Hvor demokratisk er EU's parlament egentligt
Ved EU’s ydre grænser bliver flygtninge og migranter tæsket, ydmyget, spærret inde i små bure og skibscontainere, inden de bliver skubbet ud af EU – uden at have fået deres asylsag behandlet.
EU’s grænsevagters mishandling af flygtninge og migranter bliver – endnu en gang – dokumenteret i anden udgave af rapporten Black Book of Pushbacks, der indeholder 1600 vidneudsagn fra flygtninge og migranter.
De mange vidneudsagn fra flygtninge og migranter er indsamlet af en række ngo’er.
– Den nye udgave af Black Book viser tydeligt, at kvinder, mænd og børn på flugt fortsat dagligt bliver udsat for vold ved EU’s grænser. EU forholder sig stadig passiv i forhold til at gribe ind over for medlemslande, der skubber flygtninge og migranter tilbage og nægter dem ret til asyl, siger det tyske medlem af EU-parlamentet for Die Linke, Cornelia Ernst.
Hun fortsætter:
– Retten til at søge asyl er under angreb. EU finansierer flere og flere voldelige grænsevagter, og medlemslande som Polen, Litauen og Letland vedtager love, der åbner op for at foretage pushback-aktioner i strid med EU’s egne regler og international ret. EU og de nationale regeringer bør holdes ansvarlig for den tortur og inhumane behandling, som mennesker, der søger beskyttelse i Europa, bliver udsat for dagligt.
Den første udgave af Black Book of Pushbacks blev udgivet i 2020 og indeholdt 900 vidneudsagn fra flygtninge og migranter, der samstemmende kunne fortælle om vold og nedværdigende behandling begået af EU’s grænsevagter.
I alt er op mod 25.000 flygtninge og migranter blevet udsat for vold, nedværdigende behandling, nægtet adgang til mad og vand eller er systematisk blevet nægtet retten til at søge asyl ved EU’s grænser.
Læs også
Indland
VIDNEUDSAGN FRA PUSH BACK-AKTIONER
900 asylansøgere får ordet i sort bog om EU’s brutale grænser
De ansvarlige skal retsforfølges
Ngo’erne, der har indsamlet de mange vidneudsagn og øjenvidneskildringer, kræver nu, at de ansvarlige, der står bag forbrydelserne, bliver retsforfulgt.
– I 2020 udgav vi den første Black Book med over 900 vidneudsagn, og vi krævede et stop for straffrihed for menneskeretskrænkelser i Europa. To år senere fortsætter de ulovlige pushback-aktioner med uformindsket styrke – på trods af styrket bevismateriale, eksempelvis i form af videoer af de gerningsmænd, der begår disse forbrydelser, samt hundredvis af vidneudsagn, siger Hope Barker fra Border Violence Monitoring Network (BVMN), der består af en lang række ngo’er, der overvåger vold og menneskeretskrænkelser begået mod flygtninge og migranter ved EU’s grænser.
Hun fortsætter:
– I den udvidede og opdaterede udgave af Black Book kan vi offentliggøre over 1600 vidneudsagn. Og de er blot toppen af isbjerget. Der er tusindvis af historier, vi ikke har hørt. Vi kræver, at gerningsmændene bliver holdt ansvarlige, og at menneskerettighederne bliver respekteret.
Også Dansk Flygtningehjælp kræver, at de ansvarlige for overgrebene bliver retsforfulgt.
– Frem for at Danmark og EU støtter mure og hegn, bør vi alle støtte sikker adgang til en asylprocedure, undervise grænsepersonale i værdig behandling af asylansøgere samt sikre en uafhængig monitoreringsmekanisme, der kan undersøge anklager om vold og overgreb og stille de ansvarlige til regnskab, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente til Arbejderen.
Skudt for at søge asyl
Blandt de mange flygtninge, der står frem og fortæller deres historie, er en 36-årig mand, der sammen med sin otte-årige søn blev tilbageholdt af det græske grænsepoliti nær floden Evros, der løber ved grænsen til Tyrkiet.
Faren og sønnen blev – sammen med den gruppe syriske flygtninge de var en del af – tvunget til at aflevere deres mobiltelefoner og tage alt deres tøj af, pånær undertøjet. Dem, der nægtede, fik tæv. Herefter blev de smidt i et mørkt rum med et beskidt toilet sammen med flygtninge fra Marokko, Afghanistan og Somalia, hvor de blev tilbageholdt i flere timer.
Flygtningene blev slået og sat på en minibus, der kørte dem tilbage til Tyrkiet, hvor de blev sat af midt om natten. Mens flygtningene var tilbageholdt af de græske myndigheder, fik de hverken mad eller vand eller blev tilbudt lægehjælp eller tolke. Og på intet tidspunkt fik de mulighed for at søge asyl.
En anden beretning er fra 3. oktober sidste år, hvor 19-årige Abdullah Mohammed fra Syrien forsøgte at komme ind i Bulgarien via Tyrkiet for at søge asyl og beskyttelse i EU.
Men ved grænsen til Bulgarien blev hans gruppe presset tilbage af bulgarske grænsevagter. I afmagt begyndt de desperate asylansøgere at kaste med sten mod den bulgarske grænse.
Kort efter lød der skud. Abdullah Mohammed blev ramt i brystet og faldt til jorden.
En anden flygtning filmede nedskydningen med sin mobiltelefon. Det er første gang, at det bliver dokumenteret, at en flygtning er blevet skudt af EU-grænsevagter.
Videoen er blevet analyseret af gravermediet Lighthouse Reports samt af en lydekspert, der støtter op om flygtninges forklaring om, at skuddene kom fra den bulgarske side af grænsen.
Alle har ret til at søge asyl
Dansk Flygtningehjælp understreger, at alle mennesker har ret til at søge asyl og beskyttelse.
– Ved at underskrive Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention har Danmark og EU’s andre medlemslande forpligtet sig til at sikre, at mennesker reelt har mulighed for at søge asyl, og til at respektere princippet om non-refoulement; at folk ikke sendes tilbage til tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling, siger Charlotte Slente fra Dansk Flygtningehjælp.
Det er denne menneskeret om at give alle mennesker ret til at søge om asyl og beskyttelse, som EU ikke lever op til, når grænsevagter ved Unionens ydre grænser smider flygtninge og migranter tilbage til eksempelvis Tyrkiet eller Libyen – uden at give dem mulighed for at søge asyl.
– Vi ser en udbredt praksis i EU og blandt europæiske ledere med at vende det blinde øje til de menneskerettighedskrænkelser, der foregår ved EU’s grænser. Alle mennesker har en grundlæggende ret til at søge om international beskyttelse i EU, og pushbacks er ulovlige. Det er derfor bekymrende, at Dansk Flygtningehjælp sammen med partnerorganisationer på tværs af Europa såvel som af andre aktører fortsat registrerer pushbacks. Det er på høje tid at opretholde, respektere og håndhæve rettighederne for alle asylansøgere, mener Charlotte Slente.
Dansk Flygtningehjælp har – sammen med en række andre ngo’er i Syd- og Østeuropa – dokumenteret, hvordan flygtninge og migranter bliver udsat for grove rettighedskrænkelser og nedværdigende behandling i EU-lande som Italien, Grækenland, Serbien, Bosnien & Hercegovina, Nordmakedonien og Ungarn.
Ifølge Dansk Flygtningehjælp bliver mennesker på flugt nægtet adgang til at søge asyl, udsat for fysiske og seksuelle overgreb, tyveri, udnyttelse, ødelæggelse af ejendele – alt sammen begået af grænsepoliti og andre myndighedspersoner i EU’s medlemslande.
– Under påskud af “sikkerhed” presses grænserne for, hvor langt man er villig til at gå for at nægte mennesker i en særlig udsat position deres rettigheder. EU’s medlemsstater kan ikke levere sikre forhold for asylbehandling og bruge ekstreme og ulovlige metoder for at begrænse menneskers rettigheder – og samtidig behandle mennesker nedværdigende, uværdigt og farligt. De forsøger altså at nægte desperate flygtninge og asylansøgere adgang til at søge om beskyttelse – selvom de frygter for deres liv, konstaterer Charlotte Slente.
Lukkede grænser betyder farligere ruter
I takt med at EU mere og mere effektivt lukker sine grænser, bliver verdens flygtninge og migranter tvunget ud på farligere og farligere ruter for at komme til Europa.
I øjeblikket huser Libanon omkring en million syriske flygtninge. Dermed er Libanon det land i verden, der huser flest flygtninge pr. indbygger.
Økonomien i det lille land i Mellemøsten er kollapset, og ifølge Verdensbanken lever over halvdelen af Libanons seks millioner indbyggere under fattigdomsgrænsen.
I nogle år er flygtninge jævnligt stævnet ud fra Libanon i overfyldte småbåde for at slippe væk fra de håbløse forhold. Målet er Cypern, den lille østat, som er medlem af Den Europæiske Union. Men Cypern har skærpet kursen over for flygtningene og skubber dem i stigende grad tilbage til Libanon.
Derfor bliver flygtningene tvunget ud på længere og dermed farligere sejlruter – uden om Cypern og videre mod Italien.
Læs også
I 2021 sejlede næsten dobbelt så mange både fra Libanon som året før, og den stigende tendens er fortsat i 2022, hvor FN’s flygtningeorganisation UNHCR har registreret 48 både med næsten 4000 mennesker ombord.
Ifølge Missing Migrants Project – der er et initiativ under FN’s migrantorganisation IOM – er mere end 51.902 flygtninge og migranter meldt savnet siden 2014. Heraf er 23.451 druknet. I 2022 blev 1961 meldt døde eller savnede.
EU booster grænseagentur
EU’s grænseagentur, Frontex, forudser i sin “risikoanalyse” for de næste ti år, at flere flygtninge og migranter vil søge mod Europa frem mod 2032.
I januar sidste år blev de første fælles EU-grænsevagter fra Frontex udstationeret ved de ydre grænser. Målet er, at der i 2027 skal udstationeres 10.000 EU-grænsevagter ved EU’s ydre grænser.
Den danske regering bakker aktivt op om Frontex og EU’s lukkede grænser.
Den danske stat vil således i år øge sit bidrag til Frontex med blandt andet: Et køretøj med termisk observationsudstyr, patruljebåde, et Challenger-overvågningsfly og en Fennec-helikopter.
Herudover vil Danmark sende langt mere politi og militært personel til Frontex og EU’s ydre grænser: Danmarks bidrag stiger fra 8 langtids- og 70 korttidsudsendte i 2021 til 29 langtids- og 106 korttidsudsendte i 2027.
Spørger man den danske regering, så er Danmarks bidrag til Frontex et vigtigt led i kampen mod menneskesmuglere. En ekspert, som Arbejderen tidligere har talt med, vurderer dog, at menneskesmuglernes succes netop skyldes EU’s stadigt mere lukkede grænser.
Læs også
Læs også
Indland
Arbejdsgruppe skal undersøge Frontex
EU’s grænseagentur under lup for at krænke flygtninges menneskerettigheder
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
