Stadig bevægelsernes parti?
Der blev protesteret i en række byer, da et flertal i Folketinget onsdag vedtog den aftale, der giver USA ret til at oprette militære baser i Danmark.
I København, Aarhus, Aalborg, Roskilde, Sorø, Helsingør og Esbjerg delte aktivister – klædt i T-shirts med budskabet “Nej til USA-baser” – flyers ud for at sætte fokus på den historiske aftale.
“Vi fortsætter kampen”
I Aarhus gik fredsgruppen Aarhus mod Krig og Terror på gaden med bannere for at protestere over vedtagelsen af baseaftalen.
– Vi aktionerer, fordi baseaftalen forringer danskernes sikkerhed, øger risikoen for krig og gør Danmark til et bombemål. Hvis Trump fra baserne vælger at true Rusland eller at spærre for russisk gennemsejling af de danske stræder og bælter, er det jo ikke USA, men Danmark, der bliver bombet. Det er kun den danske regering og Folketinget, der skal bestemme, hvilke militære aktioner der skal udgå fra Danmark, siger Carsten Andersen fra Aarhus mod Krig og Terror til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Vi aktionerer også, fordi baseaftalen forringer retssikkerheden. Ifølge baseaftalen afgiver Danmark frivilligt jurisdiktion, således at sager mod udstationerede skal føres ved amerikanske domstole efter amerikansk lov. Eksempelvis gælder samtykkeloven ikke ved en amerikansk domstol, så i sager om seksuelle overgreb er der intet krav om samtykke fra den danske part. Vil man advare unge danskere om det? Det er alene dansk lov, der skal være gældende i Danmark, og det er alene dansk politi og dansk domstole, der skal håndhæve lov og ret i Danmark.
Selvom det var givet på forhånd, at et flertal i Folketinget ville stemme loven igennem, så nytter det alligevel at gå på gaden, fastslår Carsten Andersen:
– Vi vidste godt, da vi gik på gaden, at Folketinget ville godkende baseaftalen, men det har alligevel nyttet at oplyse om aftalens skadelige virkninger, for styrken af danskernes modstand betyder noget for, hvordan danske og amerikanske myndigheder vil implementere og praktisere de nye regler. Vi fortsætter kampen, lover han.
I Aalborg var den lokale fredsgruppe Nordjysk Enhedsinitiativ på gaden med et hjemmelavet “missil”, bannere og løbesedler.
Netop Aalborg er en af de i alt tre byer, der er udpeget til at skulle huse en af de kommende amerikanske baser.
– Vi har i flere måneder lavet aktioner på gaderne i Aalborg, ved basen i Vadum og ved husstandsomdeling og vi fortsætter kampen mod både baserne og oprustningen. Vi oplever stor interesse for at gå med i kampen og flere viser interesse og slutter sig til vores Nordjyske Enhedsinitiativ hver gang vi går på gaden. Det er helt nødvendigt med initiativer som vores når den politiske konsensus i folketinget er oprustning og fremmede tropper og atomvåben på dansk jord, siger Jens Crumlin fra initiativet til Arbejderen.
I Roskilde uddelte aktivister fra Fredsinitiativet Roskilde 500 løbesedler på Stændertorvet og fik snakket med mange forbipasserende.
Overværede debatten i Folketinget
I folketingssalen stemte 95 medlemmer for, 11 imod og 1 undlod at stemme. Dermed vedtog et stort flertal i Folketinget onsdag middag den aftale, der giver grønt lys for, at Trumps USA kan oprette militære baser i Danmark.
Kun Enhedslisten, Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius stemte imod baseaftalen.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Debatten i Folketinget blev overværet af en gruppe fredsaktivister, som bar T-shirts med budskabet “USA-baser – nej tak”.
Det faldt imidlertid ikke i god jord. Folketingets regler er tilsyneladende blevet så restriktive, at man ikke må have tøj på med politiske budskaber, mens man sidder på tilhørerpladserne.
Arbejderen fangede aktivisterne uden for Folketinget.
– Jeg har lige overværet, at Folketinget har vedtaget den baseaftale, som regeringen har indgået med USA. Folketinget brugte 38 minutter på debatten. Efter 38 minutter var man klar til at stemme for, at USA’s militær kan udstationeres på dansk jord i fredstid, fortæller en af dem, der deltog i protesten, Lotte Rørtoft-Madsen, formand for Kommunistisk Parti.
– Med aftalen giver et flertal i Folketinget lov til, at tre områder i Danmark bliver underlagt amerikansk overherredømme. De amerikanske soldater må bære våben, udøve magt og flere andre ting, som måske er grundlovsstridigt. Ikke én eneste repræsentant for regeringspartierne eller én eneste minister tog ordet under debatten, fortsætter hun.
Rørtoft-Madsen var ikke den eneste, der var skuffet over den manglende debat før den vigtige afstemning.
– Det var ærgerligt, at der ikke kom flere partier på banen i debatten ud over Alternativet og Enhedslisten. Det er jo en beslutning, der kommer til at påvirke Danmark i rigtig mange år. Baseaftalen er i strid med grundloven. Der har været flere eksempler på, at soldater slet ikke er blevet dømt eller er blevet dømt efter USA’s lovgivning for lovovertrædelser begået i det land, hvor baserne ligger, fortæller en anden aktivist, Oscar Svenningsen.
24 timer med protester
Allerede tirsdag eftermiddag startede de første protester mod Folketingets vedtagelse af baseaftalen.
Her havde fredsgruppen Tid til Fred – Aktiv mod Krig taget opstilling på Højbro Plads og på Christiansborg Slotsplads.
Blandt talerne var Nicholas Nyrop fra Global Aktion:
– Ting bliver lavet om, hvis politikerne føler sig pressede nok. Så fortsæt presset! Bliv ved med at gøre modstand som alle de andre i historien! Bliv ved med at kæmpe! Selv hvis amerikanerne kommer hertil, skal demonstrationerne, aktiviteterne og aktionerne fortsætte, lød opfordringen.
Med på slotspladsen var 11 bannere med fingeraftryk og de næsten 2500 underskrifter, som Fredsinitiativet har indsamlet i 11 bydele i København.
Det var ikke kun på gaden, at der er blevet protesteret.
24 organisationer og 151 enkeltpersoner har skrevet under på et åbent brev til samtlige medlemmer af Folketinget med budskabet: Stem nej til baserne!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
