Efter valget i juli
I fredags fremlagde regeringen sit forslag til finanslov for næste år.
Udkastet har fået en række faglige og sociale organisationer til at advare mod konsekvenserne og efterlyse ressourcer til blandt andet udsatte, syge og til velfærdsarbejderne.
Arbejderen giver her et overblik over nogle af disse reaktioner.
Danmarks Lærerforening: Folkeskolen forsømt
Regeringens forslag til næste års finanslov adresserer ikke kommunernes udfordringer med at løfte de fagligt svageste elever og stigende udgifter til det specialiserede område.
Der findes ikke noget velfærdssamfund, hvis der ikke er sygeplejersker, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
Morten Skov Christiansen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Sådan lyder advarslen fra Danmarks Lærerforening, der er skuffede over finanslovsudspillet, der blev fremlagt i fredags.
– Desværre bliver ingen af delene adresseret i finanslovsudspillet. Samtidig står mange kommuner over for nye sparerunder i disse uger. Vi er simpelthen nødt til meget snart at finde nogle holdbare løsninger, der rent faktisk hjælper kommunerne og skolerne. Det vil vi arbejde videre for, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
I marts måned indgik folkeskoleforligskredsen en ny aftale om folkeskolen, der indeholder en række forslag til at styrke indsatsen for de svageste elever, frisætte skolerne og indføre nye læreplaner og mere praktisk undervisning i de ældste klasser. Danmarks Lærerforening har tidligere rost flere af aftalens initiativer, men samtidig slået fast, at finansieringen af aftalen er yderst mangelfuld.
Derfor havde Danmarks Lærerforening håbet, at dagens finanslovsudspil ville give folkeskolen økonomisk løft.
– Ministeren har tidligere sagt, at der venter en anden halvleg på folkeskoleområdet, hvor der også skal ses på økonomien. Men vi må bare konstatere, at regeringen i hvert fald ikke har tænkt sig at sparke den i gang med det her finanslovsudspil. Det er meget skuffende. Men vi sidder selvfølgelig stadig klar ude i omklædningsrummet og holder os klar til, når fløjten lyder, siger Gordon Ørskov Madsen.
Lægeforeningen: Forslaget skuffer på sundhed
Danskerne må kigge langt efter flere speciallæger i psykiatrien.
Sådan lyder reaktionen fra Lægeforeningen på regeringens forslag til finanslov for 2025.
– Der er en udbredt mangel på speciallæger, især inden for alle dele af psykiatrien – det rammer naturligvis patienterne. Vi har tidligere foreslået, at regeringen sætter midler af til netop at uddanne flere læger til speciallæger til gavn for patienterne i psykiatrien – både børn og voksne. Det må vi desværre igen spejde langt efter i dette udspil til finanslov, konstaterer Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Hun påpeger, at selvom psykiatrien med rette er kommet højt op på den politiske dagsorden med en tiårsplan, så er der stadig meget langt til mål, og læger ansat i psykiatrien oplever stadig nedskæringer i personaleressourcer og ansættelsesstop.
Regeringen vil samtidig afsætte 50 millioner kroner til at hente sundhedspersonale i Indien og Filippinerne.
FOA og HK: Vi må ikke svække Arbejdstilsynet
Fagforbundet FOA, der organiserer 162.000 ansatte især i landets kommuner og regioner, frygter, at finanslovsforslagets ambition om at skære 1000 årsværk væk i den statslige administration vil gå ud over rådgivning, tilsyn og kontrolopgaver – herunder Arbejdstilsynet.
– Det er ikke tiden til at svække arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladserne. Slet ikke set i lyset af, at Arbejdstilsynet allerede spiller en meget tilbagetrukken rolle på det offentlige område, siger FOA’s næstformand Thomas Enghausen.
Også fagforbundet HK, der organiserer 211.000 arbejdere inden for især butik og kontor, advarer mod at skære i Arbejdstilsynet.
– Jeg forventer, at politikerne tager deres egen opgave på sig og sikrer, at rammebetingelserne er på plads. Eksempelvis at vi har et funktionelt tilsyn med arbejdsmiljøet. Stress koster samfundet 55 milliarder om året – og koster i den grad også menneskeligt i den enkelte familie og husholdning, siger forbundsformand for HK Anja C. Jensen.
Hovedorganisationen FH: Hvor er pengene til uddannelse?
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) beklager, at regeringens finanslovsudkast ikke afsætter flere penge til professionsuddannelserne – på trods af at ansøgningerne til de store professionsuddannelser er styrtdykket over en årrække.
– Der findes ikke noget velfærdssamfund, hvis der ikke er sygeplejersker, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere. Vi venter med stigende utålmodighed på, at regeringen kommer med de massive investeringer i professionsuddannelserne, der er behov for, siger formand for FH, Morten Skov Christiansen.
Artiklen forstætter…
Samtidig vil regeringen spare tre milliarder på den beskæftigelsesindsats, der er afgørende for at få flere unge i arbejde.
– Det er godt med fokus på den her gruppe, men samlet set tager man jo mere, end man giver. Jeg glæder mig til at se regeringens planer for potentialegruppen, men det er en dårlig start at udhule den aktive beskæftigelsesindsats, siger Morten Skov Christiansen.
Psykiatrifonden: Hvor er psykiatrien?
Regeringens finanslovsudspil viser, at der er økonomisk overskud til at investere i velfærd. Det forpligter, mener den humanitære organisation Psykiatrifonden.
– Det skal komme de svageste til gavn. Når fokus er på den nære velfærd, skal der også leveres. Det betyder for eksempel, at vores helt utilstrækkelige børne- og ungdomspsykiatri skal have en andel af de 400 millioner kroner, der er afsat til sundhedsområdet, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Hun uddyber:
– Vi taler meget om lighed i sundhed og lige adgang for alle til sundhedstilbud af høj kvalitet. Her kunne jeg godt tænke mig, at vi satte os for at opruste primærsektoren inden for psykiatrien. Vi ved, at 82,6 procent af os i løbet af livet vil få psykiske problemer af et omfang, der får os til at søge professionel hjælp. Det bør regeringen tage lige så alvorligt som det demografiske træk. Psykiatrien er også nær velfærd, der er akut brug for, siger Marianne Skjold.
Danner: Voldsudsatte kvinder efterladt
Organisationen Danner, der driver et kvindekrisecenter i København, advarer om, at voldsudsatte kvinder fortsat må kigge langt efter hjælp uden for krisecentrene.
Regeringens finanslovsforslag ændrer ikke på, at voldsudsatte kvinder i dag må vente på hjælp i helt op til syv måneder. Ifølge Danner forværrer den lange ventetid de voldsudsatte kvinders tilstand. Konsekvensen er blandt andet, at nogle kvinder opgiver at bryde med volden.
– Når regeringen gang på gang proklamerer, at der skal sættes ind over for negativ social kontrol, æresrelateret vold og kvindeundertrykkelse i minoritetsetniske miljøer, så undrer det mig selvfølgelig, at regeringen i sit finanslovsudspil igen vælger at nedprioritere indsatser, som netop hjælper minoritetsetniske kvinder udsat for negativ social kontrol og vold. Det er bare ikke godt nok, siger direktør i Danner Mette Marie Yde.
Hvad synes du som læser om det nye finanslovsforslag? Log ind og skriv en kommentar under artiklen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
