I dag træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. En af konsekvenserne er, at omkring 10.000 mennesker i kontanthjælpssystemet ryger ned på en ydelse, der er mange tusind kroner lavere hver måned, end det de får i dag.
Med reformen udvides gruppen af borgere, som ryger ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet, der i dag er på 6789 kroner om måneden før skat.
– Fornødenheder som husleje, mad og transport er dyre i Danmark. Man kan ikke leve et værdigt liv for 6789 kroner før skat. Derfor er det utroligt bekymrende, at politikerne sender endnu flere mennesker ned på den laveste sats i stedet for at tage et opgør med den fattigdom, som lave ydelser fastholder folk i, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Hun understreger, at de lavere ydelser ikke får flere i arbejde.
– Som socialrådgivere oplever vi, at hvis en borger bekymrer sig om, hvorvidt man kan betale sin husleje eller elregning, så er det svært at mønstre overskud til at skrive et godt CV eller en veloplagt jobansøgning. Og hvis man i forvejen kæmper med psykisk sygdom eller misbrug, så er lave ydelser endnu en barriere på vejen, konstaterer socialrådgiverforkvinden.
Det er utroligt bekymrende, at politikerne sender endnu flere mennesker ned på den laveste sats i stedet for at tage et opgør med den fattigdom, som lave ydelser fastholder folk i.
Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening
I den politiske aftale om kontanthjælpsreformen vurderes det, at omkring 10.000 mennesker i kontanthjælpssystemet vil ryge ned på den laveste sats og få en “væsentlig nedgang i ydelsen”. 90 procent af dem skønnes at være ikke-vestlige indvandrere.
Før kontanthjælpsreformen skulle alle, der var ankommet til Danmark efter 2008, opfylde to krav for at få de højeste kontanthjælpssatser: De skulle have opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år og haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst to et halvt år ud af de seneste ti år.
Med kontanthjælpsreformen kommer de samme krav til at gælde for også de kontanthjælpsmodtagere, der er ankommet til Danmark før 2008. Det kommer til at ramme omkring 10.000 kontanthjælpsmodtagere.
– Der er borgere, hvis månedlige ydelse bliver halveret, og vi har ikke mulighed i lovgivningen for at kompensere dem. Det er meget voldsomt og fylder meget for mine kollegaer på jobcentret. Nogle borgere kan se, at de vil få problemer med at blive i deres bolig. Andre spørger, hvordan de skal sikre deres børn mad. Det er helt urimeligt, at nogle bliver sat så meget ned i ydelse. Det vil få nogle alvorlige konsekvenser, udtalte socialrådgiver og faglig koordinator i Gribskov Jobcenter Mette Louise Brix i et interview med Arbejderen den 5. februar.
– Det rammer også mennesker med misbrug og unge med alvorlig psykisk sygdom. Socialrådgiverne er bekymrede for, hvad de kan finde på at gøre, tilføjede hun.
37 timers arbejdspligt
Alle på mindstesatsen i kontanthjælpssystemet vil samtidig blive omfattet af den nye arbejdspligt på op til 37 timer om ugen. Opfylder de ikke arbejdspligten, kan der blive skåret i deres i forvejen meget lave ydelse.
Arbejdspligten kan opfyldes gennem et nyttejob, men det kan også være virksomhedspraktik eller et job med løntilskud. Derudover kan for eksempel danskundervisning og jobsøgning også indgå i arbejdspligten.
Det er kommunerne, der skal fastlægge indholdet af arbejdspligten for den enkelte person ud fra en vurdering af forudsætninger og helbred.
Signe Færch konstaterer, at arbejdspligten udgør en øget administrativ byrde, som næppe vil bidrage til at få borgerne i beskæftigelse.
– Det er tankevækkende, at man taler om afbureaukratisering og alligevel indfører nyt bureaukrati, hvor socialrådgiverne risikerer at skulle kontrollere borgernes transporttid, fremmøde og jobsøgning. Det koster tid, der burde bruges på at lave individuelle og helhedsorienterede indsatser for disse borgere. Vi ved, at nyttejob sjældent fører til varig beskæftigelse. Når tusindvis af borgere fremover skal indfri en arbejdspligt for at få udbetalt deres ydelse, frygter jeg, at socialrådgiverne skal bruge tid på at få dem i pseudoarbejde i stedet for et rigtigt arbejde, siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening har gennem hele processen omkring kontanthjælpsreformen opfordret politikerne til i stedet at arbejde med de tiltag, der virker i forhold til at få kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end arbejdsløshed ud på arbejdsmarkedet.
I stedet for arbejdspligt og lave ydelser skal man sætte fokus på at få borgerne ud i rigtige jobs og sammensætte individuelle indsatser med afsæt i uddannelse, opkvalificering, sprogundervisning og borgerens helbred, mener Socialrådgiverforeningen.
Signe Færch henviser til, at for eksempel Herning Kommune har haft succes med opkvalificering af ikke-vestlige kvinder til SOSU-faget. Kommunen har ansat kvinderne fra dag ét, og lønnet dem som ufaglærte hjemmehjælpere. Undervejs blev de opkvalificeret fagligt, sprogligt og samfundsmæssigt med henblik på optag på SOSU-uddannelsen. Herefter blev de sikret praktik og efterfølgende ansættelse.
Særlig støtte til høj husleje forsvinder
Med kontanthjælpsreformen mister kommunerne også muligheden for at give særlig støtte, den såkaldte paragraf 34 støtte, til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter. På trods af advarsler fra blandt andet 18 organisationer på det sociale område herunder Rådet for Socialt Udsatte har partierne bag kontanthjælpsreformen valgt at fastholde dette element i reformen.
– Med mangel på billige boliger er den særlige støtte et uundværligt værktøj for kommunerne til både at hjælpe mennesker i hjemløshed i bolig og mennesker på kanten af hjemløshed med at have råd til at blive boende. At afskaffe den vil være en menneskelig katastrofe, sagde Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, der er en af de 18 organisationer, op til vedtagelsen af loven om kontanthjælpsreformen i december sidste år.
“Boligen er netop den sikre base, et bredt Folketing har sat deres lid til skal være omdrejningspunktet for den hjælp, der i fremtiden skal gives til hjemløse i stedet for en herbergsløsning. At fratage kommunerne et af de vigtigste redskaber, som paragraf 34 støtte vitterligt er, til at anvise hjemløse en bolig er som at sætte en vejbom ned over vejen fra herberg til bolig“, skriver hjemløseorganisationen SAND på deres hjemmeside.
SAND konstaterer, at konsekvensen helt sikkert vil blive flere hjemløse.
Den samlede kontanthjælpsreform er vedtaget gennem flere forskellige love.
Bag loven, der indfører et nyt kontanthjælpssystem, står udover SVM-regeringen også SF, Konservative og Radikale. Disse partier støtter dermed afskaffelsen af den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter.
Loven om de skærpede optjeningsregler, som kaster omkring 10.000 flere ned på den laveste kontanthjælpssats, er vedtaget af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative.
Arbejdspligten er indført via en særlig lov, som regeringen har fået vedtaget med støtte fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Efter voldsomme protester blev partierne bag arbejdspligten og de skærpede optjeningsregler tidligere på året enige om at undtage adopterede samt børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet fra disse nye regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
