”Dansk økonomi har udviklet sig bemærkelsesværdigt godt i de seneste år.”
Sådan konkluderer Finansministeriet tirsdag.
Det går faktisk langt bedre, end Finansministeriets nuværende økonomiske model har forudset. Det er baggrunden for, at ministeriet nu er i gang med at indføre en ny økonomisk model, der passer bedre til den nye økonomiske virkelighed.
Et højere finanspolitisk råderum er glædeligt, da det giver os et bedre udgangspunkt for at håndtere de kommende års store udfordringer i en urolig verden.
Nikolai Vammen, finansminister
Selv om arbejdet med den nye model, MAKRO, først er kørt ind i juni, forventer finansminister Nikolai Vammen allerede nu, at det såkaldte økonomiske råderum vil blive opjusteret betydeligt.
Det betyder, at der er råd til betydelig mere offentlig velfærd.
– Finansministeriets hidtidige regnemodeller har haltet bagefter udviklingen, og der har været gentagne opjusteringer af råderummet. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, forklarer Nicolai Vammen om det økonomiske eftersyn af ministeriets modeller.
– Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget råderummet frem mod 2030 bliver opjusteret, men det forventes at resultere i en betydelig opjustering, udtaler finansministeren.
Teori og virkelighed skal passe sammen
Det økonomiske råderum er de midler, som politikerne kan bruge, samtidig med at den offentlige saldo renset for konjunkturudsving – det såkaldte strukturelle niveau – stadig overholder budgetlovens krav om et maksimalt underskud i 2030 på 0,5 procent af bruttonationalproduktet.
Det strukturelle niveau og tilhørende offentlig saldo er teoretiske størrelser, der ikke kan måles i virkeligheden, men som man alligevel styrer den offentlige økonomi efter.
Hver gang Finansministeriet ændrer på det økonomiske råderum, er det fordi, de justerer på de teoretiske størrelser.
Det igangværende arbejde er udtryk for, at ministeriet forsøger at tilpasse de beregnede størrelser til den virkelige økonomi.
Økonomien langt bedre end forventet
– Det går rigtigt godt med dansk økonomi. Beskæftigelsen er rekordhøj, og dansk erhvervsliv har klaret det bemærkelsesværdigt godt på den internationale scene, og de offentlige finanser er bundsolide, oplyser Nicolai Vammen.
– Den bomstærke økonomi står på ryggen af vigtige reformer og en ansvarlig finanspolitik. Men selv det taget i betragtning, så har udviklingen i de seneste år været ekstraordinær god, forklarer han.
Den gode udvikling for dansk økonomi er tilmed sket i en periode med coronavirus, høj inflation, krig på det europæiske kontinent, og hvor den globale handel er stagneret, gør ministeriet opmærksom på.
Finansministeriet vil på baggrund af de nye justeringer fremlægge en ny vurdering af det økonomiske råderum i slutningen af juni samt fremlægge en række alternative scenarier for den økonomiske og demografiske udvikling.
Det er Finansministeriets forventning, at justeringerne af den økonomiske model vil være fuldt implementeret frem mod fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2026 i august.
Finansministeriet vil ligeledes igangsætte et arbejde med at analysere udsving i de offentlige udgifter i forhold til det planlagte niveau, som forventes at være færdigt i løbet af efteråret 2025, så det kan indgå i forhandlinger om næste års finanslov.
I de senere år har de økonomiske ministeriers forventninger også ramt langt fra den virkelige økonomi.
I maj 2023 op til regeringens forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi forudså Økonomiministeriet, at overskuddet på den offentlige saldo i 2024 ville lande på 16 milliarder kroner, men resultatet blev et overskud på 133 milliarder kroner.
Fokuserer på den militære regning
Oplysningerne om den bedre offentlige økonomi kommer, samtidig med at regeringen forhandler med kommuner og regioner om den økonomiske ramme for deres økonomi i 2026.
Nicolai Vammen har imidlertid større fokus på den militære oprustning end på en forbedring af den offentlige service over for borgerne.
– Et højere finanspolitisk råderum er glædeligt, da det giver os et bedre udgangspunkt for at håndtere de kommende års store udfordringer i en urolig verden – ikke mindst et godt udgangspunkt for, at vi kan samle den nødvendige regning for oprustningen af Forsvaret og NATO’s styrkemål op på en ansvarlig og retfærdig måde, udtaler Nicolai Vammen i samme forbindelse.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.