbejdskraft i både den offentlige og private sektor. I sprækkerne ligger kimen til udfordringer, som kan vokse sig større. Især når behovet for offentlig service, sundhed og ældrepleje samtidig stiger i de kommende år, herunder fordi vi heldigvis bliver flere ældre”, står der i planen.
Regeringen afsætter derfor 32 milliarder kroner frem til 2030 for at “styrke velfærden”, men de 19 milliarder kroner er alene afsat til at dække behovet for velfærdsydelser som følge af, at vi bliver flere ældre borgere og flere børn, der har behov for velfærdsydelser.
De 19 milliarder kroner er ikke beregnet til at øge kvaliteten af velfærden, men finansminister Nicolai Vammen (S) garanterer, at det nuværende velfærdsniveau vil blive sikret, i takt med at vi bliver flere, der har behovet for offentlig velfærd.
Til at lukke “sprækkerne” i det nuværende velfærdssystem har regeringen afsat fem milliarder kroner i en sundhedspakke i foråret samt tre milliarder kroner til psykiatrien og 2,5 milliarder kroner til børn, unge og uddannelse.
AE: Der er behov for 63 milliarder kroner
32 milliarder kroner lyder af mange penge, men ifølge beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) tidligere har foretaget, er det slet ikke nok til at genoprette og sikre den danske velfærd.
Ifølge AE-rådet er det danske velfærdssystem blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner siden 2015. Rådet har regnet sig frem til, at der samlet er behov for at tilføre velfærdsområde 63 milliarder kroner frem mod 2030, hvis der både skal laves en genopretning af velfærden, og den skal udbygges, i takt med at der bliver flere ældre og børn, samt at velfærden skal følge den almindelige velstandsudvikling.
Skolerne får ingen penge i planen
Danmarks Lærerforening (DLF) er ikke tilfreds med regeringens udspil og gør opmærksom på, at der slet ikke er afsat penge til skolerne i regeringens 2030-plan.
– Folkeskolens helt store udfordring er, at markant flere børn mistrives, får psykiatriske diagnoser og har behov for støtte og specialundervisning. Og pengene er ikke fulgt med. Det er en ganske voldsom udvikling, som regeringen slet ikke forholder sig til i den plan, de har fremlagt, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for DLF.
Han uddyber sin kritik af planen:
– Regeringen afsætter i 2030-planen 19 milliarder til det såkaldte ’demografiske træk’, så pengene følger med, når der i fremtiden kommer flere børn og ældre. Men der er ikke taget højde for den stigende andel af elever med særlige behov, på trods af at udgifterne til specialområdet er steget kraftigt.
Hvad vil regeringen med velfærden?
Kommunernes landsforening, KL, ser positivt på, at regeringen erkender problemerne inden for velfærden, men 2030-planen løser ifølge KL ikke udfordringerne.
– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem med videre hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måttet lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm, der er formand for KL og fortsætter:
– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står overfor i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.
Øget køb af private velfærdsydelser
Regeringen forudser også, at danskernes krav og forventninger til velfærden vil stige i fremtiden. I dag ser vi allerede, hvordan ny medicin – som eksempelvis Novo Nordisk-medicin mod fedme – er med til at presse regionernes budgetter, ligesom ny teknik og nye operationer kan være med til ændre forventninger og presset på den offentlige sundhedssektor.
“Hvis kravene stiger mere end det såkaldte velstandskorrigerede demografiske træk, vil det udfordre den finanspolitiske holdbarhed og mere bredt velfærdssamfundet”, vurderer regeringen.
Den giver også et bud på, hvad konsekvenserne kan blive – nemlig flere private ydelser og dermed øget ulighed i samfundet – for eksempel blandt pensionister.
“Hvis fremtidige, rigere generationer ønsker mere velfærd end lagt til grund i fremskrivningerne, kan det føre til øget køb af private velfærdsydelser, således at forskelle i forbrugsmuligheder kan vise sig på nye områder, for eksempel blandt ældre.”
“Der er i givet fald flere mulige veje til håndtering af en sådan udfordring, og løsninger vil i sidste ende bero på politiske valg”, konstaterer regeringen tørt.
Regeringens 2030-plan er netop udtryk for, hvordan den nuværende regering vil prioritere det økonomiske råderum i dansk økonomi, som finansminister Nikolai Vammen slog fast igen og igen i forbindelse med fremlæggelsen af planen tirsdag.
Skattelettelser til de næstrigeste
Blandt de områder, som regeringen prioriterer, er de skattelettelser på brutto 10 milliarder kroner, som blev fremlagt mandag.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, kommer den rigeste ene procent til at betale mere, men det er de ni procent næstrigeste, der får mest ud af de planlagte skattelettelser, og de fattigste ti procent, der får mindst.
Skattelettelserne er heller ikke en idé, der er groet i 3F’s baghave, som forbundet selv udtrykker det.
– Det meste går til dem, der tjener mest, og det er en forkert vej at gå, fordi det øger uligheden i vores samfund. Den stigende ulighed truer vores sammenhængskraft, og jeg er overbevist om, at de fleste 3F’ere hellere så, at man investerede pengene i vores velfærdssamfund og i at styrke sikkerhedsnettet for både vores ældre og vores arbejdsløse, siger 3F’s formand Henning Overgaard i en kommentar til SVM-regeringens skatteudspil.
3F’s forbundsformand er dog begejstret for de 32 milliarder kroner til velfærden, som regeringens 2030-plan indeholder.
Penge til andre kommende udfordringer
Dansk økonomi står generelt stærkt, som regeringen selv fremhæver.
“Mere end 3 millioner personer er i arbejde, ledigheden er lav, inflationen er aftaget, og de offentlige finanser er stærke og holdbare.”
Regeringen peger på en række udfordringer ud over velfærden, som det danske samfund står overfor, og som den derfor har også afsat penge til at håndtere inden for den forventede fremtidige økonomiske ramme.
- “Vor tids største udfordring er klimakrisen”, konstaterer regeringen. Den har et såkaldt grønt råderum på 2,5 milliarder kroner og hensætter herudover 4,5 milliarder kroner i reserver, som kan bruges i forhold til den grønne omstilling og til velfærd.
- “Putins krig i Ukraine har katastrofale konsekvenser for den ukrainske befolkning og følgevirkninger langt ud over Ukraines grænser”, hvorfor regeringen afsætter yderligere 23 milliarder kroner til Ukrainefonden frem mod 2030 samt et yderligere løft af de danske forsvarsudgifter på fem milliarder. Samlet betyder det, at Ukrainefonden bliver på 61 milliarder kroner, og at pengene til fonden sammen med det militære budget bliver to procent af Danmarks samlede produktion, BNP, allerede fra i år.
- Regeringen vil øge arbejdsudbuddet frem mod 2030 med 45.000 personer, hvor den mener, at to tredjedele kommer som følge af allerede planlagte politikker herunder den forventede effekt af skattereformen, omlægningen af uddannelsessystemet med kortere kandidatuddannelser og en kommende SU-reform.
- Et væsentligt element i at sikre mere arbejdskraft til velfærden i den offentlige sektor er det, regeringen kalder en “omfattende frisættelse af den offentlige sektor”, hvor der skal bruges mere tid på velfærdsydelser og mindre tid på kontrol.
Blandt de skridt, som regeringen planlægger at tage i bestræbelserne på at øge arbejdsudbuddet, er en kontanthjælpsreform, der indeholder pligt til at bidrage i 37 timer for borgere med integrationsbehov.
Til gengæld dropper regeringen planerne om at ændre i reglerne om tidlig tilbagetrækning – seniorpension og den såkaldte Arne-pension – og samle dem i en såkaldt Arne-plus-ordning. Det sker officielt på grund af den usikkerhed, som regeringens hidtidige planer har skabt, men planerne er også blevet mødt med massiv modstand i fagbevægelsen.
Fritstilling af den offentlige sektor
I starten af 2024 vil regeringen fremlægge en plan for en “omfattende fritstilling” af den offentlige sektor, hvor den allerede har fremlagt planer for folkeskolen, og hvor det næste område bliver ældreområdet.
Under mottoet, at borgerne skal have mere kvalitet for skattekronerne, vil regeringen fokusere på tre delområder:
- Frihed under ansvar både til ledere og medarbejdere gennem færre regler, men også mere frit valg til borgerne.
- Udnyttelse af teknologiske muligheder.
- Mindre administration og mere tid til kerneopgaverne. Regeringen forventer at spare tre milliarder kroner på administration og mere effektiv opgaveløsning herunder nedlæggelse af jobcentrene.
Danmarks Lærerforening gør opmærksom på, at regeringen i sit udspil om folkeskolen heller ikke har afsat penge til at løse problemet med, at mange børn lider af mistrivsel. Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen efterspørger derfor, at politikerne tager ansvar og afsætter de nødvendige ressourcer, så skolerne kan sætte tidligt ind.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
