Anset som kontroversiel
Flyvestation Karup fik lørdag besøg af Folkelisten for fred og velfærd, der stiller op på liste R til regionsvalget i Midtjylland.
Med fredssange, bannere, talere og løbesedler protesterede 35 aktivister mod planerne om at oprette en USA-base på flyvestationen.
– Det var en god aktion. Humøret var højt, og vi fik en masse gode snakke – på kryds og tværs mellem de forskellige partier og bevægelser, der var mødt op. Vi blev enige om at bakke hinanden op i vores aktiviteter mod baserne, fortæller en af initiativtagerne til aktionen og aktiv i Folkelisten for fred og velfærd, Karen Sunds, til Arbejderen.
På listen er opstillet kandidater fra Kommunistisk Parti (KP), Rødt Venstre, Frie Grønne og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), der har slået deres kræfter sammen og stiller op på en fælles liste til regionsvalget.
Vi håber på at opbygge lokal modstand mod USA-basen. Dagens aktion er kun startskuddet.
Karen Sunds, aktiv i Folkelisten for fred og velfærd
Budskabet er klart: Nej til fremmede soldater på dansk jord!
Selvom det er Folkelisten, der har taget initiativet til aktionen – så er formålet at opbygge et samarbejde, der rækker langt ud over regionsvalget, forklarer initiativtagerne.
– Formålet er ikke kun at føre valgkamp for vores liste R. Formålet er at tage fat på spørgsmålet om de amerikanske baser og sprede kendskabet om, hvilke konsekvenser baserne har for lokalbefolkningen, siger Karen Sunds.
Hun fortsætter:
– Vi håber på at opbygge lokal modstand mod USA-basen. Dagens aktion er kun startskuddet. Vi vil bruge valgkampen til at sætte fokus på de amerikanske baser, så vi kan fortsætte kampen mod baserne – også efter 18. november.
Cirka halvdelen af de 35 fremmødte var opstillede og aktivister fra Folkelisten – resten var aktive i forskellige fredsinitiativer, der var mødt op for at støtte aktionen.
– Der var god opbakning til aktionen fra Esbjerg Fredsbevægelse, Aarhus Mod Krig og Terror, Aldrig Mere Krig og Kvindefredsligaen. Det er helt tydeligt, at der er et ønske om at forene kræfterne mod de udenlandske baser, understreger Sunds.
Fredssange og bannere
Foran flyvestationen blev der sunget fredssange drukket kaffe og spist kage, og store bannere med teksten “Nej til USA-base i Karup” og fredsflag blev vist frem.
– Der var masser af trafik på den store vej, vi stod ved – så mange så vores flotte bannere, oplyser Karen Sunds.
– Vores hovedbudskaber er, at hvis de amerikanske baser bliver en realitet, kommer det til at betyde, at amerikanske soldater vil bliver et almindeligt syn i gadebilledet i de lokalsamfund, der kommer til at lægge grund til baserne. Soldaterne er ikke underlagt dansk lovgivning, selv om de vil få særlige magtbeføjelser over for de danske borgere, fortsætter hun.
Herudover frygter aktivisterne fra Folkelisten for fred og velfærd samt den øvrige fredsbevægelse, at USA’s militære baser – der ligger tæt på befolkede områder – vil blive et bombemål.
– USA’s militær skal sandsynligvis heller ikke overholde dansk lovgivning i forbindelse med byggeriet og driften af basen. Det kan vi se ved Vojens, hvor regeringen har gjort brug af en ny lov, der giver dem tilladelse til at sætte vigtige love om arbejdsmiljø, sikkerhed og natur ud af kraft for at opføre en ukrainsk våbenfabrik, lyder det fra Karen Sunds.
I sidste måned vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, der åbner op for, at vigtige love og regler om miljø og drikkevand skal kunne sættes ud af kraft, når der skal bygges og drives USA-baser, kaserner, våbenfabrikker og bearbejdes sjældne jordarter til våbenindustrien i Danmark.
Det officielle mål med den nye lov er at sikre, at der hurtigt kan bygges nye militære anlæg og private fabrikker, der producerer militært materiel – uden at de bliver forsinket af kommunale godkendelser, høringer og klager fra borgere og miljøorganisationer.
Derfor skal forsvarsministeren kunne sætte lovgivning ud af kraft, ekspropriere privat ejendom og afskære borgere og miljøorganisationer fra deres ret til at blive hørt eller klage over et byggeprojekts konsekvenser for eksempelvis miljø og drikkevand.
Læs også
Indland
Høringssvar revser lovforslag
Forsvarsministeren vil sætte miljølove og klageret ud af kraft for at bygge militære anlæg og våbenfabrikker
Selve baseaftalen med USA åbner også op for at sætte en lang række danske love og regler ud af kraft.
Læs også
Aftalen slår nemlig fast, at: “Forsvarsministeren kan tillade fravigelser af regler på bygge-, plan, natur- og miljøområdet i det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen”.
Aftalen om at oprette amerikanske baser i Danmark har været i høring hos en række organisationer og myndigheder – heriblandt Danske Regioner, der har valgt ikke at afgive høringssvar – på trods af at foreløbig tre regioner bliver direkte berørt af aftalen.
– Danske Regioner har hidtil været tavse. De har ikke villet varetage lokalbefolkningens interesser i de områder, hvor baserne er udset til at blive opført. Det vil vi i Folkelisten råbe op om under valgkampen, og hvis vi bliver valgt til regionsrådet, understreger Karen Sunds.
Advarer om forurening og brud på retssikkerhed
Foran flyvestationen holdt to af Folkelistens kandidater – Per Jacobsen og Emil Boost – tale via en stor megafon.
– Det her er ikke bare en base. Det er et brud. Et brud med dansk suverænitet, med vores retssikkerhed og med vores tradition for at holde Danmark uden for fremmede stormagters krige, lød det fra den første taler, Per Jacobsen, der er medlem af Rødt Venstre og stiller op for Folkelisten for fred og velfærd til regionsvalget.
Foto: Per Nielsen
Han fortsatte:
– Med baseaftalen får amerikanske soldater og deres vagter lov til at bære skydevåben i Danmark – uden dansk våbentilladelse. De må bruge magt på og omkring baserne – og ingen kan garantere, at det ikke breder sig ud i nærsamfundet. Demonstranter, lokale borgere og folk, der nærmer sig hegnet, kan blive mødt af bevæbnede soldater fra en fremmed magt.
Emil Boost – der ud over at stille op på Folkelisten også er aktiv i Kommunistisk Parti – advarede om de store miljømæssige konsekvenser, som USA-basen risikerer at påføre lokalsamfundene:
– Historien viser, at baser i andre lande har efterladt forurenet jord, giftige affaldsdepoter og omfattende olie- og kemikaliespild, som lokalsamfundene må rydde op efter, ofte for egne penge. Flytningen af brændstoffer, affald og militært udstyr medfører både luft-, jord- og vandforurening og skader, der kan vare i årtier. Fordi vi tillader amerikanske baser her i Danmark, risikerer vi, at vores natur, vores drikkevand og vores landbrugsjord bliver udsat for tilsvarende miljøsvineri, uden at lokale myndigheder har kontrol eller mulighed for at stille krav.
Emil Boost er ikke i tvivl om, hvad valget står imellem:
– Vi behøver ikke flere baser. Vi behøver et stærkere velfærdssamfund. Vi behøver ikke flere våben. Vi behøver tryghed, sundhed og solidaritet. Vi behøver ikke amerikanske soldater i danske gader. Vi behøver flere lærlinge på byggepladser, flere hænder i ældreplejen og flere læger i yderområderne. Det handler om, hvilket Danmark vi vil leve i. Et Danmark hvor beslutninger træffes i Washington og Bruxelles, eller et Danmark hvor vi selv bestemmer. Et Danmark der prioriterer krig, eller et Danmark der vælger fred.
Tog videre for at tale med de lokale
Efter at have sunget og holdt taler foran Flyvestation Karup tog aktivisterne til den nærmeste by Ikast, der ligger få kilometer fra flyvestationen.
– Her fik vi mange gode snakke med lokalbefolkningen og kom hurtigt af med vores 500 løbesedler, der beskriver, hvad baseaftalen faktisk betyder for Danmark, fortæller Karen Sunds.
Folkelisten fortsætter kampen mod baserne og har blandt andet planer om et debatmøde med fagbevægelsen med fokus på konsekvenserne for arbejdsforholdene, når love og regler bliver sat ud af kraft, når basen skal bygges og drives.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
