Kommentar
Når man bliver dømt og straffet i Danmark, risikerer man ikke “bare” at blive sendt i fængsel eller få en bøde.
Det danske straffesystem idømmer i stigende omfang en lang række ekstrastraffe, der kan have store sociale, økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser for den dømte. Samtidig kan ekstrastraffene gøre det svært at blive resocialiseret og komme ud af kriminalitet.
I rapporten Strafferetlige vildskud sætter den retspolitiske tænketank Justitia fokus på de mange ekstrastraffe, som domstole landet over har mulighed for at dømme.
Ekstrastraffe
Domstolene kan eksempelvis begrænse en dømtes ret til sociale ydelser i de første tre år efter udstået fængselsstraf, frakende retten til at arbejde med børn eller som for eksempel taxichauffør, dørmand, læge eller advokat.
Domstolene kan kræve, at dømte ikke må færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder eller kontakte bestemte personer. De kan kræve, at den dømte ikke må køre bil, og bestemme, at den dømte skal udvises fra Danmark eller miste sit statsborgerskab.
Den dømte – og resten af hans/hendes familie – kan blive sat ud af den lejlighed, hvor den dømte bor. Den dømte kan fratages forældremyndigheden over – eller retten til samvær med – sine børn.
Der er tale om følger, som kan have stor betydning for den dømte, også efter at den almindelige straf er udstået. Det kan hindre resocialisering og har næppe nogen særlig kriminalpræventiv effekt.
Gerd Sinding, Justitia
– Der er tale om følger, som kan have stor betydning for den dømte, også efter at den almindelige straf er udstået. Det kan hindre resocialisering og har næppe nogen særlig kriminalpræventiv effekt. Desuden omtales det sjældent i medierne, hvis en straffesag fører til for eksempel, at den dømte får begrænset sin ret til sociale ydelser, eller at den dømtes familie bliver sat ud af sit lejemål. Derfor indgår det ikke i vurderingen af, om vi har et retfærdigt straffesystem, hvilket er uheldigt for den retspolitiske debat, siger chefkonsulent hos Justitia Gerd Sinding, der står bag rapporten.
I de seneste ti år er mængden af antallet af strafbare handlinger, der kan få andre følger end almindelig straf (fængsel og bøde), øget betydeligt.
Siden 2013 er der vedtaget 11 nye lovændringer, der medfører ekstrastraffe. Til sammenligning blev der i alle årene forud “kun” vedtaget 21 af den slags lovændringer.
Dømte forskelsbehandles
De mange ekstrastraffe åbner op for en vidtgående forskelsbehandling af dømte.
Eksempelvis risikerer to personer i den samme straffesag at få forskellige straffe:
De bliver begge idømt en straf på 40 dages fængsel. Men den ene bor i en lejelejlighed, den anden i en ejerbolig.
Lejeren risikerer – ud over en fængselsstraf – at blive opsagt fra sin lejlighed. Mens den anden – der bor i ejerbolig – ikke risikerer at blive smidt ud af sin bolig – på trods af at de har begået den samme kriminalitet.
Det samme er tilfældet med bestemmelserne om, at en dømt kan blive skåret i sociale ydelser og dermed blive fattigere. Det risikerer en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende ikke, selv om han/hun begår samme lovovertrædelse.
Gerd Sinding mener, at de mange ekstrastraffe er med til at gøre det danske retssystem uigennemsigtigt.
– Det er problematisk, at den, som bliver tiltalt i en straffesag, kan have meget vanskeligt ved at gennemskue, hvilke konsekvenser sagen kan få. Ligesom det er uheldigt, at retten ikke altid har kendskab til alle straffesagens følger og derfor ikke kan tage hensyn til dem i forbindelse med strafudmålingen i straffesagen, siger han.
Justitsministeren har bedt Straffelovrådet komme med forslag til endnu flere ekstrastraffe i dansk lovgivning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
