Mangelfuldt udspil
Psykiatriplaner kan blive nødvendige i de kommende år. Det mener Psykiatrifonden efter offentliggørelsen af den nyeste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, som viser udbredt stress og lav mental trivsel i Danmark.
En stor del af befolkningen oplever stress og psykisk mistrivsel i hverdagen. Profilen viser blandt andet, at næsten tre ud af ti danskere scorer højt på stressskalaen, mens kun en mindre del af befolkningen har et højt mentalt velbefindende.
Udviklingen får Psykiatrifonden til at efterlyse en langsigtet politisk indsats på psykiatriområdet.
– Det understreger, hvor central mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år, siger Marianne Skjold, Psykiatrifondens direktør.
Stress er et udbredt problem
Den Nationale Sundhedsprofil viser, at omkring 29 procent af befolkningen scorer højt på stressskalaen. Samtidig er det kun omkring 16 procent, der har et højt mentalt velbefindende.
Tallene peger på, at psykisk mistrivsel ikke længere kun rammer mindre grupper i samfundet. Stress og dårlig mental trivsel er blevet et bredt samfundsproblem, som påvirker store dele af befolkningen.
Særligt unge skiller sig ud i statistikken. Her er mistrivsel og stress markant mere udbredt end blandt ældre aldersgrupper, og især unge kvinder rapporterer om lav mental trivsel.
Psykiatrien er under pres
Debatten om psykiatrien har de senere år fyldt mere. Lange ventetider, mangel på personale og stigende efterspørgsel på behandling har sat systemet under pres.
Fakta: Den Nationale Sundhedsprofil
- Kortlægger danskernes sundhed, trivsel og livsstil
- Udarbejdes af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med regioner og kommuner
- Er baseret på spørgeskemabesvarelser fra et stort udsnit af befolkningen
- Omkring 29 procent af befolkningen scorer højt på stressskalaen
- Kun cirka 16 procent har et højt mentalt velbefindende
Den nye sundhedsprofil føjer endnu et lag til debatten ved at pege på, at problemerne ikke kun handler om behandlingssystemet. Mental sundhed hænger også tæt sammen med forhold i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i de sociale rammer, som mange mennesker lever under.
Ifølge Psykiatrifonden viser tallene derfor, at der er behov for en mere langsigtet indsats, hvis udviklingen skal vendes.
Social ulighed i mental sundhed
Forskning peger samtidig på, at mental trivsel hænger tæt sammen med sociale vilkår. Personer med kort uddannelse eller svagere tilknytning til arbejdsmarkedet oplever oftere dårlig mental sundhed end personer med længere uddannelse og mere stabile arbejdsvilkår.
Den sociale ulighed i mental sundhed betyder, at problemerne ikke kun kan forstås som individuelle udfordringer. De hænger også sammen med levevilkår, arbejdspres, økonomisk usikkerhed og adgang til støtte og behandling.
Den nationale sundhedsprofil bidrager dermed til et samlet billede af et område, hvor udfordringerne fortsat er omfattende, og hvor behovet for politisk handling fortsat er stort.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
